Romans 1— LB

¹Paulos, Jesu Kristi tjener, kaldet apostel, beskikket til Guds evangelium,

²som han forud havde lovet i hellige skrifter ved sine profeter,

³om sin Søn, født af Davids sæd efter kjødet,

⁴kraftig betegnet som Guds Søn efter Helligheds Aand ved opstandelse fra de døde, Jesus Kristus, vor Herre,

⁵ved hvem vi have faaet naade og apostelembede til lydighed i troen paa hans navn blandt alle hedningerne,

⁶blandt hvilke ogsaa i, Jesu Kristi kaldede, ere;

⁷eder alle, som ere i Rom, Guds elskelige, kaldede, hellige, eder være naade og fred fra Gud vor Fader og Herren Jesus Kristus.

⁸Først takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for eder alle, at eders tro forkyndes i hele verden;

⁹thi Gud er mit vidne, hvem jeg i min aand tjener i hans Søns evangelium, hvor uafladelig jeg kommer eder ihu,

¹⁰da jeg altid i mine bønner begjærer, om jeg dog nu engang maatte finde heldig lejlighed til, med Guds villie, at komme til eder;

¹¹thi jeg længes efter at se eder, forat jeg kunde meddele eder nogen aandelig naadegave til at styrke eder;

¹²det vil sige, at vi hos eder kunde opmuntres ved den fælles tro, baade eders og min.

¹³Jeg vil ikke, at det skal være eder ubekjendt, brødre, at jeg ofte har foresat mig at komme til eder, og at jeg hidtil blev forhindret; forat jeg kunde have nogen frugt blandt eder, ligesom og blandt de øvrige hedninger;

¹⁴baade hellener og vild fremmede, baade vise og daarer er jeg en skyldner;

¹⁵saaledes er jeg med hensyn til mig selv rede til ogsaa at forkynde eder i Rom evangeliet;

¹⁶thi jeg skammer mig ikke ved Kristi evangelium; thi det er en Guds kraft til frelse for hver, som troer det, baade for Jøder først og for Hellener;

¹⁷thi Guds retfærdighed aabenbares i det af tro til tro, som der er skrevet: Den retfærdige skal leve af troen.

¹⁸Thi Guds vrede aabenbares fra himlen paa al menneskers ugudelighed og uretfærdighed, som holde igjen mod sandheden i uretfærdighed;

¹⁹thi hvad der kan vides om Gud, er aabenbaret i dem, thi Gud har aabenbaret dem det;

²⁰thi hans usynlige væsen, baade hans evige magt og Guddom, falde paa sinde og beskues fra verdens skabelse i hans gjerninger, saa de ere uden undskyldning.

²¹Thi skjøndt de kjendte Gud, ærede eller takkede de ham ikke som Gud, men de bleve forfængelige i deres tanker, og deres uforstandige hjærte blev formørket,

²²og de blev daarer, da de sagde, de vare vise;

²³og de forvandlede den uforkrænkelige Guds ære til lighed med et forkrænkeligt menneskes og fugles og firføddede dyrs og snoges billede.

²⁴Derfor hengav Gud dem i deres hjærters lyster til urenhed, saa de vanærede deres legemer mellem hverandre,

²⁵og de gjorde Guds sandhed til løgn, dyrkede og tjente skabningen fremfor skaberen, som er højlovet i al evighed, Amen! -

²⁶Derfor, hengav Gud dem til skjændige lyster; thi baade deres kvinder forvendte den naturlige brug til den naturstridige,

²⁷og ligesaa forlod mændene den naturlige omgang med kvinden og bryndede i deres gejlhed med hverandre, saa mænd drev uterlighed med mænd og fik, som vedbør, deres vildfarelse gjengjældt paa dem selv;

²⁸og som de ikke satte pris paa at have Gud i minde, overgav Gud dem til et snavs sind, saa de gjorde, hvad der ikke sømmede sig,

²⁹fyldte af al uretfærdighed, ægtepagts brud, skalkagtighed, gjerrighed, ondskab, fulde af misundelse, mord, kiv, svig, vanart,

³⁰øretudere, bagtalere, Gudsbespottere, kaadmundede, hovmodige, opblæste, udaads-paafindere, forældre ulydige,

³¹uforstandige, uskikkelige, ukjærlige, uforsigtige, ubarmhjærtige,

³²som skjøndt de kjendte Guds dom, at de, som gjøre saadant, ere dødsskyldige, ikke alene gjøre det, men synes endog godt om dem, som bedrive det.