1 Corinthians 15— LB

¹Men jeg minder eder, brødre, om det evangelium, jeg forkyndte eder, hvilket i og modtoge, og i hvilket i og staa fast,

²ved hvilket i og blive salige, dersom i holde fast efter det ord, hvormed jeg forkyndte eder evangeliet; med mindre i have troet forgjæves.

³Thi jeg overgav eder blandt det første, hvad jeg og selv modtog, at Kristus døde for vore synder efter skrifterne;

⁴og at han blev begraven, og at han opstod tredje dag efter skrifterne;

⁵og at han blev seet af Kefas, derefter af de tolv;

⁶derpaa blev han paa eengang seet af flere end 500 brødre, af hvilke de fleste ere i live, men nogle ere og hensovede;

⁷derefter blev han seet af Jakob, derpaa af alle apostlene,

⁸men sidst af alle blev han ogsaa seet af mig som det utidige foster;

⁹thi jeg er den ringeste af apostlene, som ikke er værd at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds menighed;

¹⁰men af Guds naade er jeg, hvad jeg er, og hans naade mod mig har ikke været forgjæves, men jeg har arbejdet mere end de alle; dog ikke jeg, men Guds naade, som er med mig.

¹¹Hvad enten det da er mig eller disse, har vi prædiket saaledes, og saaledes troede i.

¹²Men naar der prædikes, at Kristus er opstanden fra døde, hvorledes sige da nogle blandt eder, at der ikke er dødes opstandelse?

¹³men er der ikke dødes opstandelse, saa er Kristus ikke heller opstanden;

¹⁴men er Kristus ikke opstanden, da er vor prædiken forgjæves, saa er og eders tro forgjæves;

¹⁵vi bleve da ogsaa fundne som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet om Gud, at han oprejste Kristus, som han ikke oprejste, dersom døde nemlig ikke opstaa;

¹⁶dersom døde nemlig ikke staa op, er Kristus ikke heller opstanden;

¹⁷men er Kristus ikke opstanden, er eders tro forfængelig, i ere endnu i eders synder;

¹⁸og saa ere de fortabte, som ere hensovede i Kristus.

¹⁹Haabe vi alene paa Kristus i dette liv, ere vi mer at ynkes over end alle mennesker.

²⁰Men nu er Kristus opstanden af døde, bleven førstegrøden af de hensovede;

²¹thi efterdi døden er ved et menneske, er ogsaa dødes opstandelse ved et menneske;

²²thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle og alle levendegjøres i Kristus;

²³men hver i sin orden; førstegrøden er Kristus, dernæst de, som ved hans tilkommelse ere Kristi;

²⁴saa er enden, naar han har overgivet riget til Gud og Faderen, naar han har tilintetgjort al fyrstendømme, og al vælde og magt;

²⁵thi han bør herske, indtil han faaer lagt alle fjenderne under hans fødder;

²⁶den sidste fjende, som tilintetgjøres, er døden;

²⁷han lagde nemlig alt under hans fødder. Men naar han siger, at han underlagde ham alt, er det aabenbart, at det er ham undtagen, som har underlagt ham alt;

²⁸men naar alt er ham underlagt, da vil Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alt, forat Gud kan være alt i alle. -

²⁹Hvad gjør ellers de, som døbes for de døde? Hvis døde slet ikke staa op, hvorfor døbes de da for de døde?

³⁰Hvorfor staa ogsaa vi hver time i fare?

³¹Jeg døer daglig, det vidner jeg ved eders ros, som jeg har i Kristus Jesus vor Herre!

³²Stred jeg i Efesos, efter menneskelig maade at tale, med vilde dyr, hvad hjælper det mig? Dersom døde ikke staa op, lad os æde og drikke, thi imorgen dø vi!

³³Lader eder ikke forføre, slet omgang fordærver gode sæder!

³⁴Vaagner ordenlig op og synder ikke! thi nogle har ikke kundskab om Gud, det siger jeg til eders skam.

³⁵Men nogen vil spørge: hvorledes opstaa de døde, og med hvilket legeme komme de frem?

³⁶Daare! hvad du saaer, bliver ikke levendegjort, hvis det ikke bortdøer;

³⁷og hvad du saaer, da saaer du ikke det legeme, som skal vorde, men et blot korn, det være sig af hvede eller af anden art;

³⁸men Gud giver det et legeme, som han vil, og hver sæd sit eget legeme.

³⁹Alt kjød er ikke det samme kjød, men eet er menneskers, et anden kvægs, et andet fiskes, et andet fugles kjød,

⁴⁰og der er himmelske legemer og jordiske legemer, men een er de himmelske herlighed, en anden de jordiske;

⁴¹een er solens glands, en anden maanens, en anden stjernernes; een stjerne overgaaer nemlig en anden i glands.

⁴²Saaledes er og de dødes opstandelse; det saaes i forkrænkelighed, opstaaer i uforkrænkelighed,

⁴³det saaes i vanære, opstaaer i herlighed, det saaes i skrøbelighed, opstaaer i kraft;

⁴⁴der saaes et sjæleligt legeme, opstaaer et aandeligt legeme. Der er sjæleligt legeme, og der er et aandeligt legeme.

⁴⁵Saaledes er der ogsaa skrevet: Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl, den sidste Adam til en levende-gjørende Aand.

⁴⁶Det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.

⁴⁷Det første menneske var af jord, jordisk; det andet menneske, Herren, er af himlen;

⁴⁸som den jordiske var, saa ere og de jordiske, og som den himmelske er, saa ere og de himmelske;

⁴⁹og ligesom vi har baaret den jordiskes billede, skulle vi og bære den himmelskes billede;

⁵⁰men det siger jeg, brødre, at kjød og blod ikke kan arve Guds rige, ikke heller vil forkrænkelighed arve uforkrænkelighed.

⁵¹Se, jeg siger eder en hemmelighed: Vi skulle vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres,

⁵²i et hast, i et øjeblik, ved den sidste basune; thi basunen skal lyde og de døde skulle staa op uforkrænkelige, og vi skulle forandres;

⁵³thi dette forkrænkelige maa iføres uforkrænkelighed, og dette dødelige iføres udødelighed. -

⁵⁴Men naar dette forkrænkelige er iført uforkrænkelighed, og dette dødelige er iført udødelighed, da skeer det ord, som er skrevet: Døden er opslugt til sejr.

⁵⁵Død, hvor er din braad? Hel, hvor er din sejr?

⁵⁶men synden er dødens braad, men loven er syndens kraft;

⁵⁷men takket være Gud, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

⁵⁸Bliver derfor, mine kjære brødre, faste, urokkelige, altid rige i Herrens gjerning, da i vide, at eders arbejde ikke er forgjæves i Herren.