1Da disciplene formeredes i disse dage, blev der en knurren af hellenisterne mod hebræerne, fordi deres enker bleve oversete ved den daglige forplejning.
2Saa kaldte de tolv disciplenes mængde sammen og sagde: Det sømmer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene for borde;
3udseer derfor, brødre, 7 mænd blandt eder, som har godt vidnesbyrd og ere fulde af den Helligaand og visdom, for at vi kan beskikke dem til denne forretning;
4men vi ville blive stadige i bønnen og Ordets tjeneste.
5Denne tale behagede hele mængden, og de udvalgte Stefan, en mand, som var fuld af tro og den Helligaand, Filip og Prokoros, Nikanor, Parmenas og Nikolaos, en jødeven fra Antiokien,
6og dem fremstillede de for apostlene, og under bøn lagde de hænder paa dem. -
7Guds Ord havde fremgang, og disciplenes tal forøgedes meget i Jerusalem, og en stor del præster bøjede sig under troen.
8Men Stefan, fuld af tro og kraft, gjorde store undergjerninger og tegn blandt folket.
9Saa rejste der sig nogle af den skole, som kaldes de frigivnes, og af kyrenæernes og Alexandrinernes, og af dem fra kilikien og asien;
10men de kunde ikke staa mod den visdom og den Aand, hvoraf han talede.
11De beskikkede da hemmelig mænd, som sagde: Vi har hørt ham tale bespottelige ord mod Mose og mod Gud;
12og de oprørte folket og de ældste og boglærde, og de faldt over ham, rev ham bort og førte ham for raadet;
13og de fremstillede falske vidner, som sagde: Dette menneske lader ikke af at tale bespottelige ord mod dette hellige sted og loven;
14thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazaret vil nedbryde dette sted og forandre de skikke, som Mose har overgivet os;
15og alle, som sad i raadet, saae stivt paa ham, og de saae hans ansigt som en engels ansigt.