1Påmind alle at underordne sig øvrigheder og myndigheder, at være dem lydige og altid at være rede til al god gerning,
2ikke at bagtale nogen, ikke at være stridbare, men forsonlige, og at vise sagtmodighed mod alle mennesker.
3Thi også vi var engang uforstandige, ulydige, vildfarne. Vi var slaver under mange forskellige begær og nydelser og levede i ondskab og misundelse; vi var forhadte og hadede hinanden.
4Men da Guds, vor Frelsers godhed og kærlighed til menneskene åbenbaredes,
5frelste Han os - ikke for nogle retfærdige gerninger, vi havde gjort, men for Sin barmhjertigheds skyld, i badet til genfødelse og fornyelse i Helligånden,
6som Han rigeligt har udgydt over os ved Jesus Kristus, vor Frelser,
7for at vi, retfærdiggjorte af Hans nåde, skulle blive arvinger til det evige liv, vi håber på.
8Dette Ord er troværdigt, og jeg vil, at du skal indprente Det, for at de, som er kommet til tro på Gud, skal lægge vægt på at gøre gode gerninger, thi det er godt og nyttigt for menneskene.
9Men tåbelige diskussioner om slægtstavler og strid og kiv om lovspørgsmål skal du vise fra dig, thi de er unyttige og tomme!
10En kætter skal du - efter een og endnu een advarsel - bortvise,
11fordi du veed, at den, som er sådan, er kommet på afveje: han synder og har dømt sig selv!
12Når jeg sender Artemas eller Tykikus til dig, så skynd dig at komme til mig i Nikopolis; dér har jeg nemlig besluttet mig at overvintre.
13Udrust omhyggeligt den lovkyndige Zenos og Apollos [[til rejsen]], for at de intet skal mangle.
14Også vore egne må lære at gøre gode gerninger dér, hvor der er behov for det, så at de ikke skal være uden frugt.
15Alle de, som er hos mig, hilser dig. Hils dem, som elsker os i troen. Nåden være med jer alle! Amen! [Til Titus, den første valgte biskop for kreternes Kirke; skrevet fra Nikopolis i Makedonien.]