Romans 6— LB

¹Hvad skulle vi altsaa sige? skulle vi blive ved i synden, forat naaden kan blive des rigere?

²Det være langt fra! thi vi, som ere døde fra synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?

³Vide i ikke, at alle vi, som ere døbte til Kristus Jesus, vi ere døbte til hans død?

⁴Vi ere altsaa begravne med ham ved daaben til døden, forat, ligesom Kristus er oprejst fra døde ved Faderens herlighed, saaledes skulle vi og vandre i livs fornyelse;

⁵thi dersom vi ere blevne indpodede ved lighed i hans død, maa vi dog ogsaa være det i hans opstandelse;

⁶da vi vide det, at vort gamle menneske er korsfæstet med, forat syndens legeme kan blive til intet, saa at vi ikke længer trælle for synden,

⁷thi den, som er død, er retfærdiggjort fra synden;

⁸men naar vi dø med Kristus, tro vi, at vi og skal leve sammen med ham,

⁹da vi vide, at Kristus, oprejst fra døde, ikke døer mere; døden hersker ikke mere over ham;

¹⁰thi det han døde, døde han eengang for synden, men hvad han lever, lever han for Gud.

¹¹Saaledes maa i ogsaa anse eder selv som døde fra synden, men levende for Gud i Kristus Jesus vor Herre.

¹²Altsaa maa synden ikke herske i eders dødelige legeme, saa i lyde den i dets lyster;

¹³ikke heller maa i fremstille eders lemmer som uretfærdigheds vaaben for synden, men fremstiller eder selv for Gud som levende af døde og eders lemmer som retfærdigheds vaaben for Gud;

¹⁴thi synd skal ikke herske over eder, thi i ere ikke under lov, men under naade.

¹⁵Hvad da? Skulle vi synde, for vi ere ikke under lov men under naade? Det være langt fra!

¹⁶Vide i ikke, at hvem i fremstille eder for som tjenere til lydighed, hans tjenere er i, hvem i lyde: enten synds til død, eller lydighed til retfærdighed;

¹⁷men takket være Gud, at i vare syndens tjenere, men ere nu af hjærte blevne den lærdoms form lydig, til hvilken i ere overgivne;

¹⁸men frigjorte fra synden, tjene i retfærdigheden.

¹⁹Jeg taler paa menneskelig vis formedelst eders kjøds skrøbelighed; thi ligesom i har fremstillet eders lemmer som urenhedens og ulovlighedens tjenere til ovløsheden, saaledes maa i nu fremstille eders lemmer som retfærdighedens tjenere til helliggjørelse;

²⁰thi da i vare syndens tjenere, vare i fri for retfærdighed.

²¹Hvad frugt havde i da dengang af, hvad i nu skamme eder ved? thi døde er enden paa disse ting;

²²men nu, i ere frigjorte fra synden og tjene Gud, have i eders frugt til helliggjørelse, men tilsidst evigt liv;

²³thi syndens sold er død, men Guds naadegave er evigt liv i Kristus Jesus vor Herre.