Mark 14— LB

¹Men det var paaske og de usyrede brøds højtid om to dage, og ypperstepræsterne og de boglærde søgte, hvordan de ved list kunde gribe ham og slaa ham ihjel;

²men de sagde: Ikke paa højtiden, at der ikke skal blive opløb iblandt folket.

³Da han var i Betanie i Simon Spedalskes hus og laa til bords, kom en kvinde med en alabasters krukke med ægte, meget kostbar nardussalve; hun brød den alabasters krukke og udgød den over hans hoved;

⁴men der var nogle, som bleve fortrydelige ved sig selv og sagde: Hvortil denne ødselhed med salven?

⁵den kunde været gjort i mer end 300 mark og givet de fattige! og de mukkede paa hende.

⁶Men Jesus sagde: Lad hende være, hvorfor gjøre i hende fortræd? Hun har gjort en god gjerning mod mig;

⁷I har nemlig altid fattige hos eder; og naar i vil, kan i gjøre dem godt; men mig har i ikke altid;

⁸hun gjorde, hvad hun kunde; hun har forud salvet mit legeme til begravelsen;

⁹sandelig siger jeg eder, hvorsomhelst dette evangelium bliver prædiket i hele verden, der skal og det fortælles, som hun har gjort, til et minde om hende. -

¹⁰Saa gik Judas Iskariot, en af de tolv, hen til ypperstepræsterne for at forraade ham til dem;

¹¹men da de hørte det, bleve de glade og lovede at give ham penge; og han søgte, hvorledes han belejlig kunde forraade ham.

¹²Paa den første dag af de usyrede brøds højtid, da man slagtede paaskelam, sagde hans disciple til ham: Hvor vil du, vi skal gaa hen og gjøre forberedelser til, at du kan spise paaskelammet?

¹³Og han sender to af sine disciple og siger til dem: Gaaer til staden, og et menneske, som bærer en vandkrukke, vil møde eder; følger ham!

¹⁴og hvor han gaaer ind, skal i sige til husbonden: Læreren siger: Hvor er det værelse, hvor jeg kan spise paaske med mine disciple?

¹⁵og han vil vise eder en stor sal med bænke paa rede haand; der skal i gjøre forberedelse for os.

¹⁶Saa gik hans disciple ud og kom til staden; de traf det, ligesom han havde sagt til dem, og de beredte paasken;

¹⁷og da det var blevet aften, kom han med de tolv. -

¹⁸Men da de laa tilbords og spiste, sagde Jesus: Sandelig siger jeg eder, at en af eder, som spiser med mig, vil forraade mig.

¹⁹Men de begyndte at blive bedrøvede og sige til ham en efter en: Er det mig? og en anden: Er det mig?

²⁰Men han svarede og sagde til dem: En af de tolv, han som dypper med mig i fadet.

²¹Menneskens Søn gaaer ved bort, som skrevet er om ham, men ve det menneske, ved hvem Menneskens Søn forraades! det var godt for det menneske, om han ikke var født.

²²Da de spiste, tog Jesus brød, velsignede og brød det, og gav dem og sagde: Tager, æder! dette er mit legeme;

²³og han tog bægeret, takkede og gav dem, og de drak alle deraf;

²⁴og han sagde til dem: Dette er mit blod, den nye pagts, som udgydes for mange;

²⁵sandelig siger jeg eder, at jeg slet ikke mere skal drikke af vinstokkens frugt, inden hin dag, da jeg skal drikke den nye i Guds rige.

²⁶Saa sang de lovsangen og gik ud til Oliebjerget.

²⁷Jesus siger til dem: I ville alle forarges paa mig i denne nat, thi der er skrevet: Jeg vil slaa hyrden, og faarene skulle udspredes;

²⁸men, efterat jeg er opstanden, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa.

²⁹Men Peder sagde til ham: Om endog alle forarges paa dig, vil jeg dog ikke.

³⁰Jesus sagde til ham: Sandelig siger jeg dig, at du idag, i denne nat, før hanen galer to gange, vil fornægte mig tre gange;

³¹men han sagde meget mere: Skulde jeg end dø med ig, vil jeg ingenlunde fornægte dig. Ligesaa sagde de og alle.

³²Saa kom de til en gaard, hvis navn var Getsemane, og han sagde til sine disciple: Sætter eder her, medens jeg beder;

³³og han tog Peder og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at skjælve og ængstes;

³⁴og han sagde til dem: Min sjæl er hel bedrøvet indtil døden, bliver her og vaager med mig!

³⁵Saa gik han lidet frem, faldt ned paa jorden og bad: at, om det var muligt, denne time maatte gaa ham forbi;

³⁶og han sagde: Abba, Fader! alt er dig muligt! tag dette bæger fra mig! dog ikke hvad jeg, men hvad du vil!

