1 Corinthians 9— WIE

¹Er jeg ikke apostel? Er jeg ikke fri? Har jeg ikke set vor HErre Jesus Kristus? Er I ikke mit værk i HErren?

²Om jeg ikke er apostel for andre, er jeg det i det mindste for jer; I er mit apostelembedes segl i HErren!

³Mit forsvar mod dem, som vil fælde dom over mig, er dette:

⁴har vi ikke ret til at spise og drikke?

⁵Har vi mon ikke ret til at tage en søster med os som hustru, [[når vi drager]] omkring, lige så vel som de andre apostle og HErrens brødre og Kefas?

⁶Eller har alene jeg og Barnabas ikke ret til at undlade at arbejde?

⁷Hvem gør nogensinde soldatertjeneste uden at få løn? Hvem planter en vingård, og æder ikke af dens frugter? Eller hvem vogter en hjord og nyder ikke af hjordens mælk?

⁸Siger jeg nu dette efter menneskelige tanker, eller siger ikke også Loven det samme?

⁹I Moseloven står nemlig skrevet: "Sæt ikke mulekurv på en tærskende oxe!" Er det mon oxerne, der ligger Gud på hjerte,

¹⁰eller taler Han ikke snarere overalt med henblik på os? Jo, med tanke på os blev det skrevet, for at den, som pløjer, skal pløje med håb, og den, som tærsker, [[skal gøre det]] i håb om at få sin del.

¹¹Hvis vi såede det åndelige hos jer, [[er det da for]] meget, hvis vi hos jer så høster det kødelige?

¹²Hvis andre har andel i retten hos jer, mon da ikke snarere vi? Men vi har ikke gjort brug af denne ret! - nej, alt udholder vi, for at vi ikke skal være nogen en hindring for Kristi Evangelium!

¹³Veed I da ikke, at de, som arbejder ved helligdommen, får deres føde fra templet; de, som tjener ved alteret, har altså del i alteret!

¹⁴Således har HErren også påbudt, at de, som forkynder Evangeliet, skal leve af Evangeliet!

¹⁵Men jeg har ikke gjort brug af noget af dette! - og jeg har heller ikke skrevet dette, for at det skal blive sådan med mig. Nej, jeg vil hellere dø, end at nogen skulle berøve mig min ros!

¹⁶Thi når jeg forkynder Evangeliet, kan jeg ikke rose mig af det; thi jeg er under tvang! Ja, vé mig, om jeg ikke forkynder Evangeliet!

¹⁷Thi kun hvis jeg gør det villigt og gerne, har jeg [[krav på]] løn. Men [[gør jeg det]] nødtvungent, er det blot en husholdergerning, der er mig betroet.

¹⁸Hvad er da min løn? Jo: dén, at jeg forkynder Kristi Evangelium vederlagsfrit, idet jeg ikke gør brug af den ret, forkyndelsen af Evangeliet giver mig!

¹⁹Thi idet jeg er fri overfor alle, har jeg gjort mig selv til alles træl, for at kunne vinde flest muligt.

²⁰For jøderne er jeg blevet som en jøde for at kunne vinde jøder. For dem under Loven, [[er jeg blevet]] som een, der er under Loven - selvom jeg selv ikke er under Loven! - for at kunne vinde dem, som er under Loven.

²¹For dem uden Lov er jeg blevet som een uden Lov - selvom jeg ikke er uden Lov for Gud, men bundet af Kristi Lov! - for at kunne vinde dem uden Lov.

²²For dem, som er svage, er jeg blevet som en svag for at kunne vinde de svage - ja, for alle er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle!

²³Men alt dette gør jeg for Evangeliets skyld, for at jeg kan blive delagtig i Det.

²⁴Veed I da ikke, at de, som løber på idrætsbanen, godt nok alle løber, men kun een får sejrsprisen? Løb I således, at I kan vinde den!

²⁵Men enhver, som kæmper, er afholdende i alt; de andre er det ganske vist, for at de kan få en forgængelig sejrskrans - men vi [[for at få]] en uforgængelig!

²⁶Jeg løber derfor ikke på må og få; nej, jeg kæmper således, at jeg ikke slår i luften.

²⁷Derfor er jeg [[hård mod]] mit legeme og holder det i ave, så at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive kendt uduelig!