1Paulos, apostel ikke af mennesker eller ved noget menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som oprejste ham fra døde,
2og alle brødrene med mig til menighederne i Galatien:
3Naade være med eder og fred fra Gud Fader og vor Herre Jesus Kristus,
4som hengav sig selv for vore synder forat udfri os fra den nuværende onde verden efter Guds og vor Faders villie!
5Ham være ære i al evighed! Amen.
6Jeg undres over, at i saasnart blive dragne fra ham, som kaldte eder i Kristi naade, til et andet evangelium,
7som dog ikke er et andet; kun der er nogle, som forvirre eder og ville forvende Kristi evangelium.
8Men om endog vi, eller en engel fra himlen, forkynder eder evangelium tværtimod, hvad vi har forkyndt eder, han være bansat!
9Som jeg sagde før, siger jeg nu igjen: Dersom nogen forkynder eder evangeliet mod det, i har modtaget, han være bansat! -
10Taler jeg da nu mennesker til villie eller Gud? eller søger jeg at tækkes mennesker? Thi dersom jeg endnu tækkedes mennesker, var jeg ikke Kristi tjener.
11Men jeg bevidner eder, brødre, at det evangelium, som er forkyndt af mig, ikke er menneskelære;
12thi hverken modtog eller lærte jeg det af noget menneske, men ved Jesu Kristi Aabenbarelse.
13I har jo h ørt om min vandel tidligere i jødedommen, at jeg over al maade forfulgte Guds menighed og forstyrrede den;
14og jeg gik videre i jødedommen end mange af mine jævnaldrende i mit folk, da jeg var overmaade nidkær for mine fæderne lærdomme.
15Men da det behagede Gud, som fra min moders liv har udvalgt og kaldet mig ved sin naade
16at aabenbare sin Søn i mig, forat jeg skulde forkynde evangeliet om ham blandt hedningerne, da strax gik jeg ikke paa raad med kjød og blod,
17ikke heller tog jeg op til Jerusalem til dem, som vare apostle før jeg, men jeg drog bort til Arabien og vendte atter tilbage til Damask;
18tre aar derefter drog jeg op til Jerusalem forat blive kjendt med Peder, og jeg blev femten dage hos ham;
19men jeg saae ikke nogen anden af apostlene uden Herrens broder Jakob.
20Hvad jeg skriver til eder, se, det vidner jeg for Guds aasyn, at jeg ikke lyver!
21Derpaa kom jeg til Syriens og Kilikiens lande;
22men af person var jeg ubekjendt for Kristi menigheder i Judæa;
23de havde kun hørt, at han, som engang forfulgte os, nu forkynder det glade budskab om den tro, han før vilde udrydde,
24og de lovpriste Gud for mig.