1Då Jesus såg folkemengda, gjekk han opp i fjellet. Han sette seg, og læresveinane samla seg om han.
2Då tok han til orde og lærte dei:
3«Sæle dei som er fattige i ånda, himmelriket er deira.
4Sæle dei som sørgjer, dei skal bli trøysta.
5Sæle dei audmjuke, dei skal arva jorda.
6Sæle dei som hungrar og tørstar etter rettferda, dei skal bli metta.
7Sæle dei miskunnsame, dei skal få miskunn.
8Sæle dei reine i hjartet, dei skal sjå Gud.
9Sæle dei som skaper fred, dei skal kallast Guds born.
10Sæle dei som blir forfølgde for rettferd skuld, himmelriket er deira.
11Ja, sæle er de når folk for mi skuld spottar og forfølgjer dykk, lyg og talar vondt om dykk på alle vis.
12Gled dykk og jubla, for stor er løna dykkar i himmelen. Slik forfølgde dei òg profetane før dykk.
13De er saltet på jorda! Men mistar saltet si kraft, korleis skal det då bli gjort til salt att? Det duger ikkje lenger til noko; dei kastar det ut, og folk trakkar det ned.
14De er lyset i verda! Ein by som ligg på eit fjell, kan ikkje gøymast.
15Ingen tenner ei oljelampe og set henne under eit kar. Nei, ein set lampa på ein haldar; då lyser ho for alle i huset.
16Slik skal lyset dykkar lysa for folk, så dei kan sjå dei gode gjerningane dykkar og prisa Far dykkar i himmelen!
17Tru ikkje at eg er komen for å oppheva lova eller profetane! Eg er ikkje komen for å oppheva, men for å oppfylla.
18Sanneleg, eg seier dykk: Før himmel og jord forgår, skal ikkje den minste bokstav eller ein einaste prikk i lova forgå — før alt har hendt.
19Den som opphevar eit einaste av desse minste boda og lærer menneska såleis, skal reknast som den minste i himmelriket. Men den som held boda og lærer andre å gjera det, skal reknast som stor i himmelriket.
20Ja, det seier eg dykk: Er ikkje dykkar rettferd mykje større enn rettferda til dei skriftlærde og farisearane, kjem de aldri inn i himmelriket.
21De har høyrt det er sagt til forfedrane: ‘ Du skal ikkje slå i hel. Den som slår i hel, skal vera skuldig for domstolen.’
22Men eg seier dykk: Den som blir sint på bror sin, skal vera skuldig for domstolen, og den som seier til ein bror: ‘Din tosk!’ skal vera skuldig for Det høge rådet, og den som seier: ‘Din gudlause narr!’ er skuldig til helvetes eld.
23Når du går fram til altaret med offergåva di, og du der kjem i hug at bror din har noko imot deg,
24så lat gåva di liggja framfor altaret og gå først og forlik deg med bror din. Så kan du koma og bera fram offeret ditt!
25Ver snar til å forlika deg med motparten din medan du enno er med han på vegen. Elles stemner han deg for dommaren, og dommaren gjev deg over til vaktmannen, og du blir kasta i fengsel.
26Sanneleg, eg seier deg: Du slepp ikkje ut att før du har betalt til siste øre.
27De har høyrt det er sagt: ‘ Du skal ikkje bryta ekteskapet. ’
28Men eg seier dykk: Den som ser på ei kvinne og har lyst på henne, har alt gjort ekteskapsbrot med henne i hjartet sitt.
29Om høgre auget ditt lokkar deg til fall, så riv det ut og kast det frå deg! Det er betre for deg at du mistar ein kroppsdel, enn at heile kroppen blir kasta i helvete.
30Og om høgre handa lokkar deg til fall, så hogg henne av og kast henne frå deg! Det er betre for deg at du mistar ein kroppsdel, enn at heile kroppen kjem i helvete.
31Det er sagt: ‘Den som skil seg frå kona si, skal gje henne skilsmissebrev.’
32Men eg seier dykk: Den som skil seg frå kona si av annan grunn enn hor, han valdar at andre bryt ekteskapet med henne. Og den som gifter seg med ei fråskild kvinne, bryt ekteskapet.
33De har òg høyrt det er sagt til forfedrane: ‘ Du skal ikkje sverja falskt ’ og: ‘ Du skal gje til Herren det du har lova han med eid ’.
34Men eg seier dykk: De skal ikkje sverja i det heile, verken ved himmelen, for det er Guds kongsstol,
35eller ved jorda, for det er fotskammelen hans, eller ved Jerusalem, for det er byen til den store kongen.
36Heller ikkje skal du sverja ved hovudet ditt, for du kan ikkje gjera eit einaste hårstrå kvitt eller svart.
37Lat eit ja vera ja og eit nei vera nei! Alt som er meir enn det, er av det vonde.
38De har høyrt det er sagt: ‘ Auge for auge og tann for tann. ’
39Men eg seier dykk: Set dykk ikkje til motverje mot den som gjer vondt mot dykk. Om nokon slår deg på høgre kinnet, så vend òg det andre til.
40Vil nokon saksøkja deg og ta skjorta di, så lat han få kappa òg.
41Tvingar nokon deg til å følgja han éi mil, så gå to med han.
42Gjev til den som bed deg, og vend ikkje ryggen til den som vil låna av deg.
43De har høyrt det er sagt: ‘ Du skal elska nesten din og hata fienden din.’
44Men eg seier dykk: Elsk fiendane dykkar, {{velsign dei som forbannar dykk, gjer vel mot dei som hatar dykk,}} og be for dei som {{mishandlar dykk og}} forfølgjer dykk.
45Slik kan de vera born av Far dykkar i himmelen. For han lèt si sol skina over vonde og gode og lèt det regna over rettferdige og urettferdige.
46Om de elskar dei som elskar dykk, er det noko å løna dykk for? Gjer ikkje tollarane det same?
47Og om de helsar venleg på dykkar eigne, kva stort gjer de då? Gjer ikkje heidningane det same?
48Ver då fullkomne, liksom Far dykkar i himmelen er fullkomen.