1Men da han saae op, bemærkede han de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken;
2men han bemærkede ogsaa en staadderenke, som lagde to søslinger deri,
3og han sagde: Jeg siger eder for sandt, at denne fattige enke har lagt mer end dem alle;
4thi de har alle lagt, af hvad de havde tilovers, til Guds gaver, men hun har lagt, af hvad hun fattes, alt sit eje, hun havde.
5Da nogle sagde om templet, at det var pryddet med kostbare stene og tempelgaver, sagde han:
6Det, hvad i se! der vil komme dage, da der ikke skal levnes sten paa sten, som jo skal nedbrydes.
7Men de spurgte ham og sagde: Lærer! naar skal det da være, og hvad er tegnet paa, naar det vil ske?
8Men han sagde: Seer til, at i ikke føres vild; thi mange ville komme paa mit navn og sige, at det er mig og tiden er nær. Gaaer derfor ikke efter dem;
9men naar i høre om krig og oprør, skal i ikke forfærdes, thi dette maa komme først, men enden er ikke strax;
10da - sagde han til dem - vil folk rejse sig mod folk, og rige mod rige;
11der vil blive store jordskjælv paa steder og hunger og pest, og der vil ske skrækkelige ting og store tegn paa himlen;
12men førend alt dette ville de lægge haand paa eder, forfølge og overgive eder til forsamlinger og fængsler, og føre eder for konger og fyrster for mit navns skyld;
13men det skal vederfares eder til et vidnesbyrd;
14lægger det da paa hjærte, at i ikke forud betænke at forsvare eder;
15thi jeg vil give eder mund og visdom, som alle eders modstandere ikke kan modsige eller modstaa;
16men i ville blive forraadte af forældre, af slægt og venner og brødre, og de ville slaa nogle af eder ihjel,
17og i ville blive hadede af alle for mit navn,
18dog skal ikke et haar af eders hoved forkomme;
19bevarer eders sjæle i taalmodighed!
20Men naar i se Jerusalem indesluttet af hære, mærker da, at dens ødelæggelse er nær!
21Da maa de, som ere i Judæa, flygte til bjergene, de, som ere i staden vige derfra, og de, som ere paa landet, ikke gaa derind;
22thi det er hævnens dage, da alt, hvad skrevet er, skal gaa i opfyldelse.
23Ve de frugtsommelige og dem, som give bryst i samme dage; thi der vil blive stor nød i landet og vrede over dette folk;
24og de skal falde for sværdets eg og føres fangne til alle hedningerne, og Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider ere omme.
25Og der vil ske tegn i sol, maane og stjerner, og paa jorden skal folkenes trængsel være i fortvivlelse, naar havet og bølgerne bruse;
26og menneskene forsmægte af frygt og forventelser af, hvad der skal komme over jorderig, thi himlens kræfter skal bølges;
27og da skal de se Menneskens Søn komme i sky med megen kraft og herlighed.
28Men naar de ting begynde at ske, seer da op og hæver eders hoveder, thi eders forløsning er nær.
29- - -
30naar i se dem skyde, skjønne i af eder selv, at sommeren nu er nær;
31saaledes maa ogsaa i, naar i se disse ting ske, skjønne, at Guds rige er nær.
32Sandelig siger jeg eder, at samme slægt skal ikke forgaa, førend dette skeer altsammen;
33himlen og jorden skal forgaa, men mine Ord skakl ikke forgaa.
34Men vogter eder, at eders hjærter ingenlunde besværes i sus og dus og timelige sorger, og denne dag pludselig skal staa over eder;
35thi som en snare vil den komme over alle dem, som bo paa hele jordens flade.
36Vaager derfor allen stund og beder, at i maa værdiges at undfly alle de ting, som skulle ske, og stædes for Menneskens Søn. -
37Om dagen lærte han i templet; Nætterne gik han ud og tilbragte ved det bjerg, som kaldes Oliebjerget,
38og hele folket flokkedes aarle om ham i templet for at høre ham.