Titus 2WIE

1Men du skal forkynde i overensstemmelse med Den sunde Lære!

2Gamle mænd skal være ædruelige, værdige, sindige, sunde i troen, kærligheden og tålmodigheden.

3Gamle kvinder skal ligeledes opføre sig, som det sømmer sig for hellige: [[de må]] ikke sladre, ikke være afhængige af megen vin, men være lærere i det gode,

4så de kan formane de unge kvinder til at elske deres mænd og børn,

5til at være sindige, ærbare, huslige, gode og lydige mod deres mænd, for at Guds Ord ikke skal blive spottet.

6Forman ligeledes de unge mænd til at være besindige.

7Vis dig selv i alle ting som et forbillede i gode gerninger, i uforfalsket Lære, i værdighed.

8Din forkyndelse skal være sund og uangribelig, for at enhver modstander må blive til skamme, fordi han intet ondt har at sige om os.

9Slaverne skal være lydige mod deres herrer i alle ting, være dem til behag og ikke sige dem imod,

10ikke stikke noget til side, men vise helhjertet troskab, for at de i alle ting kan være til pryd for Guds, vor Frelsers Lære.

11Thi Guds frelsende nåde er blevet åbenbaret for alle mennesker

12og opdrager os til at forsage gudløsheden og de verdslige lyster, så vi kan leve sømmeligt og retfærdigt og gudfrygtigt i den nuværende verden,

13mens vi venter [[på opfyldelsen af]] det salige håb om, at Den store Guds, vor Frelsers Jesu Kristi herlighed skal åbenbares,

14Han, Som gav Sig Selv for os, for at løskøbe os fra al uretfærdighed og rense Sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode gerninger.

15Forkynd dette og forman og irettesæt med al myndighed! Lad ingen foragte dig!

Choose Translation

Switch translation for Titus 2.

Reading Settings

Paragraph viewDisplay verses as flowing paragraphs instead of individual lines
Show verse numbersDisplay verse numbers inline
Red letterHighlight the words of Christ in red

Sign in to save your reading preferences across sessions.