Bible

1 Men da han saae op, bemærkede han de rige, som lagde deres gaver i tempelblokken; 2 men han bemærkede ogsaa en staadderenke, som lagde to søslinger deri, 3 og han sagde: Jeg siger eder for sandt, at denne fattige enke har lagt mer end dem alle; 4 thi de har alle lagt, af hvad de havde tilovers, til Guds gaver, men hun har lagt, af hvad hun fattes, alt sit eje, hun havde. 5 Da nogle sagde om templet, at det var pryddet med kostbare stene og tempelgaver, sagde han: 6 Det, hvad i se! der vil komme dage, da der ikke skal levnes sten paa sten, som jo skal nedbrydes. 7 Men de spurgte ham og sagde: Lærer! naar skal det da være, og hvad er tegnet paa, naar det vil ske? 8 Men han sagde: Seer til, at i ikke føres vild; thi mange ville komme paa mit navn og sige, at det er mig og tiden er nær. Gaaer derfor ikke efter dem; 9 men naar i høre om krig og oprør, skal i ikke forfærdes, thi dette maa komme først, men enden er ikke strax; 10 da - sagde han til dem - vil folk rejse sig mod folk, og rige mod rige; 11 der vil blive store jordskjælv paa steder og hunger og pest, og der vil ske skrækkelige ting og store tegn paa himlen; 12 men førend alt dette ville de lægge haand paa eder, forfølge og overgive eder til forsamlinger og fængsler, og føre eder for konger og fyrster for mit navns skyld; 13 men det skal vederfares eder til et vidnesbyrd; 14 lægger det da paa hjærte, at i ikke forud betænke at forsvare eder; 15 thi jeg vil give eder mund og visdom, som alle eders modstandere ikke kan modsige eller modstaa; 16 men i ville blive forraadte af forældre, af slægt og venner og brødre, og de ville slaa nogle af eder ihjel, 17 og i ville blive hadede af alle for mit navn, 18 dog skal ikke et haar af eders hoved forkomme; 19 bevarer eders sjæle i taalmodighed! 20 Men naar i se Jerusalem indesluttet af hære, mærker da, at dens ødelæggelse er nær! 21 Da maa de, som ere i Judæa, flygte til bjergene, de, som ere i staden vige derfra, og de, som ere paa landet, ikke gaa derind; 22 thi det er hævnens dage, da alt, hvad skrevet er, skal gaa i opfyldelse. 23 Ve de frugtsommelige og dem, som give bryst i samme dage; thi der vil blive stor nød i landet og vrede over dette folk; 24 og de skal falde for sværdets eg og føres fangne til alle hedningerne, og Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider ere omme. 25 Og der vil ske tegn i sol, maane og stjerner, og paa jorden skal folkenes trængsel være i fortvivlelse, naar havet og bølgerne bruse; 26 og menneskene forsmægte af frygt og forventelser af, hvad der skal komme over jorderig, thi himlens kræfter skal bølges; 27 og da skal de se Menneskens Søn komme i sky med megen kraft og herlighed. 28 Men naar de ting begynde at ske, seer da op og hæver eders hoveder, thi eders forløsning er nær. 29 - - - 30 naar i se dem skyde, skjønne i af eder selv, at sommeren nu er nær; 31 saaledes maa ogsaa i, naar i se disse ting ske, skjønne, at Guds rige er nær. 32 Sandelig siger jeg eder, at samme slægt skal ikke forgaa, førend dette skeer altsammen; 33 himlen og jorden skal forgaa, men mine Ord skakl ikke forgaa. 34 Men vogter eder, at eders hjærter ingenlunde besværes i sus og dus og timelige sorger, og denne dag pludselig skal staa over eder; 35 thi som en snare vil den komme over alle dem, som bo paa hele jordens flade. 36 Vaager derfor allen stund og beder, at i maa værdiges at undfly alle de ting, som skulle ske, og stædes for Menneskens Søn. - 37 Om dagen lærte han i templet; Nætterne gik han ud og tilbragte ved det bjerg, som kaldes Oliebjerget, 38 og hele folket flokkedes aarle om ham i templet for at høre ham.