Bible

1 Hvorfra er der krig og strid blandt eder? Er det ikke heraf, af de onde lyster, som stride i eders lemmer. 2 I begjære, og har intet; i slaa ihjel og misunde, og kan intet faa; i stride og kjæmpe, og har intet, fordi i ikke bede. 3 I bede og faa intet, fordi i bede ilde, forat i kunne leve højt i eders lyster. 4 Horkarle og horkvinder! Vide i ikke, at verdens venskab er fjendskab mod Gud? Den altsaa, som vil være ven af verden, stiller sig som Guds fjende. - 5 Eller mene i, at skriften siger forgjæves; mon den Aand, som boer i os, higer efter avind? 6 Han giver jo større naade. Derfor siger den: Herren staaer de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han naade. 7 Værer derfor Gud underdanige; staaer djævelen imod, saa skal han fly fra eder. 8 Holder eder nær til Gud, og han vil være eder nær! Renser hænder, i syndere, og lutrer hjærter, i tvesindede! 9 Jamrer og sørger og græder! eders latter forvandles til sorg, og glæden til bedrøvelse! 10 Ydmyger eder for Herren, og han vil ophøje eder. 11 Taler ikke ilde om hverandre, brødre! Den, som taler ilde om en broder og dømmer sin broder, han taler ilde om loven og dømmer loven; men dømmer du loven, saa er du ikke lovens opfylder, men dommer. 12 Een er lovgiveren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer den anden? 13 Nu vel, i, som sige: idag eller imorgen vil vi drage til den stad, og tilbringe der et aar, og handle og vinde; 14 I, som ikke vide, hvad der er i morgen; - thi hvad er eders liv? det er jo en damp, som sees en lille stund, men derpaa forsvinder; 15 istedenfor i skulde sige: Om Herren vil og vi leve, saa ville vi gjøre dette eller hint; 16 men nu rose i eder i eders hovmodighed; al saadan ros er slet. 17 Den, som altsaa veed at gjøre godt og gjør det ikke, ham er det synd.