1Higer efter kjærligheden, tragter efter de aandelige gaver, men mest, at i maatte profetere.
2Den, som nemlig taler i fremmed tungemaal, taler ikke for mennesker men for Gud; thi ingen forstaar det; men han taler hemmeligheder i Aanden;
3men den, som profetere, taler mennesker til opbyggelse og formaning og trøst;
4den, som taler i fremmede tungemaal, opbygger sig selv; men den, som profetere, opbygger menigheden.
5Jeg ønskede, at i alle kunde tale i fremmede tungemaal, men mere, at i kunde profetere; thi den, som profeterer, er større end den, som taler i fremmede tungemaal, uden saa er, at han oversætter det, forat menigheden kan have opbyggelse deraf;
6men om jeg nu, brødre, naar jeg kom til eder, talede i fremmede tungemaal, hvad vilde jeg gavne eder, dersom jeg ikke talede til eder enten ved aabenbarelse eller kundskab eller profeti eller lærdom?
7Endog de livløse ting, som give lyd, det være sig fløjte eller harpe, hvis de ikke angav en forskjel i tonerne, hvorledes kunde man da vide, om der blev spillet paa fløjte eller harpe?
8og om trompeten gav en uklar lyd, hvem vilde ruste sig til slag?
9Saaledes og, dersom i ikke med tungen fremføre et velbetegnet ord, hvorledes kan man forstaa, hvad der tales? I ville nemlig tale hen i vejret.
10Der er, lad os sige, saa og saa mange slags sprog i verden, og der er intet af dem lydløst.
11Kjender jeg da ikke lydens betydning, er jeg vild fremmed for den, som taler, og han, som taler, er for mig vild fremmed.
12Saaledes maa ogsaa i, naar i hige efter aandelige gaver, søge, at i have overflødigt til menighedens opbyggelse.
13Derfor maa den, som taler i fremmed tungemaal, bede, at han kan oversætte det;
14thi naar jeg beder i fremmed tungemaal, beder vel min Aand, men min tanke er uden frugt.
15Hvad da? Jeg vil bede med Aand, men ogsaa med forstand; jeg vil synge psalmer med aand, men og med forstand;
16thi naar du priser Gud ved Aanden, hvorledes kan han paa lægmands stade sige amen til din taksigelse, da han ikke forstaar, hvad du siger?
17Du takker vel smukt, men den anden opbygges ikke.
18Jeg takker min Gud, at jeg taler mere i fremmede tungemaal end i alle;
19men i menigheden vil jeg heller tale fem ord forstaaelig, forat jeg kan undervise andre, end 10.000 ord i fremmed tungemaal.
20Brødre, vorder ikke børn i forstand, men værer børn i ondskab, i forstand derimod fuldvoxne.
21Der er skrevet i loven: Jeg vil tale til dette folk ved dem, som have andet sprog og andet maal, og end ikke saaledes ville de høre mig, siger Herren.
22Derfor ere tungemaal til et tegn, ikke for de troende, men for de vantro; men den profetiske gave er det ikke for de vantro, men for de troende.
23Naar altsaa hele menigheden kom sammen, og alle talede i fremmede tungemaal, men der kom lægmænd eller vantro ind, vilde de da ikke sige, at i vare gale?
24Men naar alle profeterede, og der kom en vantro eller lægmand ind, bliver han overbevist af alle, viist til rette af alle;
25og saaledes blive hans hjærtes skjulte tanker aabenbare; og saaledes vil han falde paa sit ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud virkelig er i eder.
26Hvad da, brødre? Naar i komme sammen, da har hver af eder en psalme, han har en lærdom, han har et fremmed tungemaal, han har en aabenbarelse, han har en udlægning; alt ske til opbyggelse!
27Taler nogen i fremmed tungemaal, værer det to eller højt tre, og een efter anden, og een tolke det;
28men er der ingen tolk tilstede, da tie han i menigheden, men for sig selv kan han tale og for Gud.
29Men af profeter tale to eller tre, og de andre prøve det!
30men dersom en anden, som sidder der, faaer en aabenbarelse, maa den første tie;
31thi i kan alle profetere, en efter anden, at alle kunne lære og alle blive formanede;
32ogsaa profeters aander ere profeter underdanige;
33Gud er nemlig ikke forvirringens, men fredens Gud. Ligesom i alle de helliges menigheder
34maa eders kvinder tie i forsamlingerne; det tillades dem nemlig ikke at tale, men være underdanige, som og loven siger;
35men ville de lære noget, maa de hjemme spørge deres egne mænd; thi det er uanstændigt for kvinder at tale i menigheden.
36Eller er Guds Ord udgaaet fra eder, eller er det kommet til eder alene?
37Dersom nogen synes, at han er en profet eller en aandelig, han betænke, hvad jeg skriver til eder, at det er Herrens bud;
38men erkjender nogen det ikke, lade han være!
39Tragter derfor, brødre, efter at profetere og hindrer ikke i at tale med fremmede tungemaal;
40alt ske sømmelig og med orden.