1Vi maa derfor end mere holde fast ved det, vi har hørt, at vi ikke skulle vises bort med strømmen.
2Thi stod det Ord, som var talet ved engle, fast, og fik hver overtrædelse og ulydighed sin tilbørlige løn,
3hvorledes skulde vi da undfly, naar vi foragtede saa stor en frelse, hvilken tog begyndelse med at udtales ved Herren, og er af tilhørerne bekræftet for os,
4idet Gud vidnede med, baade ved tegn og undere og forskjellige kraftige gjerninger og ved den Helligaands meddelser efter sin villie;
5thi den kommende verden, vi tale om, underlagde han ikke engle,
6men en har etsteds vidnet og sagt: Hvad er et menneske, at du kommer ham ihu, eller en menneskesøn, at du agter paa ham;
7et lidet gjorde du ham ringere end engle, med ære og hæder kronede du ham; du satte ham over dine hænders gjerninger; alt lagde du under hans fødder!
8Idet han nemlig underlagde ham alt, lod han intet blive ham uunderlagt; men nu skue vi ikke alt underlagt ham;
9men vi se ham, som var bleven lidet ringere end englene, Jesus, kronet ved dødens lidelse med ære og hæder, at han efter Guds naadige villie skulde smage døden for enhver;
10thi det sømmede sig for ham, for hvem alle ting ere, og ved hvem alle ting ere, og som førte mange børn til herlighed, at fuldkomme deres frelses fyrste ved lidelser;
11thi baade han, som helliger, og de, som helliges, ere alle af een, og af denne grund skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre,
12naar han siger: Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, lovsynge dig midt i menigheden;
13og atter: Jeg vil forlade mig paa ham; og atter: Se her er jeg og de børn, Gud gav mig!
14Da børnene nu ere delagtige i kjød og blod, er han og iligemaade bleven delagtig deri, forat han ved døden kunde knække ham, som har dødens magt, det er djævelen,
15og befri alle dem, som af frygt for døden var under trældom hele deres liv;
16thi han tager sig ingenlunde ad englene, men han tager sig ad Abrahams sæd.
17Derfor maatte han i alle ting ligne sine brødre, forat han kunde blive en barmhjærtig og trofast ypperstepræst i forholdet til Gud, til at forsone folkets synder;
18thi idet han led, blev han selv fristet og kan komme dem til hjælp, som fristes.