Romans 7— LB

¹Vide i ikke brødre! jeg taler nemlig til dem, som kjende loven, at loven hersker over mennesket saa lang tid, han lever.

²Den gifte kvinde er ved loven bunden til manden, saalænge han lever; men naar manden døer, er hun løst fra mandens lov.

³Altsaa kaldes hun en horkvinde, dersom hun, medens manden lever, bliver en anden mands; men naar manden er død, er hun fri fra den lov, saa hun ikke er en horkvinde, om hun bliver en anden mands;

⁴hvorfor ere ogsaa i, mine brødre, døde fra loven ved Kristi legeme, til at i skulle blive en anden mands, hans, som blev oprejst fra døde, forat vi skulle bære Gud frugt;

⁵thi da vi vare i kjødet, virkede de syndige lyster, de, som ere ved loven, i vore lemmer til at bære døden frugt;

⁶men nu ere vi som døde frigjorte fra loven, i hvilken vi holdtes, saa vi skulle tjene i Aandens nye, ikke i bogstavens gamle væsen.

⁷Hvad skulle vi da sige? Er loven synd? Det være langt fra! men jeg kjendte ikke synden uden ved loven; thi endog begjærligheden vidste jeg ikke af, hvis loven ikke sagde: Du maa ikke begjære!

⁸men synden tog anledning af budet og virkede al begjærlighed i mig; thi uden lov er synden død.

⁹Jeg levede en tid uden lov, men da budet kom, blev synden levende, men jeg døde,

¹⁰og budet, som var til liv, fandtes for mig, at være til død;

¹¹thi synden tog anledning af budet og forførte mig og dødede mig ved det. -

¹²Derfor er loven vel hellig, og budet er helligt og retfærdigt og godt.

¹³Er da, hvad der er godt, blevet mig til død? Det være langt fra! men synden; forat den skulde kjendes som synd, der formedelst det, som er godt, virkede mig døden, forat synden ved budet skulde blive overmaade syndig.

¹⁴Thi vi vide, at loven er aandelig, men jeg er kjødelig, solgt under synden;

¹⁵thi jeg forstaaer ikke, hvad jeg gjør; thi det, jeg vil, gjør jeg ikke, men hvad jeg hader, det gjør jeg;

¹⁶men naar jeg gjør det, som jeg ikke vil, giver jeg loven det vidnesbyrd, at den er god;

¹⁷men nu er det ikke mere mig, som gjør det, men synden, som boer i mig;

¹⁸thi jeg veed, at der boer ikke godt i mig, det er i mit kjød; thidet foreligger mig at ville, men jeg finder ikke kraft til at udrette det gode;

¹⁹thi jeg gjør ikke det gode, som jeg vil, men det onde, som jeg ikke vil, det gjør jeg;

²⁰men naar jeg gjør det, som jeg ikke vil, er det ikke mere mig, som gjør det, men synden, som boer i mig.

²¹Saa finder jeg da den lov hos mig, som vil gjøre det gode, at det onde ligger for m ig;

²²thi jeg har lyst til Guds lov efter det indre menneske,

²³men jeg seer en anden lov i mine lemmer stride mod loven mod loven i mit sind og besnære mig ved syndens lov, som er i mine lemmer.

²⁴Jeg elendige menneske! hvem skal udfri mig fra dette dødens legeme? Jeg takker Gud ved Jesus Kristus, vor Herre!

²⁵Altsaa tjener jeg da selv med sindet Guds lov, men med kjødet syndens lov.