1 Corinthians 10WIE

1Thi jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvidende om, at vore fædre alle var under skyen og alle gik gennem havet,

2og at de alle døbtes til Moses i skyen og i havet,

3og at de alle spiste den samme åndelige mad,

4og alle drak den samme åndelige drik - thi de drak af en åndelig klippe, som frelste dem.... og Denne Klippe var Kristus!

5Dog: i de fleste af dem fandt Gud ikke behag - og de blev slået i ørkenen!

6I dette er de blevet exempler [[til advarsel]] for os, for at vi ikke skal begære det onde, sådan som de jo gjorde det!

7Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem, som det er skrevet: "Folket satte sig ned for at æde og drikke, og de stod op for at lege."

8Vi må heller ikke bedrive hor, sådan som nogle af dem gjorde det - og på een dag faldt der treogtyve tusinde!

9Lad os heller ikke friste Kristus, HErren, ligesom nogle af dem gjorde det - og de blev dræbt af slanger!

10I må heller ikke mukke, sådan som nogle af dem mukkede - og de blev dræbt af Ødelæggeren!

11Alt dette skete jo med dem, så de kunne være [[advarende]] exempler, og det blev skrevet til advarsel for os, til hvem tidernes ende er kommet!

12Derfor skal den, som mener at stå, se til, at han ikke falder!

13I har hidtil ikke mødt nogen overmenneskelig prøvelse; og Gud er trofast, så Han vil ikke lade jer fristes over evne. Nej, Han vil gøre både prøvelsen og udgangen på den sådan, at I kan bære den!

14Derfor, mine elskede: fly afgudsdyrkelsen!

15Jeg taler som til forstandige - døm selv om det, jeg siger!

16Velsignelsens kalk, som vi velsigner, er den ikke samfund med Kristi blod? Og det brød, vi bryder, er det ikke samfund med Kristi legeme?

17Fordi der er eet brød, er vi mange eet legeme! Thi vi har alle del i det eene brød!

18Se til Israel efter kødet: er de, som æder ofrene, ikke delagtige i alteret?

19Hvad mener jeg da hermed? At der virkelig er afguder til - eller at afgudsofre er noget virkeligt?

20Nej! Men dét, hedningerne ofrer, ofrer de til dæmoner og ikke til Gud! Og jeg vil ikke, at I skal have samfund med dæmonerne!

21I kan ikke drikke [[både]] HErrens kalk og dæmonernes kalk! I kan ikke have del i [[både]] HErrens bord og dæmonernes bord!

22Eller skal vi vække HErrens nidkærhed? Er vi mon stærkere end Ham?

23"Alt er mig tilladt" - dog ikke alt er gavnligt! "Alt er tilladt" - men ikke alt opbygger!

24Ingen må søge sit eget, men dét, som er næstens.

25I kan spise alt, hvad der sælges på torvet, uden at undersøge noget af samvittighedshensyn.

26Thi "HErrens er jorden og dens fylde!"

27Og hvis nogle af de vantro indbyder jer, og I agter at gå derhen, så spis alt det, som sættes for jer, uden at undersøge noget af samvittighedshensyn.

28Men hvis nogen siger til jer: "Dette er afgudsofferkød", så spis det ikke, af hensyn til ham, som har påpeget det, og [[for]] samvittighedens [[skyld]]; thi "HErrens er jorden og dens fylde"!

29Den samvittighed, jeg taler om, er jo ikke din egen, men den andens! Thi hvorfor skulle min frihed dømmes af en andens samvittighed?

30Hvis jeg nyder noget med taksigelse, hvorfor skal jeg da spottes for det, jeg takker for?

31Enten I da spiser eller drikker, hvad I end gør, så gør det alt til Guds ære!

32Vær ikke til anstød, hverken for jøder eller for grækere eller for Guds Kirke,

33ligesom også jeg i alle ting tækkes alle, idet jeg ikke søger dét, som gavner mig selv, men dét, som gavner de mange, for at de må frelses!

Choose Translation

Switch translation for 1 Corinthians 10.

Reading Settings

Paragraph viewDisplay verses as flowing paragraphs instead of individual lines
Show verse numbersDisplay verse numbers inline
Red letterHighlight the words of Christ in red

Sign in to save your reading preferences across sessions.