Acts 17
1 Men da de var draget gennem Amfipolis og Apollonia, kom de til Tessalonika, hvor jøderne havde en synagoge.
2 Paulus gik nu efter sin sædvane ind til dem, og på tre sabbater i træk talte han til dem ud fra Skrifterne.
3 Han åbnede Skrifterne for dem og viste, at Kristus måtte lide og opstå fra døde, og han sagde: "Denne Jesus, Som jeg forkynder jer, Han er Kristus!"
4 Og nogle af dem blev overbeviste og sluttede sig til Paulus og Silas, ligeså en stor mængde af de gudfrygtige grækere og ikke få af de fornemste kvinder.
5 Men de ikke-troende jøder blev forbitrede og tog nogle af de onde mænd fra torvepøbelen med sig og skabte et stort opløb og lavede uro i byen. Så trængte de frem mod Jasons hus og søgte efter dem for at føre dem frem for folkeforsamlingen.
6 Da de ikke fandt dem, slæbte de Jason og nogle brødre for bydommerne og råbte: "De, som har bragt hele verden i oprør, er nu også kommet hertil,
7 og Jason har taget imod dem; de handler alle i strid med kejserens bud og siger, at der er En anden Konge: nemlig Jesus!"
8 Både folket og bydommerne blev forfærdede, da de hørte dette.
9 De satte dem så fri, mod at Jason og de andre stillede en garantisum.
10 Strax om natten sendte brødrene så både Paulus og Silas til Berøa. Da de var ankommet, gik de ind i jødernes synagoge.
11 Men [[jøderne her]] var retsindigere end dem i Tessalonika; de modtog Ordet med al velvilje og granskede dagligt Skrifterne: om det var, som de sagde.
12 Mange af dem kom derfor til tro: ikke så få af de fremstående græske kvinder og mænd.
13 Men da jøderne fra Tessalonika fik at vide, at Guds Ord blev forkyndt af Paulus også i Berøa, kom de også dertil og ophidsede folket til at lave oprør også dér.
14 Brødrene sendte da Paulus afsted mod havet, medens Silas og Timoteus blev tilbage.
15 De, som ledsagede Paulus, førte ham til Athen, og da de drog tilbage, fik de et brev med til Silas og Timoteus, om at de snarest skulle komme til ham.
16 Mens Paulus nu ventede på dem i Athen, harmedes han i sin ånd, fordi han så, at byen var fuld af afgudsbilleder.
17 Han samtalede imidlertid i synagogen med de gudfrygtige jøder og på torvet hver dag med dem, han tilfældigt mødte.
18 Også nogle epikuræiske og stoiske filosoffer diskuterede med ham. Og nogle sagde: "Hvad er det egentlig, denne ordgyder vil sige?" Men andre: "Det ser ud, som om han forkynder fremmede guder!", fordi han forkyndte Evangeliet om Jesus og opstandelsen for dem.
19 Så tog de ham med og førte ham op på Marshøjen [[Areopagus]] og sagde: "Kan vi få at vide, hvad denne nye Lære, som du forkynder, går ud på?
20 Thi det er uvante ting, du bringer os for øre. Derfor vil vi vide: hvad er det for noget?"
21 For athenerne og alle de fremmede, der boede der, gav sig ikke tid til andet end at fortælle eller høre det sidste nye.
22 Da stod Paulus frem midt på Areopagus og sagde: "Athenske mænd! Jeg ser, at I på alle måder er meget religiøse!
23 Thi da jeg gik omkring og så på jeres helligdomme, fandt jeg et alter, på hvilket der stod skrevet: "For en ukendt Gud". Ham, Som I således dyrker uden at kende Ham, Ham forkynder jeg jer!
24 Gud, Som har skabt verden og alt, hvad der er i den, Han, Som er Himmelens og jordens HErre, bor ikke i templer, gjorte med hænder.
25 Han lader Sig heller ikke tjene ved menneskers hænder, som om Han trænger til noget; thi det er Ham, Som giver liv og ånde og alle ting.
26 Han har også ladet alle folk - som alle stammer fra eet [[menneske]] - bosætte sig på hele jordens flade, og Han fastsatte forudbestemte tider og grænser mellem deres lande,
27 for at de skulle søge HErren, om de dog kunne famle sig frem og finde Ham, skønt Han jo ikke er langt borte fra een eeneste af os!
28 Thi i Ham lever vi og rører os og er til, som også nogle af jeres digtere har sagt: "Også vi er af Hans æt!"
29 Når vi altså er Guds æt, bør vi ikke mene, at guddommen er af guld eller sølv eller sten, præget som et billede efter menneskets kunst og tanke.
30 Gud har vel båret over med uvidenhedens tider, men nu byder Han alle mennesker overalt at omvende sig.
31 Thi Han har fastsat en dag, på hvilken Han vil dømme hele verden med retfærdighed ved En Mand, Som Han har udvalgt dertil, og dette har Han gjort troværdigt for alle ved at oprejse Ham fra døde."
32 Da de hørte om opstandelsen fra de døde, spottede nogle ganske vist, men andre sagde: "Vi vil høre dig tale om dette en anden gang!"
33 Derefter gik Paulus bort fra dem.
34 Men nogle mænd sluttede sig til ham og kom til tro; blandt dem var Dionysios fra Areopagusrådet og en kvinde ved navn Damaris, og andre med dem!