Romans 2— LB

¹Derfor er du, hvert menneske, som dømmer, uden undskyldning; thi idet du dømmer en anden, fordømmer du dig selv; thi du, som dømmer, bedriver det selvsamme;

²vi veed jo, at Guds dom er efter sandhed over dem, som bedrive saadanne ting;

³men tænker du dette, o menneske, som dømmer dem, som bedrive saadant, og selv gjør det, at du vil undfly Guds dom?

⁴eller foragter du rigdommen af hans godhed, taalmodighed og langmodighed, uvidende om, at Guds godhed fører dig til omvendelse?

⁵men i forhold til din haardhed og dit uomvendte samler du dig vrede som skat paa Guds vredes og aabenbarelses og retfærdige doms dag,

⁶han, som vil betale hver efter hans gjerninger,

⁷dem nemlig evigt liv, som ved udholdenhed i god gjerning søge ære og hæder og uforkrænkelighed;

⁸men dem fortørnelse og vrede, som ere stridige, sandheden ulydige, men lyde uretten!

⁹Trængsel og angest over hver menneskesjæl, som gjør, hvad ondt er, baade Jødes først og Helleners;

¹⁰men ære og hæder og fred over hver, som gjør, hvad godt er, baade Jøde først og Hellener!

¹¹thi der er ikke persons anseelse hos Gud;

¹²thi alle, som synde uden loven, skulle ogsaa straffes uden loven, og alle, som synde i loven, skulle dømmes ved loven;

¹³thi ikke de, som høre loven, ere retfærdige for Gud, men de, som holde loven, blive erklærede retfærdige;

¹⁴thi naar hedninger, som ikke har loven, af naturen gjøre, hvad loven kræver, ere disse, uden at have loven, sig selv en lov,

¹⁵alle nemlig, som vise lovens gjerning skreven i deres hjærter, idet deres samvittighed vidner med og tankerne indbyrdes anklage eller og forsvare,

¹⁶paa den dag, Gud vil dømme, hvad menneskene har i løn, efter mit evangelium ved Jesus Kristus.

¹⁷Men naar du kalder dig en Jøde, hviler paa loven og roser dig i Gud,

¹⁸og kjender hans villie og prøver forskjel; da du er undervist af loven,

¹⁹og du drister paa, at du er blindes vejleder, lys for dem i mørke,

²⁰skolemester for uforstandige, lærer for enfoldige, da du i loven har kundskabens og sandhedens regel;

²¹saa lærer du, som altsaa lærer andre, ikke dig selv; du, som prædiker om ikke at stjæle, du stjæler;

²²du, som siger, man maa ikke bryde ægtepagten, du bryder ægtepagten; du, som skyer afguder, raner helligdommen;

²³du, som roser dig i loven, vanærer Gud ved lovens overtrædelse;

²⁴thi Guds navn bespottes for eders skyld blandt hedningerne, som skrevet er.

²⁵Thi vel er omskjærelse nyttig, hvis du holder loven, men naar du overtræder loven, bliver din omskjærlse en ikke-omskjærlse.

²⁶Naar der den uomskaarne iagttager lovens fordringer, bliver da ikke hans ikke-omskjærlse regnet som omskjærlse?

²⁷og den af naturen uomskaarne, som holder loven, vil dømme dig, som med bogstav og omskjærlse overtræder loven;

²⁸thi ikke den, som udvortes er Jøde, er det, ikke heller er omskjærelse, udvortes i kjødet, det;

²⁹men den, som er det i løn, er Jøde, og hjærtets omskjærelse er i aand, ikke i bogstav, og han har ros ikke af mennesker, men af Gud.