Bible

1 I Kirken i Antiokia var der nogle læreprofeter: både Barnabas og Simeon, som kaldtes Niger, og Lukius kyreneren og Manaen, fjerdingsfyrsten Herodes' fosterbroder, og Saulus. 2 Da de engang var i færd med liturgien for HErren og var fastende, sagde Helligånden: "Udtag Mig både Barnabas og Saulus til dén tjeneste, Jeg har kaldet dem til!" 3 Efter at de da havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem så afsted. 4 Da de således var udsendte af Helligånden, drog de ned til Seleukia, og derfra sejlede de til Kypern. 5 Og da de kom til Salamis, forkyndte de Guds Ord i jødernes synagoger. De havde også Johannes med som tjener. 6 Men da de havde gennemvandret hele øen lige til Pafus, stødte de på en troldmand, en falsk, jødisk profet ved navn Barjesus; 7 han holdt til hos prokonsulen Sergius Paulus, der var en forstandig mand. Han kaldte Barnabas og Saulus til sig og ønskede at høre Guds Ord. 8 Men Elymas, troldmanden - thi dét hedder hans navn oversat - stod dem imod og søgte at hindre prokonsulen i at komme til troen. 9 Men Saulus, som også blev kaldt Paulus, var fyldt af Helligånd; han så skarpt på ham 10 og sagde: "Du, som er fuld af svig og al slags bedrag, du Djævelens søn, fjende af al retfærdighed, holder du aldrig op med at gøre HErrens rette veje krogede? 11 Dog se: nu kommer HErrens hånd over dig, og du skal blive blind og ikke se solen, indtil en fastsat tid!" I det samme faldt der mulm og mørke over ham, og han famlede omkring sig og ledte efter nogen, der kunne lede ham ved hånden. 12 Da prokonsulen så det, der skete, kom han til tro, idet han var slået af forundring over HErrens Lære. 13 Paulus og hans ledsagere sejlede så ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Dér forlod Johannes dem og vendte tilbage til Jerusalem. 14 De andre drog videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien. Da de var kommet, satte de sig på sabbatsdagen i synagogen. 15 Efter oplæsningen af Loven og Profeterne sendte synagogeforstanderen så bud til dem og sagde: "I mænd, brødre! Hvis I har Et opbyggelsens Ord til folket, så sig frem!" 16 Da rejste Paulus sig, gjorde tegn med hånden [[til stilhed]] og sagde: "I mænd, israelitter, og I andre, som frygter Gud, hør på mig: 17 Dette folks, Israels Gud udvalgte vore fædre, og Han gjorde folket stort og mægtigt i udlændigheden i Ægyptens land. Og med løftet arm førte Han dem ud af landet. 18 Og i omtrent fyrre år fandt Han Sig i deres opførsel i ørkenen! 19 Og da Han havde udryddet syv folk i Kanaans land, gav Han dem landet i eje. 20 Og efter dette - som varede omtrent 450 år - gav Han dem dommere indtil profeten Samuel. 21 Derefter bad de om en konge, og Gud gav dem Saul, søn af Kis, en mand af Benjamins stamme, i fyrre år. 22 Da Han så havde afsat ham, oprejste Han David som konge over dem. Og Han gav ham dette vidnesbyrd: "Jeg har fundet David, Isajs søn, en mand efter Mit hjerte, som i alle ting vil gøre Min vilje!" 23 Af hans æt oprejste Gud efter Sit løfte En Frelser for Israel: nemlig Jesus, 24 efter at Johannes forud, før [[Jesus]] trådte frem, havde forkyndt omvendelsesdåben for hele Israels folk. 25 Men da Johannes var ved at fuldføre sit livsløb, sagde han: "Hvem mener I, at jeg er? Jeg er ikke DEN, DER ER! Men se: Han kommer efter mig, og jeg er end ikke værdig at løse sandalerne af Hans fødder!" 26 Mænd, brødre, sønner af Abrahams æt og de andre iblandt jer, som frygter Gud: det var til jer, Ordet om denne frelse blev sendt! 27 Thi de, som bor i Jerusalem og deres ledere kendte Ham ikke, men da de dømte Ham, opfyldte de profeternes ord, som bliver læst op hver eeneste sabbat! 28 Og skønt de ikke fandt nogen årsag til død[[-sdom]], krævede de dog, at Pilatus skulle henrette Ham. 29 Da de således havde opfyldt alt dét, som var skrevet om Ham, tog de Ham ned fra [[korsets]] træ og lagde Ham i en grav. 30 Men Gud opvakte Ham fra døde, 31 og i mange dage viste Han Sig for dem, som havde vandret sammen med Ham op fra Galilæa til Jerusalem, de, som nu er Hans vidner overfor folket. 32 Og vi forkynder Dét Evangelium: at det løfte, som fædrene havde modtaget, har Gud opfyldt for os, deres børn, da Han oprejste Jesus, 33 som det også er skrevet i den anden salme: "Du er Min Søn, Jeg har født Dig i dag!" 34 Men at Han har oprejst Ham fra døde, så Han aldrig mere skal vende tilbage til forrådnelse, dét har Han sagt således: "Jeg vil give jer de hellige og ubrydelige løfter, som David fik!" 35 Derfor siger Han også et andet sted: "Du skal ikke lade Din Hellige se forrådnelse!" 36 Thi David sov jo ind, efter at han i sin levetid havde tjent efter Guds vilje, og han blev gravlagt hos sine fædre og så forrådnelse. 37 Men Han, Som Gud opvakte, så ikke forrådnelse! 38 Derfor skal I vide, I mænd, brødre, at ved Ham forkyndes syndernes forladelse for jer! 39 Og alt dét, som I ikke kunne blive retfærdiggjort fra ved Mose Lov, det bliver enhver, som tror, retfærdiggjort fra i Ham! 40 Se derfor til, at det, profeterne har sagt, ikke kommer over jer: 41 "Se, I foragtere, og undrer jer og gå til grunde! Thi en gerning gør Jeg i jeres dage, en gerning, som I ikke ville tro, hvis nogen fortalte jer om den"!" 42 Men da jøderne gik ud af synagogen, blev de opfordret af folket til også den følgende sabbat at tale Disse Ord til dem. 43 Da synagogemødet var omme, fulgte mange af jøderne og af de fromme proselytter med Paulus og Barnabas. De talte da igen til dem og formanede dem til at forblive i Guds nåde. 44 Og sabbaten efter samledes næsten hele byen igen for at høre HErrens Ord. 45 Men da jøderne så mængderne, blev de fyldte af nidkærhed og modsagde og spottede alt det, Paulus sagde. 46 Men både Paulus og Barnabas talte frimodigt og sagde: "Det var nødvendigt, at Guds Ord først blev forkyndt for jer - men siden I afviser Det og dømmer jer selv uværdige til det evige liv, se: så vender vi os til hedningerne! 47 Thi således har HErren befalet os det: "Jeg har sat Dig til et Lys for hedningerne, for at Du skal være til frelse lige til jordens ende"!" 48 Da [[hedningerne]] hørte dette, jublede de og lovpriste HErrens Ord, og de kom til tro, alle de, som var bestemte til evigt liv. 49 Og HErrens Ord spredtes ud over hele landet. 50 Men jøderne ophidsede de fornemme kvinder, som holdt sig til jødernes tro, og de ansete og byens fornemste mænd og fik en forfølgelse mod Paulus og Barnabas i stand og drev dem bort fra deres områder! 51 Så rystede de støvet af deres fødder mod dem og drog til Ikonium. 52 Men disciplene fyldtes af Helligåndens glæde!