Acts 15— WIE

¹Da kom nogle ned fra Judæa og lærte brødrene og sagde: "Hvis I ikke bliver omskåret efter Mose skik, kan I ikke blive frelst!"

²Der opstod derfor en del uenighed, og Paulus og Barnabas kom i heftige diskussioner med dem. Derfor vedtog de, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulle drage op til apostlene og præsterne i Jerusalem [[og tale med dem]] om dette spørgsmål.

³Da så menigheden havde fulgt dem på vej, drog de gennem både Fønikien og Samaria, idet de fortalte om hedningernes omvendelse, og det vakte stor glæde hos alle brødrene.

⁴Da de så kom til Jerusalem, blev de modtaget af Kirken og af apostlene og præsterne; og de fortalte om alt, hvad Gud ved dem havde gjort.

⁵Men nogle af dem fra farisæernes parti, der var kommet til troen, rejste sig da og sagde: "De må blive omskårne, og vi må pålægge dem at holde Mose Lov!"

⁶Men apostlene og præsterne samledes for at drøfte denne sag.

⁷Da der nu opstod en skarp diskussion, rejste Peter sig og sagde til dem: "I mænd, brødre! I veed, at Gud i de første dage blandt os udvalgte mig, for at hedningerne ved min mund skulle høre Evangeliets Ord og komme til troen!

⁸Og Gud, Hjertekenderen, har givet dem Sit vidnesbyrd ved at give Helligånden til dem, ligesom til os!

⁹Og Han har ikke gjort nogen forskel på os og dem, idet Han ved troen har renset også deres hjerter.

¹⁰Hvorfor frister I da Gud ved på disciplenes nakke at lægge et åg, som hverken vore fædre eller vi har været i stand til at bære?

¹¹Nej, vi tror, at det er ved HErrens nåde, vi frelses, på samme måde som de!"

¹²Da tav hele forsamlingen og lyttede til Barnabas og Paulus, mens de fortalte om alle de tegn og undere, Gud ved dem havde gjort blandt hedningerne.

¹³Men da de havde talt, svarede Jakob og sagde: "I mænd, brødre! hør på mig!

¹⁴Simeon har fortalt mig, hvordan Gud fra begyndelsen sørgede for at udtage Sig et folk af hedninger, [[som skulle ære]] Hans navn.

¹⁵Og dette samstemmer med profeternes Ord, som det er skrevet:

¹⁶"Derefter vil Jeg vende tilbage og genopbygge Davids faldne bolig; og alt det, som er nedrevet hos hende, vil Jeg genopbygge, og Jeg vil genrejse den,

¹⁷så at de tiloversblevne skal søge HErren, ja, alle folk, over hvilke Mit navn er nævnet!", siger HErren, Som virker alt dette;

¹⁸- fra evighed af er alle Guds gerninger kendt af Ham!"

¹⁹Derfor mener jeg, at vi ikke skal gøre det for vanskeligt for de hedninger, som vender om til Gud,

²⁰men blot skrive til dem, at de skal afholde sig fra det, der er besmittet af afguderne, og fra hor og [[kød af]] kvalte dyr og fra blod.

²¹Thi Moses har fra ældgamle tider i hver eneste by haft nogle, som forkynder ham, og han bliver oplæst på hver sabbat i synagogerne."

²²Apostlene og præsterne vedtog da sammen med hele Kirken at udvælge nogle mænd iblandt sig og sende dem til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. [[De udvalgte]] Judas, som også kaldes Barsabbas, og Silas, [[som var]] ledende mænd blandt brødrene.

²³Og med egen hånd skrev de dette brev [[og gav dem det med]]: "Apostlene og præsterne, jeres brødre, til brødrene af hedensk æt i Antiokia og Syrien og Kilikien: Vær hilset!

²⁴Eftersom vi har hørt, at der er kommet nogle fra os og har forvirret jer med deres ord og foruroliget jeres sjæle ved at sige, at man skal omskæres og holde Loven, noget, som vi ikke har givet dem påbud om!,

²⁵har vi eenstemmigt vedtaget at udvælge nogle mænd og sende dem til jer sammen med vore kære brødre Paulus og Barnabas,

²⁶mænd, som har sat livet ind for vor HErres Jesu Kristi navns skyld.

²⁷Vi har derfor sendt Judas og Silas, og de skal mundtligt kundgøre det for jer.

²⁸Thi Helligånden og vi har besluttet ikke at pålægge jer nogen anden byrde, uden dette nødvendige:

²⁹at I skal afstå fra afgudsofre og blod og [[kød af]] kvalte dyr og fra hor; vogter I jer for dette, handler i ret! Lev vel!"

³⁰Mændene blev da sendt afsted og kom til Antiokia, og da de havde samlet folket, overgav de dem brevet.

³¹Da de havde læst det, glædede de sig over den trøst, [[det gav]].

³²Og både Judas og Silas, som også var profeter, trøstede og styrkede brødrene med mange ord.

³³Da de havde tilbragt en tid der, sendte brødrene dem afsted med fredshilsen til apostlene, som havde udsendt dem.

³⁴Men Silas bestemte sig for at blive der.

³⁵Paulus og Barnabas opholdt sig en tid i Antiokia, idet de sammen med mange andre underviste og forkyndte HErrens Ord.

³⁶Efter nogle dage sagde Paulus så til Barnabas: "Lad os vende tilbage og besøge vore brødre i alle de byer, i hvilke vi har forkyndt HErrens Ord, og se, hvordan det går dem!"

³⁷Men Barnabas ville tage Johannes, som kaldtes Markus, med.

³⁸Paulus syntes dog ikke, at de skulle tage ham med, da han jo havde forladt dem i Pamfylien og ikke var gået sammen med dem ind i tjenesten.

³⁹Der opstod da en så bitter strid mellem dem, at de skiltes fra hinanden. Barnabas tog da Markus med sig og sejlede til Kypern,

⁴⁰men Paulus udvalgte Silas og drog afsted, efter at brødrene havde overgivet ham til HErrens nåde.

⁴¹Og han drog gennem Syrien og Kilikien og styrkede menighederne dér.