1Også i Ikonium skete det, at de kom sammen i jødernes synagoge og talte således, at en stor mængde af både jøderne og grækerne kom til tro.
2Men de ulydige jøder ophidsede og forbitrede hedningernes sjæle mod brødrene.
3De opholdt sig der imidlertid i lang tid og talte med frimodig tillid til HErren, Som stadfæstede Ordet om Sin nåde, idet Han lod både tegn og undere ske ved deres hænder.
4Men folket i byen splittedes; nogle holdt med jøderne, andre med apostlene.
5Hedningerne og jøderne med deres ledere sluttede sig da sammen for at mishandle og stene dem.
6Da de opdagede det, flygtede de til Lykaonien, til byerne Lystra og Derbe og landet deromkring;
7der opholdt de sig og forkyndte Evangeliet en tid.
8Nu var der i Lystra en mand, der sad og var kraftløs i sine fødder; han havde været lam fra moders liv og havde aldrig kunnet gå.
9Han hørte Paulus tale, og [[Paulus]] så fast på ham; og da han så, at han havde tro til at blive frelst,
10sagde han med høj røst: "Jeg siger dig i HErren Jesu Kristi navn: rejs dig op og stå på dine fødder!" Og strax sprang han op og gik omkring!
11Men da folket så det, Paulus havde gjort, opløftede de deres røst på lykaonisk og sagde: "Guderne er i menneskeskikkelse steget ned til os!"
12Og de kaldte så Barnabas for "Zeus" og Paulus for "Hermes", eftersom det var ham, der førte ordet.
13Også præsterne ved Zeus[[-templet]], som lå udenfor byen, bragte bekransede tyre til porten og ville ofre sammen med skaren.
14Men da apostlene Paulus og Barnabas hørte dét, sønderrev de deres klæder, løb folkemængden imøde, råbte
15og sagde: "I mænd! Hvad er det dog, I gør? Også vi er blot mennesker, ligesom I. Og vi forkynder jer Evangeliet, for at I skal omvende jer fra disse tomme [[afguder]] til DEN LEVENDE Gud, Som har skabt Himmelen og jorden og havet og alt, hvad der er i dem,
16Han, Som i de forgangne slægter lod alle hedningerne gå deres egne veje,
17men Som dog ikke undlod at give vidnesbyrd om Sig Selv, idet Han gjorde vel og gav jer regn fra himmelen og frugtbare tider og mættede jer med føde og jeres hjerter med glæde."
18Ved at sige dette afholdt de med nød og næppe folket fra at ofre til sig!
19Men fra Antiokia og Ikonium ankom der jøder, som overtalte folket til at stene Paulus; så slæbte de ham udenfor byen, fordi de troede, at han var død.
20Men da disciplene samlede sig om ham, rejste han sig og gik ind i byen. Og dagen efter drog han afsted sammen med Barnabas til Derbe.
21De forkyndte så Evangeliet dér i byen og vandt mange disciple og vendte så tilbage til Lystra, Ikonium og Antiokia,
22hvor de styrkede disciplenes sjæle og formanede dem til at forblive i troen ved at sige: "Vi må gennem mange trængsler gå ind i Guds Rige!"
23I hver menighed udvalgte de præster for dem, og efter at have bedt og fastet overgav de dem til HErren, Som de var kommet til tro på.
24Så drog de gennem Pisidien og kom til Pamfylien.
25Og da de havde talt Ordet i Perge, drog de ned til Attalia.
26Derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de var blevet udsendt og givet Guds nåde i vold for at gøre de gerninger, som de nu havde fuldført.
27Da de kom, samlede de Kirken og fortalte om alt dét, Gud havde gjort ved dem, og at Han havde åbnet hedningerne en dør til troen.
28Og de forblev der en ikke liden tid sammen med disciplene.