Bible

1 Men jeg siger: Saalænge arvingen er et barn, er der ingen forskjel mellem ham og trællen, skjøndt han er herre over alt godset; 2 men han er under formyndere og husholdere indtil den af faderen bestemte tid; 3 saaledes trællede og vi, da vi vare børn, under verdens børnelærdom, 4 men da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, levende under loven; 5 forat han skulde frikjøbe dem under loven, at vi skulde faa sønnekaar; 6 men naar i ere sønner, har Gud til eders hjærter udsendt sin Søns Aand, som raaber: Abba, Fader! 7 saa du ikke længer er træl men søn, da er du og Guds arving med Kristus. 8 Men engang, da i ikke kjendte Gud, trællede i for dem, som ikke ved fødsel ere guder, 9 men nu da i kjende Gud, ja meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende i da atter tilbage til den svage og fattige børnelærdom, hvorved i atter vilde trælle forfra? 10 I tage vare paa dage og maaneder og tider og aar; 11 jeg frygter for eder, at jeg maaske har arbejdet forgjæves paa eder. 12 Bliver som jeg er, for jeg er ogsaa som i. Brødre, jeg beder eder! 13 I har ingen uret gjort mig, men i veed, at jeg førte gang under kjødets skrøbelighed forkyndte eder evangeliet, 14 og for denne prøvelse i mit kjød foragtede i mig ikke, ikke heller forhaanede i mig, men i modtog mig som en Guds engel, som Kristus Jesus. 15 Hvilken var da ikke eders livsalighed! thi jeg giver eder det vidnesbyrd, at i, om det var muligt, havde udrevet eders øjne og givet mig. 16 Er jeg da nu bleven eders fjende, fordi jeg siger eder sandhed? 17 De ere nidkjære for eder, dog ikke til det bedste, men de ville udelukke eder, forat i skulle blive nidkjære efter dem; 18 men det er godt, altid at være nidkjær i det gode, og ikke alene, naar jeg er tilstede hos eder. 19 Mine børn, som jeg atter føder med smerte, indtil Kristus faaer skikkelse i eder! 20 jeg ønskede nu at være tilstede hos eder og at kunne forandre min røst; thi jeg er i tvivl om eder. 21 Siger mig, i, som vilde være under lov, høre i ikke loven? 22 Der staaer nemlig skrevet, at Abraham havde to sønner, een med tjenestekvinden og een med den frie kvinde, 23 og han, som han havde med tjenestekvinden, var født efter kjødet, men han, som han havde med den frie kvinde, ved forjættelsen. 24 Men dette har en billedlig betydning. Disse kvinder ere nemlig de to pagter, den ene fra Sinaj bjerg, som føder til trældom, og det er Hagar; 25 Hagar er nemlig Sinaj bjerg i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, og er i trældom med sine børn; 26 men det Jerusalem heroventil er den frie kvinde, som er alle vores moder; 27 thi der er skrevet: Syng med fryd du ufrugtbare, som ikke fødte; bryd ud og raab, du, som ikke havde fødselssmerte! thi den enliges børn er mange flere end hendes, som har manden. 28 Men vi, brødre, ere børn efter forjættelsen om Isak. 29 Men ligesom dengang han, der var født efter kjødet, forfulgte ham, som var født efter Aanden, saaledes ogsaa nu. 30 Dog, hvad siger skriften: Jag tjenetekvinden og hendes søn ud, thi tjenestekvindens søn skal ikke arve med den frie kvindes søn. 31 Altsaa, brødre, ere vi ikke en tjenestekvindes, men den frie kvindes børn.