1Den femte engel basunede, og jeg saae en stjerne, som var falden fra himlen til jorden, og nøglen til afgrundens brønd blev givet ham;
2og han aabnede afgrundens brønd. Saa opsteg der en røg af brønden som røgen af en brændende ovn, og solen og luften blev formørket af brøndens røg.
3Af røgen fremkom der græshopper paa jorden, og der blev givet dem magt, som skorpionerne have magt paa jorden;
4og der blev sagt til dem, at de ikke maatte skade græsset paa jorden eller noget grønt eller noget træ, men alene de mennesker, som ikke have Guds segl paa deres pander;
5og det blev dem givet, ikke at slaa dem ihjel, men at pine dem 5 maaneder, og deres pine var som pinen af en skorpion, naar den slaaer et menneske;
6og i de samme dage skal menneskene søge døden og ikke finde den; de skal ønske at dø, og døden skal fly fra dem.
7Græshoppernes skikkelse lignede krigsrustede heste; og paa deres hoveder havde de ligesom guldkroner, og deres ansigter vare som menneskers ansigter;
8og de havde haar som kvindernes haar, og deres tænder vare som løvers;
9og de havde brynjer som jernbrynjer, og lyden af deres vinger var som lyd af vogne, naar mange heste fare i slag;
10og de havde haler som skorpioner og braadde, og i deres haler havde de magt til at skade menneskene i 5 maaneder.
11De havde en konge over sig, afgrundens engel; navnet paa ham er paa hebraisk: Abbadon, men paa græsk har han navnet Apollyon.
12Det ene ve er til ende; se, der kommer endnu to veer derefter.
13Den sjette engel basunede, og jeg hørte en røst fra de 4 horn paa guldalteret foran Gud,
14og den sagde til den sjette engel, som havde basunen: løs de 4 engle, som ere bundne ved den store flod Eufrat.
15Saa bleve de 4 engle løste, som vare beredte til time og maaned og aar til at ihjelslaa den tredje del af menneskene;
16og tallet paa stridsmændene til hest var titusinder gange titusinde; og jeg hørte tallet paa dem;
17og saaledes saae jeg hestene i synet og dem, som sad paa dem; de havde ildrøde og fiolblaa og svovlgule brynjer; hestenes hoveder vare som løvehoveder, og der foer ild og røg og svovl ud af deres munde;
18af disse 3 plager, af ilden og røgen og svovlet, som udfoer af deres munde, blev tredjedelen af menneskene dræbt.
19Thi hestenes magt var i deres mund og i deres haler; thi deres haler lignede slanger, og de havde hoveder, og med dem gjorde de skade.
20De øvrige mennesker, som ikke bleve dræbte ved disse plager, omvendte sig ikke fra deres hænders gjerninger, saa de ikke tilbade dæmoner og afguder af guld og sølv og kobber og sten og træ, som hverken se eller høre eller gaa;
21og de omvendte sig ikke fra deres mord, eller fra deres giftblanderier, eller fra deres hor, eller fra deres tyverier.