Acts 23
1 Paulus så da Synedriet lige i øjnene og sagde: "I mænd! Brødre! Jeg har levet med helt god samvittighed for Gud indtil denne dag...."
2 [[Da han sagde dette,]] bød ypperstepræsten Ananias de, som stod nær ved ham, at slå ham på munden!
3 Paulus sagde da til ham: "Gud skal slå dig, du kalkede væg! Du sidder her og skal dømme mig efter Loven, og så byder du, at man skal slå mig - i strid med Loven?!"
4 De, som stod der, sagde: "Skælder du nu Guds ypperstepræst ud?"
5 Paulus svarede: "Jeg vidste ikke, brødre, at han er ypperstepræst; der står jo skrevet: "Du må ikke tale ondt om folkets ledere"!"
6 Da Paulus nu vidste, at den eene del af Synedriet var saddukæere og den anden farisæere, råbte han: "I mænd, brødre! Jeg er farisæer, søn af en farisæer! Og det er for håbet om de dødes opstandelse, jeg nu står anklaget!"
7 Da han sagde dette, opstod der strid mellem farisæerne og saddukæerne, og forsamlingen splittedes.
8 Saddukæerne lærer nemlig, at der ikke er nogen opstandelse eller engle eller ånder, men farisæerne lærer, at alt dette findes.
9 Der blev derfor megen råben og skrigen, og nogle af de skriftlærde fra farisæernes parti rejste sig, protesterede og sagde: "Vi finder intet ondt hos denne mand! Tænk, om det nu var en ånd, der talte til ham - eller en engel? Lad os ikke kæmpe mod Gud!"
10 Striden blev nu så voldsom, at tusindmandsføreren frygtede, at Paulus skulle blive sønderrevet af dem. Han bød vagttruppen at gå ned og føre ham bort fra dem og ind i borgen.
11 Natten efter stod HErren for ham og sagde: "Vær ved godt mod, Paulus! Thi som du har vidnet om Mig i Jerusalem, sådan må du også vidne i Rom!"
12 Men da det blev dag, havde nogle af jøderne lavet en sammensværgelse mod Paulus. De sværgede og sagde, at de hverken ville spise eller drikke, før de havde dræbt Paulus!
13 Mere end fyrre var med i denne sammensværgelse!
14 De gik til yppperstepræsterne og præsterne og sagde: "Vi har med en ed sværget på intet at spise, før vi har dræbt Paulus!
15 Nu må I derfor sammen med Synedriet påbyde tusindmandsføreren, at han i morgen skal føre [[Paulus]] ned til jer, som om I vil undersøge hans sag nøjere; så vil vi holde os rede til at dræbe ham, før han når frem!"
16 Men Paulus' søstersøn fik nys om bagholdet, og han tog så derhen, gik ind i borgen og fortalte det til Paulus.
17 Paulus tilkaldte da een af hundredmandsførerne og sagde: "Før denne unge mand til tusindmandsføreren, for han har noget at fortælle ham!"
18 Han tog ham da med sig, førte ham til tusindmandsføreren og sagde: "Fangen Paulus tilkaldte mig og bad mig føre denne unge mand til dig, for han har noget at sige dig."
19 Tusindmandsføreren tog da hans hånd, trak ham tilside og spurgte: "Hvad er det, du har at fortælle mig?"
20 Han sagde da: "Jøderne har aftalt at bede dig om at føre Paulus ned til Synedriet i morgen, som om de vil undersøge hans sag nøjere;
21 men du må ikke tro dem! Thi mere end fyrre af dem ligger i baghold mod ham, og de har sværget på ikke at spise eller drikke, før de har dræbt ham - og nu holder de sig rede og venter på dit tilsagn!"
22 Tusindmandsføreren lod derefter den unge mand gå, men påbød ham: "Du må ikke sige til nogen, at du har fortalt mig dette!"
23 Så tilkaldte han to af hundredmandsførerne og sagde: "Gør to hundrede soldater klar, og desuden halvfjerds ryttere og to hundrede lansenerer, så at de kan drage til Kæsarea ved nattens tredje time!
24 Skaf også ridedyr, så Paulus kan ride, og de kan føre ham trygt frem til guvernøren Felix!"
25 Og han medgav dem et brev med dette indhold:
26 "Claudius Lysios sender hilsen til den højtærede guvernør Felix!
27 Denne mand, som jøderne havde pågrebet, og som nær var blevet dræbt af dem, har jeg friet fra dem. Jeg kom med en hel hærafdeling, da jeg havde fået at vide, at han er en romersk borger.
28 Men da jeg ville have at vide, af hvilken årsag, de anklagede ham, førte jeg ham ned til deres Råd.
29 Jeg fandt da ud af, at han er anklaget på grund af nogle stridsspørgsmål i deres lov, men at der ikke er noget klagemål mod ham, som gør ham skyldig til død eller fængsel.
30 Da jeg nu har fået melding om en sammensværgelse mod ham, sender jeg ham omgående til dig. Jeg har også meddelt dem, som anklager ham, at de skal henvende sig til dig i denne sag. Lev vel!"
31 Soldaterne tog så Paulus, som det var pålagt dem, og førte ham om natten til Antipatris.
32 Dagen efter lod de rytterne drage videre med ham, mens de selv vendte tilbage til borgen.
33 De kom da til Kæsarea og gav brevet til guvernøren og fremstillede også Paulus for ham.
34 Da guvernøren havde læst det, spurgte han, fra hvilken provins, han er. Og da han havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
35 "Jeg vil forhøre dig, når også dine anklagere er kommet." Og han befalede, at han skulle holdes i varetægt i Herodesborgen.