1Men på denne tid lagde kong Herodes hånd på nogle af dem fra Kirken og mishandlede dem,
2og han dræbte Jakob, Johannes' broder, med sværd.
3Og da han så, at det var jøderne kært, fortsatte han og pågreb også Peter - det var i de usyrede [[brøds]] dage.
4Og da han havde pågrebet ham, satte han ham i fængsel, idet han overgav ham til fire vagtskifter, hvert på fire soldater, som skulle bevogte ham, da han ønskede efter påsken at føre ham frem for folke[[forsamlingen]].
5Peter blev nu holdt bevogtet i fængslet, men Kirken bad vedholdende for ham til Gud.
6Og natten før Herodes ville føre ham frem [[for domstolen]], sov Peter mellem to soldater, bundet med to lænker; udenfor dørene stod også vagter og bevogtede fængslet.
7Og se, med eet stod en HErrens engel der, og et lys strålede i rummet! Han stødte Peter i siden, vækkede ham og sagde: "Skynd dig at rejse dig!" - og i det samme faldt lænkerne af hans hænder!
8Engelen sagde så til ham: "Spænd bæltet og bind dine sandaler", og det gjorde han. Og han siger til ham: "Kast din kappe om dig og følg mig!"
9Da gik han ud og fulgte efter ham; han vidste dog ikke, at det var virkeligt, hvad der skete ved engelen, men troede, at det var et syn.
10De gik forbi både den første vagt og den anden og kom så til jernporten, som førte ud til byen; den åbnede sig for dem som af sig selv. Da de kom ud, gik de videre ned ad gaden - men pludselig forlod engelen ham!
11Da kom Peter til sig selv og sagde: "Nu veed jeg for vist, at HErren har udsendt Sin engel og friet mig ud af Herodes' hånd og fra alt det, som jødernes folk havde forventet!"
12Da han havde erkendt dette, gik han til Marias hus, moderen til Johannes, som også kaldes Markus, hvor mange var samlede og bad.
13Og da Peter bankede på døren til portrummet, gik en tjenestepige ved navn Rode ud for at høre, [[hvem det var]].
14Og da hun genkendte Peters stemme, glemte hun af bar glæde at åbne porten, men løb ind og fortalte, at Peter stod udenfor porten.
15Men de sagde til hende: "Du er gal!" Hun holdt dog stærkt fast på, at det var således; da sagde de: "Det er hans engel!"
16Imens blev Peter ved med at banke på. Da de så fik åbnet og så ham, blev de ude af sig selv af forundring.
17Men han gav tegn til dem med hånden om at tie, og så fortalte han dem, hvorledes HErren havde friet ham ud af fængslet. Så sagde han: "Fortæl dette til Jakob og brødrene" og gik så bort derfra og drog til et andet sted.
18Da det blev dag, var der et stort postyr blandt soldaterne, fordi [[de ikke vidste]], hvor Peter var blevet af!
19Og da Herodes eftersøgte ham og ikke fandt ham, forhørte han vagterne og bød, at de skulle føres bort [[og henrettes]]. Derefter drog han ned fra Jerusalem til Kæsarea og slog sig ned dér.
20Herodes havde længe været forbitret på tyrerne og sidonierne. De blev dog enige om at gå til ham, og da de havde fået Blastus, kongens kammerherre, på deres side, bad de om fred, fordi deres land blev forsynet fra de kongelige [[besiddelser]].
21På en fastsat dag iførte Herodes sig så sit kongelige skrud, satte sig på tronen og holdt en tale for dem.
22Og folket råbte: "[[Dette er]] en guds røst og ikke et menneskes!"
23Men i det samme slog en HErrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren, og han blev opædt af orm og døde!
24Men Guds Ord havde fremgang og spredtes vidt omkring.
25Og Barnabas og Saulus vendte tilbage, efter at de havde fuldført deres tjeneste i Jerusalem, og de tog Johannes, som også blev kaldt Markus, med sig.