1Nu vel, i rige! græder og hyler over de ulykker, som komme over eder.
2Eders rigdom er raaden, eders klæder mølædte;
3eders guld og sølv er forrustet, og deres rust skal være et vidnesbyrd mod eder, og tære eders kjød. Som ild har i samlet skatte i de sidste dage.
4Se, arbejdernes løn, som mejede eders marker, og som i forholdt dem, skriger, og høstfolkenes raab er kommet for Herren den Almægtiges øren. -
5I levede fint paa jorden og i overdaad! I godtede eders hjærter som paa en slagtedag;
6I fordømte, i myrdede den retfærdige; han stod eder ikke imod.
7Værer derfor taalmodige, brødre, indtil Herrens tilkommelse. Se, bonden venter den kostbare frugt af jorden, han bier taalmodig efter den, indtil den faaer tidlig og sildig regn.
8Saa værer ogsaa i taalmodige, styrker eders hjærter, thi Herrens tilkommelse er nær.
9Sukker ikke over hverandre, brødre, at i ikke skulle dømmes; se, dommeren staaer for døren.
10Mine brødre! tager profeterne, som have talet i Herrens navn, til mønster paa at lide ilde og være taalmodige.
11Se, vi prise de taalmodige salige. I have hørt om Jobs taalmodighed og kjende udgangen fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og barmhjærtig.
12Men for alting, mine brødre, sværger ikke, hverken ved himlen eller jorden eller nogen anden ed; men eders ja være ja, og eders nej være nej, at i ikke skulle falde under dommen.
13Lider nogen ilde blandt eder, han bede! er nogen vel tilmode, han synge!
14Er nogen syg blandt eder, kalde han menighedens præster, og de skulle bede over ham og salve ham med olie i Herrens navn;
15og troens bøn skal frelse den syge, og Herren vil oprejse ham, og har han begaaet synder, skal de forlades ham.
16Bekjender overtrædelser for hverandre og beder for hverandre, at i kunne blive helbredte; en retfærdigs bøn formaaerr meget, naar den er alvorlig.
17Elia var et menneske af lige vilkaar med os, og han bad i bønnen, at det ikke skulde regne, og det regnede ikke paa jorden i tre aar og sex maaneder;
18og han bad igjen, og himlen gav regn og jorden fremskjød sin frugt.
19Brødre, dersom nogen blandt eder farer vild fra sandheden, og nogen omvender ham,
20maa han vide, at den, som omvender en synder fra hans vejs vildfarelse, frelser en sjæl fra døden og skjuler synders mangfoldighed.