Bible

1 Der var i Kæsarea en mand ved navn Kornelius, en hundredmandsfører af dén afdeling, som kaldes "Den Italiske"; 2 [[han var]] en from mand, som sammen med hele sit hus frygtede Gud, og som ofte gav store almisser til folket og altid bad til Gud. 3 Han så [[en dag]] omtrent ved dagens niende time i et tydeligt syn en Guds engel, som kom til ham og sagde: "Kornelius!" 4 Men han stirrede forfærdet på ham og sagde: "Hvad er der, HErre?" Engelen svarede ham: "Dine bønner og dine almisser er steget op for Guds åsyn til din ihukommelse! 5 Send nu nogle mænd til Joppe og lad dem hente Simon, som kaldes Peter. 6 Han er gæst hos en vis Simon Garver, der har et hus ved havet. Han vil sige dig, hvad du skal gøre." 7 Da engelen, som havde talt til Kornelius, var gået, kaldte han to af sine tjenere til sig tillige med en gudfrygtig soldat af dem, der var i hans tjeneste. 8 Og da han havde fortalt dem alt, sendte han dem til Joppe. 9 Dagen efter, mens de på deres vandring nærmede sig byen, gik Peter ved den sjette time op på taget for at bede. 10 Men han blev sulten og ville spise; mens de rettede an, faldt han dog i henrykkelse: 11 han ser Himlene åbne og noget, som kom dalende ned: et fad, der lignede en stor linneddug, kom ned til ham, idet den blev sænket ned til jorden, fæstet i de fire hjørner. 12 På den lå alle slags firføddede vilddyr og krybdyr på jorden og alle slags fugle under himmelen. 13 Og en røst kom til ham: "Rejs dig, Peter, slagt og spis!" 14 Men Peter sagde: "På ingen måde, HErre! Jeg har jo aldrig spist noget vanhelligt eller urent!" 15 Og igen, for anden gang, lød røsten til ham: "Dét, Gud erklærer rent, skal du ikke kalde vanhelligt!" 16 Dette skete tre gange, og strax efter blev dugen atter taget op til Himmelen. 17 Mens Peter nu var i vildrede med sig selv og ikke vidste, hvad det syn, han havde set, skulle betyde, se: da stod de mænd, som var udsendt af Kornelius, og som havde opsporet huset, ved porten. 18 Og de kaldte og spurgte: "Er Simon, som kaldes Peter, gæst her?" 19 Og mens Peter grundede over synet, sagde Ånden til ham: "Se: tre mænd søger dig! 20 Rejs dig nu og gå ned og følg med dem uden betænkelighed, thi det er Mig, Der har sendt dem!" 21 Peter gik da ned til mændene, som var sendt fra Kornelius til ham, og sagde: "Se: jeg er den, I søger! Af hvilken grund er I kommet hertil?" 22 De sagde: "Hundredmandsføreren Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig mand, som har godt vidnesbyrd blandt alle jøderne, fik det budskab af en hellig engel, at han skulle lade dig hente til sit hjem og høre dine ord." 23 Han bød dem derfor ind og tog imod dem som gæster. Dagen efter gjorde Peter sig så rede og drog afsted sammen med dem, og nogle af brødrene fra Joppe drog med ham. 24 Næste dag kom de til Kæsarea, hvor Kornelius ventede dem; han havde kaldt sine slægtninge og de nærmeste venner sammen. 25 Men det skete, da Peter var på vej ind, at Kornelius, som var gået ham imøde, faldt ned for hans fødder og tilbad ham. 26 Men Peter rejste ham op og sagde: "Rejs dig op! Jeg er også blot et menneske!" 27 Og mens han talte med ham gik han ind og fandt de mange, der var kommet sammen. 28 Og han siger til dem: "I veed, hvor lovstridigt det er for en jødisk mand at omgås med eller besøge een af et andet folk; men Gud har vist mig, at jeg ikke skal kalde noget menneske vanhelligt eller urent! 29 Derfor kom jeg også uden tøven, da jeg blev budsendt. Jeg spørger derfor: af hvilken grund har I sendt bud efter mig?" 30 Kornelius svarede: "For fire dage siden ved den niende time fastede og bad jeg i mit hjem; og se: en mand stod for mig i lysende klædning 31 og siger: "Kornelius! Din bøn er hørt og dine almisser ihukommet for Guds åsyn. 32 Send derfor bud til Joppe og tilkald Simon, som også kaldes Peter. Han er gæst i Simon garverens hus ved havet. Når han kommer, skal han tale til dig." 33 Derfor sendte jeg strax bud efter dig; og du gjorde ret i at komme hertil. Nu er vi altså alle samlede for Guds åsyn for at høre, hvad HErren har pålagt dig at sige." 34 Peter tog da til orde og sagde: "I sandhed skønner jeg nu, at der hos Gud ikke er personsanseelse. 35 Nej, i ethvert folk er den, som frygter Ham og øver retfærdighed, velbehagelig for Ham. 36 Dét Ord, Som Han sendte til Israels sønner, da Han forkyndte Evangeliet om fred ved Jesus Kristus - Han er alles HErre - 37 kender I: Dét Ord, Som er udgået over hele Judæa, begyndende i Galilæa efter den dåb, Johannes forkyndte, 38 Dét, om at Jesus fra Nazaret er blev salvet af Gud med kraftens Helligånd, Han, Som vandrede omkring og gjorde vel og helbredte alle dem, som havde været underkuede af Djævelen; thi Gud var med Ham! 39 Og vi er vidner om alt det, Han har gjort, både i jødernes land og i Jerusalem, Ham, som de dræbte ved at hænge Ham op på et træ! 40 Men Gud oprejste Ham på den tredje dag, og lod Ham blive åbenbaret - 41 dog ikke for alt folket, men kun for de vidner, som forud var udvalgte dertil af Gud, nemlig for os, som spiste og drak sammen med Ham, efter at Han var stået op fra døde. 42 Og Han påbød os at forkynde for folket og vidne om, at Han er Den, Som Gud har udvalgt Som Dommer over levende og døde. 43 Om Ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på Ham, skal få syndernes forladelse ved Hans navn." 44 Endnu mens Peter talte Disse Ord, faldt Helligånden på alle dem, som hørte Ordet. 45 Og alle de troende, som var omskårne og som var kommet sammen med Peter, blev forundrede over, at Helligåndens Gave nu også blev udgydt over hedningerne, 46 thi de hørte dem tale i tunger og prise Gud! Da sagde Peter: 47 "Kan nogen mon forbyde, at de bliver døbt i vand, disse, som nu har fået Helligånden, ligesom vi?" 48 Han bød derfor, at de skulle døbes i HErrens navn. Derefter bad de ham om at blive hos dem nogle dage.