Bible

1 Tre dage efter at Festus var kommet til provinsen, drog han fra Kæsarea op til Jerusalem. 2 Ypperstepræsterne og jødernes ledere fremlagde da en anklage mod Paulus for ham, og de bad ham 3 gøre dem den tjeneste at sende Paulus til Jerusalem; så ville de lægge sig i baghold for at dræbe ham på vejen. 4 Festus svarede imidlertid, at Paulus skulle holdes i varetægt i Kæsarea, og at han selv snart ville tilbage [[dertil]]. 5 "De af jer, som har myndighed til det", siger han, "kan da drage med mig derned, og er der noget galt med denne mand, så lad dem anklage ham." 6 Han havde ikke tilbragt mere end otte-ti dage hos dem, før han drog ned til Kæsarea. Dagen efter satte han sig i dommersædet og bød, at Paulus skulle føres ind. 7 Da han kom, stillede de jøder, som var kommet ned fra Jerusalem, sig omkring ham og bragte mange og alvorlige anklager frem mod Paulus. De var dog ikke i stand til at bevise noget, 8 fordi han forsvarede sig og sagde: "Hverken mod jødernes Lov eller mod templet eller mod kejseren har jeg forsyndet mig i noget!" 9 Da Festus nu gerne ville vinde jødernes gunst, svarede han Paulus og sagde: "Er du villig til at drage op til Jerusalem for dér blive dømt af mig i denne sag?" 10 Men Paulus svarede: "Jeg står for kejserens domstol, og hér har jeg ret til at blive dømt! Mod jøderne har jeg ingen uret gjort, hvad du også udmærket veed! 11 Hvis jeg imidlertid har uret og virkelig har gjort noget, for hvilket jeg fortjener døden, så beder jeg mig ikke fri for døden! Men hvis der ikke er noget i dét, de anklager mig for, da har ingen ret til at overgive mig til dem. Jeg indanker min sag for kejseren!" 12 Da Festus havde talt med sit råd, svarede han: "For kejseren har du indanket din sag - til kejseren skal du komme!" 13 Nogle dage senere kom kong Agrippa og Berenike til Kæsarea for at hilse på Festus. 14 Da de havde været der i flere dage, fremlagde Festus sagen mod Paulus for kongen og sagde: "En mand er blevet efterladt som fange her af Felix. 15 Da jeg kom til Jerusalem, førte ypperstepræsterne og jødernes ældste anklage mod ham og bad om at få ham dømt. 16 Jeg svarede dem, at det ikke er skik hos romerne at udlevere et menneske, som er anklaget, før han har stået ansigt til ansigt med sine anklagere og har haft mulighed for at forsvare sig mod anklagen! 17 Da de så kom sammen her, udsatte jeg ikke sagen, nej, jeg satte mig den følgende dag i dommersædet og bød, at manden skulle føres frem! 18 Men da anklagerne stod omkring ham, havde de ingen forbrydelse at anklage ham for, sådan som jeg havde troet. 19 I stedet havde de nogle stridsspørgsmål med ham angående deres egen religion og angående En Jesus, Som er død, men om Hvem Paulus siger, at Han lever! 20 Da jeg nu var i vildrede angående denne strid, spurgte jeg, om han ville tage til Jerusalem og dér blive dømt i denne sag. 21 Men da Paulus havde indanket sin sag, for at han skulle blive holdt i varetægt, indtil den kejserlige afgørelse forelå, bød jeg, at han skulle bevogtes, indtil jeg kunne sende ham til kejseren." 22 Agrippa sagde da til Festus: "Jeg kunne også selv have lyst til at høre denne mand." Han svarede: "I morgen skal du få ham at høre." 23 Den følgende dag kom Agrippa og Berenike da med stor pragt og gik ind i retssalen sammen med tusindmandsførerne og byens fornemste mænd. Og på befaling af Festus førtes Paulus så frem. 24 Og Festus siger: "Kong Agrippa og alle I mænd, som er tilstede sammen med os! Her ser I denne mand, som har fået alle jøderne til at henvende sig til mig, både i Jerusalem og her, idet de råber, at han ikke bør leve længere! 25 Men jeg blev klar over, at han ikke har gjort noget, som gør ham skyldig til døden! Og da han selv har indanket sin sag for kejseren, har jeg besluttet at sende ham til ham. 26 Imidlertid har jeg ikke noget sikkert at skrive til Hans Majestæt om ham. Derfor har jeg nu ført ham frem for jer - især for dig, kong Agrippa - for at jeg, når han er blevet forhørt, kan vide, hvad jeg skal skrive! 27 Thi det synes mig meningsløst at sende en fange uden også at gøre rede for, hvad han anklages for!"