1Der var et menneske af farisæerne, navnet paa ham var Nikodemos, han var raadsherre blandt Jøderne;
2han kom til Jesus om natten, og han sagde til ham: Rabbi! vi vide, at du er en lærer, kommen fra Gud; thi ingen kan gjøre saadanne tegn, som du gjør, uden Gud er med ham.
3Jesus svarede og sagde til ham: sandelig, sandelig siger jeg dig: Uden nogen bliver født heroven fra, kan han ikke se Guds rige.
4Nikodemos siger til ham: Hvordan kan et menneske fødes, som er bleven gammel? kan han anden gang gaa i moders liv og fødes?
5Jesus svarede: Sandelig, sandelig siger jeg dig: Uden nogen fødes af vand og Aand, kan han ikke komme ind i Guds rige;
6hvad som er født af kjødet, er kjød, og hvad der er født af Aanden, er Aand.
7Forunder dig ikke over, at jeg sagde: I maa fødes herovenfra.
8Aanden aander hvorhen han vil, og du hører hans røst; men du veed ikke, hvorfra han kommer, og hvor han gaaer hen; saaledes er enhver, som er født af Aanden.
9Nikodemos svarede og sagde til ham: Hvorledes kan dette ske?
10Jesus svarede og sagde til ham: Er du lærer i Israel og veed ikke det?
11sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi tale, hvad vi vide, og vidne, hvad vi har seet. I tage ikke imod vort vidnesbyrd.
12Naar jeg siger eder de jordiske ting, og i ikke tro, hvorledes vil i da tro, om jeg sagde eder de himmelske?
13og ingen er faren op til himlen uden ham, som foer ned fra himlen, Menneskens Søn, som var i himlen,
14og ligesom Mose ophøjede slangen i ørken, saaledes maa Menneskes Søn ophøjes;
15at hver, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv;
16thi saaledes elskede Gud verden, at han gav sin enbaarne Søn, at hver, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv;
17thi Gud sendte ikke sin Søn til verden, for at han skulde dømme verden, men for at verden skulde frelses ved ham;
18hvo som troer paa ham, dømmes ikke, men hvo som ikke troer, er allerede dømt, fordi han ikke har troet paa Guds enbaarne Søns navn;
19men det er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mere mørket end lyset, thi deres gjerninger vare onde;
20thi hver, som gjør ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gjerninger ikke skal bevises;
21men hver, som øver sandhed, kommer til lyset, at hans gjerninger maa aabenbares, fordi de ere gjorte i Gud.
22Derpaa kom Jesus og hans disciple til Judæas land, og han opholdt sig der med dem og døbte.
23Johannes døbte ogsaa i Ænon nærved Salem, for der var meget vand, og de kom derhen og bleve døbte; -
24Johannes var nemlig endnu ikke kastet i fængsel. -
25Der opkom saa en tvist fra Johannes' disciple med Jøderne om renselse;
26og de kom til Johannes og sagde til ham: Rabbi! han, som var hos dig hinsides Jordan, som du gav vidnesbyrd, se, han døber, og alle komme til ham.
27Johannes svarede og sagde: Et menneske kan slet intet tage, uden det bliver ham givet fra himlen;
28I ere selv mine vidner, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt foran ham;
29den, som har bruden, er brudgom; men brudgommens ven staaer og hører paa ham, og glæder sig inderlig over brudgommens røst; denne min glæde er altsaa fuldkommet;
30han maa voxe, jeg tage af;
31han, som kommer herovenfra, er over alle; den, som er af jorden, er af jorden og taler af jorden; han, som kommer fra himlen, er over alle;
32og hvad han har seet og hørt, det vidner han, og ingen tager imod hans vidnesbyrd,
33den, som antager hans vidnesbyrd, besegler, at Gud er sanddru,
34thi han, som Gud udsendte, taler Guds Ord; thi gud giver ikke Aanden efter maal;
35Faderen elsker Sønnen, og han har givet alle ting i hans haand.
36Den, som troer paa Sønnen, har evigt liv, men den som mistroer Sønnen, vil ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.