1Fjorten aar efter drog jeg atter op til Jerusalem med Barnabas og tog ogsaa Titos med;
2men jeg drog derop efter en aabenbarelse, og jeg forelagde dem, men de ansete særskilt, det evangelium, jeg prædiker blandt hedningerne, om jeg vel løber eller jeg har løbet forgjæves;
3men end ikke Titos, som var med mig, blev nødt til at omskjæres, skjøndt han var en hellener;
4men det skete for de indsnegne falske brødres skyld, som havde listet sig ind for at bespejde vor frihed, som vi har i Kristus Jesus, forat de kunne gjøre os til trælle;
5hvem vi ikke heller noget øjeblik vege for med underdanighed, forat evangeliets sandhed maatte blive varig hos eder.
6Men af dem, som ansees for at være noget - hvormeget de vare, vedkommer mig ikke; Gud seer ikke paa menneskes person - de ansete, siger jeg, lagde intet til min lærdom;
7men tværtimod, da de saae, at mig var betroet at forkynde evangeliet for de uomskaarne ligesom Peder for de omskaarne, -
8thi han, som arbejdede med Peder til apostelembedet blandt de omskaarne, arbejdede ogsaa med mig blandt hedningerne; -
9og da de erkjendte den naade, som var skjænket mig, gave de, som ansaaes for at være piller, Jakob og Kefas og Johannes, mig og Barnabas haand til fællesskab, at vi skulde gaa til hedningerne, men de selv til de omskaarne;
10kun at vi skulde tænke paa de fattige, og netop dette har jeg ogsaa beflittet mig paa at gjøre. -
11Men da Peder kom til Antiokien, stod jeg ham imod ligefor hans øjne, fordi han var at laste.
12Førend der nemlig kom nogle fra Jakob, spiste han med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og fraskilte sig, da han frygtede for dem af omskjærelsen;
13og med ham hyklede ogsaa de øvrige jøder, saa at endog Barnabas blev dragen med af deres hykleri.
14Men da jeg saae, at de ikke vandrede lige efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Peder i alles nærværelse: Naar du, som er en jøde, lever paa hedensk, ikke paa jødisk vis, hvorfor tvinger du da hedningerne til at leve paa jødisk vis?
15Da vi syndere, som ere jøder ved fødselen og ikke af hedningerne,
16vide, at et menneske ikke bliver retfærdiggjort af lovens gjerninger, men ved Jesu Kristi tro, saa har og vi troet paa Kristus Jesus, forat vi kunne blive retfærdiggjorte af Kristi tro og ikke af lovens gjerninger, fordi intet kjød skal blive retfærdiggjort af lovens gjerninger.
17Men om vi, som søge at blive retfærdiggjorte i Kristus, ogsaa selv befandtes at være syndere, er da Kristus bleven syndens tjener? Det være langt fra!
18Dersom jeg nemlig igjen opbygger, hvad jeg nedbrød, fremstiller jeg mig selv som overtræder.
19Jeg er nemlig ved lov død fra lov, at skal leve for Gud;
20jeg er korsfæstet med Kristus, men jeg lever, dog ikke længer jeg, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever i kjødet, det lever jeg i troen paa Guds Søn, som elskede mig og hengav sig for mig.
21Jeg agter ikke Guds naade ringe; thi er der retfærdiggjørlse ved lov, er Kristus jo død uden nytte.