1Da han gik ud af templet, sagde en af hans disciple til ham: se hvilke sten og hvilke bygninger!
2Jesus svarede og sagde til ham: Seer du disse store bygninger? der skal ikke levnes sten paa sten, som ikke skal nedbrydes!
3Da han sad paa Oliebjerget ligeoverfor templet, spurgte Peder og Jakob og Johannes og Andreas ham afsides:
4Siig os, naar dette skal ske, og hvad er varslet, naar alt dette skal opfyldes?
5Jesus svarede dem og begyndte at sige: Seer til, at ingen fører eder vild;
6thi mange ville komme i mit navn og sige: Det er mig! og de ville føre mange vild.
7Men naar i høre krige og rygte om krige, da forvirres ikke; thi dette maa ske, men enden er ikke endda;
8thi folk skal rejse sig mod folk og rige mod rige, og der skal være jordskjælv paa steder, og der skal være hunger og oprør.
9Dette er veernes begyndelse. Men tager i vare paa eder selv; thi de vil overgive eder til raadet, i skulle hudslettes i skoler og stilles for fyrster og konger for miin skyld, dem til et vidnesbyrd;
10og evangeliet maa først prædikes for alle folk;
11men naar de føre eder bort og overgiver eder, da skal i ikke forud bekymre eder om, hvad i skulle tale; ikke heller skulle i tænke paa det; men hvad der gives eder i samme stund, det skal i tale; thi det er ikke eder, som tale, men den Helligaand.
12Men broder vil overgive broder til døden, og fader barn; børn ville sætte sig op mod forældre og slaa dem ihjel;
13og i ville blive hadede af alle for mit navn; men den, som holder ud til enden, han skal blive frelst.
14Men naar i se fordærvelsens vederstyggelighed, som der er talet om af profeten Daniel, staa, hvor han ikke maa, - den, som læser det, lægge det paa sinde - da fly de, som ere i Judæa, til bjergene;
15men den, som er paa taget, stige ikke ned i huset eller gaa ind i det for at tage noget af sit hus;
16og den, som er paa marken, vende ikke tilbage for at tage sit klædebon.
17Men ve de frugtsommelige og dem, som give bryst i disse dage!
18Men beder, at eders flugt ikke maa ske om vinteren;
19thi disse dage skal være en trængsel, hvis mage ikke har været fra skabelsens begyndelse, som Gud skabte, indtil nu, og som ikke heller skal blive;
20og hvis Herren ikke forkortede de dage, da blev ingen dødelig frelst, men for de udvalgtes skyld, som han udvalgte, har han forkortet de dage.
21Og naar da nogen siger til eder: Se, her er Kristus! eller se her! troer det ikke;
22thi der vil opstaa falske krister og falske profeter, og de ville gjøre tegn og underværker til om muligt at føre selv de udvalgte vild;
23men seer eder for! se, jeg har sagt eder alt forud.
24Men i disse dage efter denne trængsel skal solen formørkes og maanen ikke give sit skin,
25og himlens stjerner skal falde ned og kræfterne, som ere i himlene, bølges;
26og da skal de se Menneskens Søn komme i skyerne med megen kraft og herlighed;
27og da vil han sende sine engle og samle sine udvalgte fra de fire vinde, fra jordens ende til himlens ende.
28Men lærer en lignelse af figentræet: Naar dets gren bliver myg og bladene skyde, saa vide i, at sommeren er nær,
29saaledes ogsaa i, naar i se dette ske, saa maa i vide, at han er nær for døren;
30sandelig siger jeg eder, at samme slægt slet ikke skal forgaa, førend alt dette skeer;
31Himlen og jorden skal forgaa, men mine Ord skal ingenlunde forgaa;
32men om denne dag og denne time veed ingen, hverken englene, som ere i himlen, ikke heller Sønnen, men alene Faderen. -
33Seer eder for, vaager og beder, thi i veed ikke, naar tiden er.
34Ligesom et menneske, der rejste udenlands, forlod sit hus og gav sine tjenere magten og hver sin gjerning, og bød dørvogteren, at han skulde vaage;
35vaager i da, thi i veed ikke, naar husets Herre kommer, ved aften eller midnat, eller hanegal, eller om morgenen;
36at han ikke naar han kommer pludselig, skal træffe eder sovende.
37Men hvad jeg siger til eder, siger jeg til alle: Vaager!