³⁷Og han kom og traf dem sovende og sagde til Peder: Simon, sover du? havde du ikke kraft til at vaage een time?

³⁸Vaager og beder, at i ikke skulle komme i fristelse; Aanden er vel redebon, men kjødet er svagt.

³⁹Saa gik han atter hen og bad og sagde de samme Ord;

⁴⁰og da han kom tilbage, traf han dem atter sovende; thi deres øjne vare tunge, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham;

⁴¹og han kom tredje gang og sagde til dem: Sove i fremdeles og hvile eder? Det er forbi, timen er kommen, se Menneskens Søn skal forraades i synderes hænder!

⁴²Staaer op, lader os gaa! se, han er nær, som forraader mig. -

⁴³Og strax, medens han endnu talede, kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne, de boglærde og ældste.

⁴⁴Men han, som forraadte ham, havde givet dem et aftalt tegn, idet han sagde: Ham, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!

⁴⁵Da han kom, gik han strax hen til Jesus og sagde: Vel mødt, Rabbi! og han kyssede ham;

⁴⁶men de lagde hænder paa ham og grebe ham.

⁴⁷Men en af dem, som stode hos, drog sværdet, slog ypperstepræstens tjener og huggede hans øre af.

⁴⁸Saa tog Jesus Ordet og sagde til dem: I ere gaaede ud som mod en røver med sværd og knipler for at gribe mig.

⁴⁹Jeg var daglig hos eder og læste i templet, og i greb mig ikke; men for at skrifterne skulle opfyldes!

⁵⁰Og de forlod ham alle og flygtede,

⁵¹og en vis ung mand fulgte ham, og han havde et linklæde over det bare legeme, og ham greb karlene;

⁵²men han slap linklædet og flygtede nøgen fra dem.

⁵³Saa førte de Jesus til ypperstepræsten, og hos ham samledes alle ypperstepræsterne, de ældste og boglærde;

⁵⁴og Peder fulgte ham langt bag efter, lige ind i ypperstepræstens gaard; og han satte sig ned hos svendene og varmede sig ved ilden. -

⁵⁵Men ypperstepræsterne og hele raadet søgte vidnesbyrd mod Jesus, for at de kunde aflive ham, men de fandt intet;

⁵⁶thi mange vidnede falsk imod ham, men vidnesbyrdene stamte ikke overens;

⁵⁷og nogle stod frem og vidnede falsk mod ham og sagde:

⁵⁸Vi har hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette tempel, som er gjort med hænder, og i tre dage vil jeg bygge et andet, som ikke er gjort med hænder;

⁵⁹men ikke heller saaledes kom deres vidnesbyrd overens.

⁶⁰Da rejste ypperstepræsten sig i midten, spurgte Jesus og sagde: Svarer du slet intet? hvad vidne disse mod dig?

⁶¹Men han tav og svarede intet. Ypperstepræsten spurgte ham atter og sagde til ham: Er du Kristus, den højlovedes Søn?

⁶²Men Jesus sagde: Jeg er det; og i skulle se Menneskens Søn sidde ved kraftens højre haand og komme med himlens skyer!

⁶³Men ypperstepræsten sønderrev sine klæder og sagde: Hvad har vi mere vidner behov?

⁶⁴I ha rhørt gudsbespottelsen; hvad tykkes eder? Men alle sagde: Han er dødsskyldig.

⁶⁵Og nogle begyndte at spytte paa ham, tilhylle hans ansigt og slaa ham med næver, og sige til ham: Spaa! og bysvendene sloge ham paa munden.

⁶⁶Da Peder var nede i gaarden, kom en af ypperstepræstens piger,

⁶⁷og da hun saae Peder varme sig, betragtede hun ham og sagde: Du var ogsaa med Jesus af Nazaret!

⁶⁸Men han nægtede og sagde: Jeg veed ikke og forstaar ikke, hvad du siger; og Peder gik udenfor i forgaarden. Da galede hanen.

⁶⁹Pigen saae ham igjen, og begyndte at sige til dem, der stod hos: Han er en af dem.

⁷⁰Men han nægtede det atter. Kort efter sagde de, som stode hos, til Peder: Du er virkelig en af dem; thi en Galilæer er du, og dit maal ligner det.

⁷¹Men han begyndte at forbande sig og sværge: Jeg kjender ikke det menneske, i taler om!

⁷²Da galede hanen anden gang; og Peder kom i tanker om det Ord, Jesus havde sagt til ham: Før hanen galer to gange, vil du fornægte mig tre gange; og han styrtede ud og græd.