1Uforstandige Galatere! hvem har forhexet eder til ikke at lyde sandhed? Eder, hvem Jesus Kristus var malet for øjne som korsfæstet blandt eder!
2Kun dette vilde jeg vide af eder: Har i modtaget Aanden af lovens gjerninger eller af troens hørelse?
3Ere i saa uforstandige? Ville i, som begyndte i Aand, nu fuldende i kjød?
4Har i da prøvet saa meget forgjæves? om ellers forgjæves!
5Har da han, som meddeler eder Aanden og virker kraftige gjerninger i eder, virket dette af lovens gjerninger eller af troens hørelse?
6Ligesom Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.
7Erkjender altsaa, at de, som ere af troen, disse ere Abrahams børn.
8Men da skriften forudsaae, at Gud vilde retfærdiggjøre hedningerne af troen, forjættede han Abraham forud: I dig skal alle hedninger velsignes!
9Saa at de af troen velsignes med den troende Abraham;
10thi saa mange, som ere af lovens gjerninger, ere under forbandelse; thi der er skrevet: forbandet er hver, som ikke bliver ved i alt, hvad der er skrevet i lovens bog, at han gjøre det.
11Men at ingen retfærdiggjøres for Gud i loven, er klart; thi \den retfærdige skal leve af troen\;
12men loven er ikke af tro, men \det menneske, som gjør dette, skal leve derved\.
13Kristus har frikjøbt os fra lovens forbandelse, da han blev en forbandelse for os; thi der er skrevet: forbandet er enhver som hænger paa et træ;
14forat Abrahams velsignelse maatte komme til hedningerne i Kristus Jesus, forat vi kunne faa Aandens forjættelse ved troen.
15Jeg taler efter menneskelig vis; ingen gjør dog et menneskes testamente, som er bekræftet, til intet eller føjer noget dertil;
16men forjættelserne ere tilsagte Abraham og hans \sæd\; der siges ikke \kuld\ som om mange, men som om een: \og din sæd\, som er Kristus.
17Men jeg siger dette: En pagt, som forud er bekræftet af Gud om Kristus, kan loven, som blev given 430 aar derefter, ikke afkræfte, saa den skulde gjøre forjættelsen til intet;
18thi dersom arven er af lov, er den ikke mere af forjættelse, men Gud skjænkede Abraham den ved forjættelse.
19Hvad skakl da loven? Den blev føjet til for overtrædelsers skyld - indtil den sæd kom, hvem forjættelsen gjaldt - betjent af engle ved en mæglers haand;
20men mægleren er ikke eens, men Gud er een.
21Er loven da mod Guds forjættelser? Det være langt fra! thi var der givet en lov, som kunde gjøre levende, saa var retfærdigheden virkelig ved lov;
22men skriften indesluttede alt under synd, forat forjættelsen af Jesu Kristi tro skulde gives dem, som tro.
23Før troen kom, bevogtedes vi, indesluttede under loven, til den tro, som skulde aabenbares;
24saa at loven er bleven en tugtemester til Kristus, forat vi kunde retfærdiggjøres af tro;
25men da troen er kommen, ere vi ikke mere under tugtemester;
26I ere alle Guds børn ved troen i Kristus Jesus;
27thi i have iført Kristus, saamange som ere døbte til Kristus;
28her er ikke jøde eller hellener, ikke træl eller fri, ikke mand eller kvinde; thi i ere alle een i Kristus Jesus;
29men ere i Kristi, da ere i jo Abrahams sæd, arvinger efter forjættelsen.