Bible

1 Der er altsaa nu ingen fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus og vandre ikke efter kjød, men efter Aand; 2 thi livets Aands lov i Kristus Jesus har frigjort mig fra syndens og dødens lov; 3 thi hvad der var loven umuligt, fordi den var kraftesløs formedelst kjødet, gjorde Gud, da han sendte sin Søn i syndig kjøds lignelse, og for synden fordømte synden i kjødet; 4 forat lovens retfærdige fordring skulde fyldestgjøres i os, som vandre ikke efter kjød men efter Aand; 5 thi de efter kødet tragte efter, hvad kjødet er, men de efter Aanden efter, hvad Aanden er; 6 thi kjødets tragten er død, men Aandens tragten er liv og fred, 7 fordi kjødets tragten er fjendskab mod Gud, thi den underkaster sig ikke Guds lov og kan ikke heller; 8 men de, som ere kjødelige, kan ikke behage Gud! 9 men i ere ikke kjødelige men aandelige, eftersom Guds Aand boer i eder; men har nogen ikke Kristi Aand, saa er han ikke hans; 10 men er Kristus i eder, da er legemet vel dødt ved synd, men Aanden er liv ved retfærdiggjørelse. 11 Men naar hans Aand, som oprejste Jesus fra døde, boer i eder, da vil ogsaa han, som oprejste Kristus fra døde, gjøre eders dødelige legemer levende ved sin eder iboende Aand. 12 Altsaa brødre, ere vi da ikke kjødet skyldige, at leve efter kjød; 13 thi om i leve efter kjød, skulle i dø, men dersom i ved Aanden døde legemts gjerninger, skulle i leve; 14 thi saamange, som føres af Guds Aand, ere Guds børn. 15 Thi i har ikke atter modtaget en trældoms aand til frygt, men i modtoge børnerettens Aand, i hvem vi raabe: Abba, Fader! 16 og selve Aanden vidner med vor aand, at vi ere Guds børn; 17 men ere vi børn, ere vi ogsaa arvinger, Guds arvinger nemlig, men Kristi medarvinger, om vi ellers lide med ham, forat vi ogsaa kunne forherliges med ham. 18 Thi jeg holder for, at den nuværende tids lidelser er intet at agte mod den herlighed, som skal aabenbares paa os. 19 Derfor venter skabningens længsel Guds børns aabenbarelse; 20 thi skabningen er underlagt forfængelighed, ikke med sin villie, men ved ham, som lagde den derunder, paa det haab, 21 at og skabningen selv skal frigjøres fra forkrænkeligheds trældom til Guds børns frihed i herlighed; 22 thi vi vide, at al skabningen sukker og vaander sig indtil nu; 23 dog ikke det alene, men ogsaa vi selv, har Aandens førstegrøde, ogsaa vi sukke i os selv, forventende børneretten, vort legems gjenløsning. 24 Thi i haabet ere vi frelste; men haab, som sees, er ikke haab; thi hvad nogen seer, hvorledes skulde han og haabe det? 25 men naar vi haabe, hvad vi ikke se, vente vi med taalmodighed. 26 Men ligeledes tager Aanden sig ogsaa ad vore skrøbeligheder; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede, som sig bør, men Aanden træder selv frem for os med usigelige sukke; 27 men han, som ransager hjærterne, veed, hvad Aandens tragten er, fordi han efter Guds villie træder frem for de hellige. - 28 Men vi vide, at alt tjener dem til gode, som elske Gud, dem, som ere kaldte efter hans beslutning; 29 thi dem, han kjendte forud, dem har han og forud bestemt til at vorde ligedannede efter hans Søns billede, forat han skulde være den førstefødte blandt mange brødre; 30 men dem, han forud bestemte, dem kaldte han ogsaa, og dem, han kaldte, retfærdiggjorde han ogsaa; men dem, han retfærdiggjorde, forherligede han ogsaa. - 31 Hvad skal vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem er mod os? 32 han, som ikke sparede sin egen Søn, men hengav ham for os alle, hvorledes skulde han ikke ogsaa skjænke os alle ting med ham? 33 Hvem vil klage over Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggjør. 34 Hvem er det, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja meget mere, som ogsaa er oprejst, som ogsaa er ved Guds højre haand, som og træder frem for os. 35 Hvem vil skille os fra Kristi kjærlighed? Trængsel, eller angest, eller forfølgelse, eller hunger, eller nøgenhed, eller fare, eller sværd? 36 som skrevet er: For din skyld dræbes vi den hele dag, vi regnes som slagtefaar. 37 Men i alt dette sejre vi ved ham, som elskede os. 38 Thi jeg er overvist om, at hverken død eller liv, hverken engle eller magter eller kræfter, hverken det nærværende eller tilkommende, 39 (8:38) hverken det høje eller dybe, eller nogen anden skabning skal kunne skille os fra Guds kjærlighed i Kristus Jesus vor Herre.