1Siden forlod Paulus Athen og kom til Korint.
2Der traf han en jøde ved navn Akvilas, der var født i Pontus; han var nylig kommet fra Italien med sin hustru, Priskilla, fordi Claudius havde befalet, at alle jøder skulle forlade Rom - dem besøgte Paulus.
3Og fordi han var af samme håndværk, blev han hos dem og arbejdede - de var nemlig teltmagere af fag.
4Men hver sabbat holdt han samtale i synagogen og overbeviste både jøder og grækere.
5Da så både Silas og Timoteus kom ned fra Makedonien, viede Paulus sig helt forkyndelsen i Ånden og vidnede for jøderne, at Jesus er Kristus.
6Men da de stod det imod og spottede ham, rystede han støvet af sine klæder og sagde til dem: "Jeres blod vil komme over jeres egne hoveder - jeg er uden skyld! Fra nu af vil jeg gå til hedningerne!"
7Og han drog derfra og tog ind hos een ved navn Titius Justus, som dyrkede Gud [[efter jødernes tro]], og hvis hus lå lige op ad synagogen.
8Og synagogeforstanderen Krispus kom med hele sit hus til tro på HErren; også mange af korinterne, som hørte [[Ordet]], kom til tro og lod sig døbe.
9Men HErren sagde i et syn om natten til Paulus: "Frygt ikke! Nej, tal og ti ikke!
10For JEG ER med dig, og ingen skal røre dig eller skade dig! Thi Jeg har mange folk i denne by!"
11Og han blev eet år og sex måneder blandt dem og lærte Guds Ord.
12Men medens Gallio var guvernør i Akaia, slog jøderne sig sammen mod Paulus, førte ham for domstolen
13og sagde: "Denne mand overtaler menneskene til at dyrke Gud, [[på en måde, som strider]] mod Loven!"
14Da Paulus nu skulle til at tale, sagde Gallio til jøderne: "Havde der været tale om en forbrydelse eller en styg ugerning, I jøder, så ville jeg have haft god grund til at lytte tålmodigt til jer.
15Men er det et spørgsmål om lære og navne og jeres Lov, så må I selv ordne det! Thi jeg vil ikke være dommer i disse sager!"
16Og han viste dem bort fra domstolen!
17Da greb alle grækerne Sostenes, synagogeforstanderen, og slog løs på ham lige foran domstolen; men Gallio tog sig ikke det mindste af det!
18Paulus forblev der dog endnu en del dage. Så tog han afsked med brødrene og sejlede til Syrien; med ham var Priskilla og Akvilas, som i Kenkreæ havde ladet sit hår klippe, thi han havde et løfte på sig.
19Så kom de til Efesus, og der forlod han dem. Selv gik han dog ind i synagogen og samtalede med jøderne.
20Men da de bad ham om at blive i længere tid hos dem, samtykkede han ikke!
21Nej, han tog afsked med dem og sagde: "Jeg bør ubetinget tilbringe den kommende højtid i Jerusalem! Men om Gud vil, vender jeg atter tilbage til jer". Så sejlede han fra Efesus.
22Og da han var kommet ned til Kæsarea og var draget op [[til Jerusalem]] og havde hilst på menigheden, drog han ned til Antiokia.
23Da han havde været der en tid, drog han videre, idet han drog fra by til by gennem hele det galatiske land og Frygien og styrkede alle disciplene.
24Da kom en jøde ved navn Apollos, der var født i Alexandria, til Efesus; han var en veltalende mand og stærk i Skrifterne.
25Han var oplært i HErrens Vej, og brændende i Ånden talte han og underviste grundigt om HErren Jesus, skønt han kun kendte Johannes' dåb,
26og han talte frimodigt i synagogen. Men da Priskilla og Akvilas havde hørt på ham, tog de sig af ham og udlagde Guds Vej nøjagtigere for ham.
27Da Paulus nu ville drage videre til Akaia, opmuntrede brødrene ham og skrev til disciplene, at de skulle tage imod ham. Og da han kom, blev han ved Guds nåde til stor hjælp for dem, som var kommet til tro.
28Thi han gendrev med kraft jøderne i al offentlighed ved ud fra Skriften at vise, at Jesus er Kristus!