Bible

1 Som Jesus nu fik at vide, at Farisærerne havde hørt: Jesus faaer go døber flere disciple end Johannes, 2 skjøndt Jesus ikke selv døbte men hans disciple, 3 forlod han Judæa, og drog til Galilæa; 4 men han maatte vandre gjennem Samaria. 5 Han kom saaledes til en stad i Samaria, som hed Sikar, op ved det landstykke, Jakob gav sin søn Josef; 6 og der var Jakobs kilde. Da Jesus nu var træt af vandringen, satte han sig saaledes ved kilden. Det var ved den sjette time. 7 Der kommer en kvinde fra Samaria for at tage vand. Jesus siger til hende: Giv mig at drikke! - 8 Hans disciple vare nemlig gaaede til staden for at kjøbe mad. - 9 Den Samaritanske kvinde siger da til ham: Hvorledes forlanger du, som er en Jøde, at drikke hos mig, som er en Samaritansk kvinde? - Jøderne holde nemlig ikke samkvem med Samaritanerne. - 10 Jesus svarede og sagde til hende: Dersom du kjendte Guds gave og hvem det er, som siger til dig: Giv mig at drikke, saa vilde du have bedet ham, og han gav dig levende vand. 11 Kvinden siger til ham: Du har ingen øse og brønden er dyb, hvor faaer du da det levende vand fra? 12 mon du er større end vor fader Jakob, som har givet os brønden, og han har selv drukket af den, og hans sønner og hans kvæg. 13 Jesus svarede og sagde til hende: Hver, som drikker af dette vand, vil tørste igjen; 14 men den, som drikker det vand, jeg vil give ham, skal ikke tørste til evig tid; men det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en vandkilde, som springer til evigt liv. 15 Kvinden siger til ham: Herre! giv mig det vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme her for at øse. 16 Jesus siger til hende: Gaa, kald din mand og kom herhen! 17 kvinden svarede og sagde: Jeg har ingen mand. Jesus siger til hende: Du sagde rigtig: Jeg har ingen mand; 18 du har nemlig haft 5 mænd, og han, du nu har, er ikke din mand; dette sagde du sandt! 19 Kvinden siger til ham: Herre, jeg indseer, at du er en profet; 20 vore fædre har tilbedet paa dette bjerg, og i sige, at i Jerusalem er stedet, hvor man bør tilbede. 21 Jesus siger til hende: Tro mig kvinde, at der kommer en stund, da i hverken skulle tilbede Faderen paa dette bjerg eller i Jerusalem. 22 I tilbede, hvad i ikke kjende; vi tilbede, hvad vi kjende, for frelsen er fra Jøderne; 23 men der kommer en time, ja den er nu, da de sande tilbedere ville tilbede Faderen i Aand og sandhed; det er nemlig saadanne tilbedere, Faderen søger; 24 Gud er Aand, og de, som tilbede ham, maa tilbede i Aand og sandhed. 25 Kvinden siger til ham: Jeg veed, at Messia - det vil sige Kristus - kommer; naar han kommer, vil han forklare os alt. 26 Jesus siger til hende: Det er mig, som taler med dig. 27 I det samme kom hans disciple og forundrede sig over, at h an talede med en kvinde, dog sagde ingen: Hvad spørger du, eller hvad taler du med hende om. 28 Saa lod kvinden sin vandkrukke staa, gik til staden og siger til folkene: 29 kommer og seer et menneske, som har sagt mig alt, hvad jeg har gjort! mon det ikke er Kristus? 30 Derfor gik de ud af staden og kom til ham. 31 Imidlertid bad disciplene ham og sagde: Spis, Rabbi! 32 Men han sagde til dem: Jeg har en mad at spise, som i ikke kjende! 33 Hans disciple sagde derfor til hverandre: Mon nogen har bragt ham noget at spise? 34 Jesus siger til dem: Det er min mad, at jeg gjør hans villie, som sendte mig, og udfører hans gjerning; 35 sig i ikke: Der er endnu 4 maaneder, saa kommer høsten? se, jeg siger eder: Lukker eders øjne op og seer markerne, at de alt hvidne til høst, 36 og høstmanden faaer løn og samler frugt til evigt liv, saa at baade sædemanden og høstmanden skal glæde sig sammen; 37 thi i det stykke er Ordet sandt: En saaer, anden høster. 38 Jeg har udsendt eder til at høste, hvad i ikke har slidt for; andre har slidt, og i gaa ind i deres slid. - 39 Men mange af Samaritanerne af denne stad troede paa ham for det ord af kvinden, som vidnede: Han sagde mig alt, hvad jeg har gjort. 40 Som Samaritanerne altsaa kom til ham, bade de ham blive hos dem, og han blev der to dage; 41 og mange flere trode paa ham ved hans Ord, 42 og de sagde til kvinden: Nu tro vi ikke længer for din fortælling; vi har nemlig selv hørt og vide, at han i sandhed er verdens Frelser, Kristus! 43 Men efter de to dage drog Jesus derfra og tog til Galilæa. 44 Jesus vidnede nemlig selv, at en profet har ingen ære i sit fædreland. 45 Da han saa kom til Galilæa, toge de Galilæer, som havde seet alt, hvad han havde gjort i Jerusalem paa højtiden, imod ham; de vare nemlig og selv komne til højtiden. 46 Jesus kom da igjen til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort vand til vin. Der var en kongelig embedsmand i Kapernaum, hvis søn var syg. 47 Da han hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde tage ned og helbrede hans søn, for han var ved at dø. 48 Jesus sagde derfor til ham: Hvis i ikke se tegn og undere, ville i ikke tro. 49 Den kongelige embedsmand siger til ham: Herre, tag ned, før min lille søn døer. 50 Jesus siger til ham: Rejs hjem, din søn lever! Saa troede manden paa det Ord, Jesus havde sagt ham, og han rejste. 51 da han allerede var paa hjemvejen mødte hans tjenere ham, meldte og sagde: Din søn lever! 52 Han spurgte dem altsaa ud om timen, da han fik det bedre; og de sagde til ham: Igaar ved den syvende time forlod feberen ham. 53 Faderen mærkede altsaa, at det var skeet samme stund, Jesus sagde til ham: Din søn lever; og han trode selv og hele hans hus. 54 Dette sit andet tegn gjorde Jesus, da han kom fra Judæa til Galilæa.