1Angående afgudsofrene veed vi, at "vi alle har kundskab".... men "kundskaben" gør hovmodig - kærligheden bygger op!
2Hvis nogen mener at have forstået noget, så har han endnu ikke forstået det, sådan som det bør forstås!
3Men hvis nogen elsker Gud - så er han kendt af Ham!
4Når det da gælder dét at spise af afgudsofferkødet, veed vi, at der ingen afguder er i verden, og at der kun er Een Gud!
5Thi selv om der så findes såkaldte "guder", enten i Himmelen eller på jorden - og der er jo mange "guder" og mange "herrer"! -
6så er der for os dog kun Een Gud, Faderen, af Hvem alle ting er - og Ham tilhører vi - og Een HErre, Jesus Kristus, ved Hvem alle ting er, og ved Hvem vi er til!
7Denne kundskab har dog ikke alle! Nej, nogle har af vane dyrket afguderne indtil nu og æder derfor [[kødet]] som afgudsofferkød, og deres samvittighed besudles, svag, som den er!
8Men mad fører os ikke nærmere Gud, thi vi hverken vinder noget, om vi spiser, eller taber noget, hvis vi ikke spiser!
9Men se til, at ikke denne jeres styrke bliver en anstødssten for de svage!
10Thi hvis nogen ser dig, som har kundskab, sidde [[til bords]] i et afgudshus, vil da ikke hans samvittighed, svag som den er, få den "opbyggelse" af det, at også han kan spise af afgudsofferkødet?
11Så vil denne svage broder jo fortabes på grund af din kundskab - en broder, for hvem Kristus døde!
12Men synder I på denne måde mod brødrene og sårer deres skrøbelige samvittighed, synder I mod Kristus Selv!
13Derfor: hvis mad volder min broder anstød, vil jeg aldrig i evighed spise kød, for at jeg ikke skal volde min broder anstød!