1Men jeg siger: Saalænge arvingen er et barn, er der ingen forskjel mellem ham og trællen, skjøndt han er herre over alt godset;
2men han er under formyndere og husholdere indtil den af faderen bestemte tid;
3saaledes trællede og vi, da vi vare børn, under verdens børnelærdom,
4men da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, levende under loven;
5forat han skulde frikjøbe dem under loven, at vi skulde faa sønnekaar;
6men naar i ere sønner, har Gud til eders hjærter udsendt sin Søns Aand, som raaber: Abba, Fader!
7saa du ikke længer er træl men søn, da er du og Guds arving med Kristus.
8Men engang, da i ikke kjendte Gud, trællede i for dem, som ikke ved fødsel ere guder,
9men nu da i kjende Gud, ja meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende i da atter tilbage til den svage og fattige børnelærdom, hvorved i atter vilde trælle forfra?
10I tage vare paa dage og maaneder og tider og aar;
11jeg frygter for eder, at jeg maaske har arbejdet forgjæves paa eder.
12Bliver som jeg er, for jeg er ogsaa som i. Brødre, jeg beder eder!
13I har ingen uret gjort mig, men i veed, at jeg førte gang under kjødets skrøbelighed forkyndte eder evangeliet,
14og for denne prøvelse i mit kjød foragtede i mig ikke, ikke heller forhaanede i mig, men i modtog mig som en Guds engel, som Kristus Jesus.
15Hvilken var da ikke eders livsalighed! thi jeg giver eder det vidnesbyrd, at i, om det var muligt, havde udrevet eders øjne og givet mig.
16Er jeg da nu bleven eders fjende, fordi jeg siger eder sandhed?
17De ere nidkjære for eder, dog ikke til det bedste, men de ville udelukke eder, forat i skulle blive nidkjære efter dem;
18men det er godt, altid at være nidkjær i det gode, og ikke alene, naar jeg er tilstede hos eder.
19Mine børn, som jeg atter føder med smerte, indtil Kristus faaer skikkelse i eder!
20jeg ønskede nu at være tilstede hos eder og at kunne forandre min røst; thi jeg er i tvivl om eder.
21Siger mig, i, som vilde være under lov, høre i ikke loven?
22Der staaer nemlig skrevet, at Abraham havde to sønner, een med tjenestekvinden og een med den frie kvinde,
23og han, som han havde med tjenestekvinden, var født efter kjødet, men han, som han havde med den frie kvinde, ved forjættelsen.
24Men dette har en billedlig betydning. Disse kvinder ere nemlig de to pagter, den ene fra Sinaj bjerg, som føder til trældom, og det er Hagar;
25Hagar er nemlig Sinaj bjerg i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, og er i trældom med sine børn;
26men det Jerusalem heroventil er den frie kvinde, som er alle vores moder;
27thi der er skrevet: Syng med fryd du ufrugtbare, som ikke fødte; bryd ud og raab, du, som ikke havde fødselssmerte! thi den enliges børn er mange flere end hendes, som har manden.
28Men vi, brødre, ere børn efter forjættelsen om Isak.
29Men ligesom dengang han, der var født efter kjødet, forfulgte ham, som var født efter Aanden, saaledes ogsaa nu.
30Dog, hvad siger skriften: Jag tjenetekvinden og hendes søn ud, thi tjenestekvindens søn skal ikke arve med den frie kvindes søn.
31Altsaa, brødre, ere vi ikke en tjenestekvindes, men den frie kvindes børn.