Acts 11
1 Men apostlene og de brødre, som var i Judæa, fik nu at høre, at også hedningerne havde taget imod Guds Ord.
2 Da Peter drog op til Jerusalem, gik de omskårne derfor i rette med ham
3 og sagde: "Du er gået ind hos uomskårne mænd og har spist sammen med dem!"
4 Da begyndte Peter at forklare dem det hele i sammenhæng og sagde:
5 "Jeg var i byen Joppe og bad. Da så jeg i en henrykkelse et syn: en slags fad, der lignede en stor linneddug, blev sænket ned fra Himmelen i de fire hjørner, og det kom lige ned til mig.
6 Jeg stirrede på det og så nøje efter, og jeg så alle jordens firføddede dyr, tamme og vilddyr og krybdyr og himlens fugle.
7 Og jeg hørte også en røst, som sagde til mig: "Rejs dig, Peter, slagt og spis!"
8 Men jeg sagde: "På ingen måde, HErre! Aldrig er jo noget urent eller vanhelligt kommet ind i min mund."
9 Men røsten fra Himmelen kom for anden gang og svarede mig: "Dét, Gud erklærer for rent, skal du ikke kalde vanhelligt!"
10 Dette skete tre gange, så blev det taget op til Himmelen igen.
11 Og se: i det samme stod tre mænd ved huset, i hvilket jeg var; [[de var]] udsendte fra Kæsarea til mig.
12 Ånden sagde til mig, at jeg skulle gå med dem uden betænkelighed. Og disse sex brødre fulgte mig, og vi gik ind i mandens hus.
13 Han fortalte os så, hvordan han havde set en engel stå i sit hus og sige til ham: "Send nogle mænd til Joppe og hent Simon, som kaldes Peter.
14 Han skal tale Ord til dig, ved Hvilke du og hele dit hus skal blive frelst."
15 Og da jeg begyndte at tale, faldt Helligånden på dem, ligesom Han også gjorde på os i begyndelsen.
16 Da kom jeg HErrens Ord i hu, da Han sagde: "Johannes døbte jer jo med vand, men I skal døbes med Helligånd."
17 Hvis Gud da har givet dem den samme Gave, som også vi [[har fået]], da de kom til tro på HErren Jesus Kristus, hvem er jeg da, [[at jeg skulle være]] i stand til at stå Gud i vejen?"
18 Da de hørte dette, faldt de til ro, priste Gud og sagde: "Så har Gud da også givet hedningerne omvendelse til Liv!"
19 De, som var blevet spredt under den trængsel, som opstod i forbindelse med Stefanus, drog nu omkring lige til Fønikien og Kypern og Antiokia - de talte dog ikke Ordet til andre end jøder.
20 Men der var iblandt dem nogle kypriotiske og kyrenæiske mænd, som, da de kom til Antiokia, også talte til grækerne og forkyndte Evangeliet om HErren Jesus.
21 Og HErrens hånd var med dem, og et stort antal kom til tro og omvendte sig til HErren.
22 Rygtet om dette kom nu også Kirken i Jerusalem for øre, og de sendte Barnabas til Antiokia.
23 Da han kom og så, hvor nådig Gud havde været, blev han glad og formanede alle til helhjertet at holde fast ved HErren.
24 Thi han var en god mand og fuld af Helligånd og tro. Og en stor mængde blev vundet for HErren.
25 Men Barnabas drog til Tarsus for at opsøge Saulus.
26 Da han fandt ham, førte han ham til Antiokia. Og det skete, at de blev et helt år hos dem og samledes i kirken og underviste en ganske stor mængde. Det var også i Antiokia, disciplene først blev kaldt "kristne".
27 Men i disse dage kom nogle profeter ned fra Jerusalem til Antiokia.
28 Og een af dem ved navn Agabus rejste sig og varslede ved Ånden, at en stor hungersnød ville komme over hele verden - den kom da også, under kejser Claudius.
29 Men disciplene besluttede, at enhver af dem, alt efter hvad han havde råd til, skulle sende noget til brødrene i Judæa.
30 Dette gjorde de da også, og de sendte det med Barnabas og Saulus til præsterne.