1Men en mand ved navn Ananias tilligemed hans hustru Safira solgte en ejendom,
2og han stak en del af kjøbesummen tilside, og hans hustru var medvider deri, en del bragte han og lagde for apostlenes fødder.
3Men Peder sagde: Ananias! hvorfor har satan fyldt dit hjerte, saa du løj for den Helligaand og stak noget af markens kjøbesum tilside.
4Var den ikke din, da du ejede den, og var ikke det, den blev solgt for, i din magt? hvorfor satte du dig denne gjerning for i dit hjærte? du har ikke løjet for mennesker, men for Gud.
5Da Ananias hørte disse ord, faldt han om og opgav aanden, og der kom stor frygt over alle dem, som hørte dette.
6Men de unge karle rejste sig, dækkede ham til, bragte ham ud og begravede ham.
7Men henved 3 timer derefter kom hans hustru ind, og hun vidste ikke, hvad der var skeet.
8Men Peder talede hende til: Siig mig, solgte i marken for den pris? Men hun sagde: Ja, til den pris!
9Peder sagde til hende: Hvad, ere i blevne enige om at friste Herrens Aand? Se, deres fødder, som begravede din mand, ere for døren, og de skulle bære dig ud.
10Men hun faldt strax om ved hans fødder og opgav aanden. Men da de unge karle kom ind, fandt de hende død, og de førte hende ud og begravede hende hos hendes mand.
11Og der kom stor frygt over hele menigheden og alle, som hørte dette.
12Men der skete mange tegn og undere blandt folket ved apostlenes hænder; og de vare alle endrægtig i Salomons buegang.
13Men ingen af de andre turde slutte sig til dem, men folket ophøjede dem; -
14men der optoges altid flere, som troede paa Herren, en mængde, baade mænd og kvinder; -
15saa at de bare syge ud paa gaderne og lagde dem paa senge og løjbænke, forat, naar Peder kom, i det mindste hans skygge kunde overskygge nogen af dem.
16Der kom ogsaa en mængde fra de omliggende stæder til Jerusalem, som bragte syge og dem, som vare plagede af urene aander, og de bleve alle helbredte.
17Men ypperstepræsten rejste sig, og alle, som vare med ham, nemlig Saddukæernes sekt, og de bleve fulde af nidkjærhed,
18og de lagde haand paa apostlene og satte dem i offenlig forvaring.
19Men Herrens engel aabnede om natten fængslets døre, førte dem ud og sagde:
20Gaaer, træder frem og taler i templet alle disse livsens Ord til folket!
21Da de hørte det, gik de fra morgenstunden til templet og lærte. Men da ypperstepræsten og de, som vare med ham, kom, sammenkaldte de raadet og hele Israels ældsteraad o gde sendte bud til fangehuset, at de skulde føres frem.
22Da bysvendene kom, fandt de dem ikke i fængslet, og de vendte tilbage, meldte
23og sagde: Vi fandt vel fangehuset lukket med al flid og vagterne staaende ved dørene, men da vi lukkede op, fandt vi ingen derinde.
24Da baade ypperstepræsten, templets høvedsmand og de fornemste præster hørte disse ord, blev de tvivlraadige om dem, hvad det skulde blive til.
25Men en traadte frem, meldte dem og sagde: Se, de mænd, i satte i fængslet, ere i templet og staa og lære folket.
26Saa gik høvedmanden bort med bysvendene, og førte dem med sig, dog ikke med vold, thi de frygtede for folket, at de skulde blive stenede.
27De bragte dem altsaa og stillede dem for raadet; og ypperstepræsten forhørte dem.
28og sagde: Har vi ikke alvorlig befalet eder, at i ikke lære paa dette navn, og se, i have fyldt Jerusalem med eders lærdom, og i ville føre dette menneskes blod over os.
29Men Peder og apostlene tog ordet og sagde: Man bør lyde Gud mer end mennesker!
30Vore fædres Gud opvakte Jesus, som i hængte paa et træ og ombragte;
31ham har Gud ophøjet ved sin højre haand til en fyrste og Frelser, til at skjænke Israels omvendelse og synders forladelse;
32og vi ere hans vidner om disse ting, men ogsaa den Helligaand, hvem Gud har skjænket dem, som lyde ham.
33Da de hørte dette, skar det dem, og de tænkte paa at ombringe dem.
34Men en farisæer ved navn Gamaliel, en lærer i loven og agtet af hele folket, rejste sig i raadet og bød at føre apostlene et øjeblik udenfor;
35og han sagde til dem: I Israelitiske mænd, vogter eder for disse mennesker, hvad i gjøre ved dem;
36thi før disse dage opstod Teudas, som sagde om sig selv, at han var noget stort, og et antal mænd, henved 400, hængte ved ham; men han blev bortryddet, og alle, som vare overtalte af ham, adspredtes og bleve til intet.
37Efter ham opstod Galilæeren Judas i folketællingens dage, og drog en god del efter sig; ogsaa han omkom, og alle, som havde ladet sig overtale af ham, bleve adspredte.
38Derfor siger jeg eder nu: Afholder eder fra disse mennesker og lader dem gaa; thi er dette raad eller dette værk af mennesker, saa vil det falde sammen;
39men er det af Gud, saa kan i ikek styrte det; og lader eder dog ingenlunde findes som dem, der stride mod Gud. -
40Men de adlød ham, og kaldte apostlene, lod dem hudstryge, forbød dem at tale paa Jesu navn, og saa lod de dem løs.
41Disse gik da glade ud fra raadet, fordi de vare agtede værdige til at forhaanes for Jesu navns skyld;
42og de lod ikke af daglig at lære i templet og husene, og forkynde evangeliet om Jesus Kristus.