1Jeg saae en vældig engel stige ned fra himlen indhyllet i sky, regnbuen var paa hans hoved; hans ansigt var som solen og hans fødder som ildstøtter;
2og han havde en lille aaben bog i sin haand; han satte sin højre fod paa havet, men den venstre paa jorden,
3og raabte med høj røst, som løve brøler; og naar han raabte, udtalede de 7 tordener deres røster.
4Da de 7 tordener havde talet, vilde jeg skrive; men jeg hørte en røst fra himlen, som sagde: Forsegl, hvad de 7 tordener talede; derefter skal du skrive.
5Og engelen, som jeg saae staaende paa havet og paa jorden, opløftede sin højre haand til himlen,
6og svor ved ham, som lever i al evighed, som skabte himlen og hvad der er i den, og jorden og hvad der er paa den, og havet og hvad der er i det, at der skal ikke længer gives tid;
7men i de dage, den syvende engels røst lyder, naar han skal basune, da skal Guds skjulte raad fuldkommes, som han har forkyndt sine tjenere, profeterne.
8Saa talede den røst, som jeg havde hørt fra himlen, atter med mig og sagde: Gaa, tag den lille bog i engelens haand, som staaer paa havet og paa jorden,
9og jeg gik hen til engelen og sagde til ham: Giv mig den lille bog! og han sagde til mig: Tag og slug den! og den vil smerte i dit liv, men i din mund vil den være sød som honning.
10Saa tog jeg den lille bog af engelens haand og slugte den, og i min mund var den sød som honning; men da jeg havde slugt den, smertede mit liv;
11og han sagde til mig: Du skal atter spaa mod folk og mod hedninger og tungemaal og mange konger.