1Hvad er da jødernes fortrin, og hvad nytter omskærelsen?
2Meget, på enhver måde! Først og fremmest: at de blev betroet Guds Ord!
3Thi hvad nu, hvis nogen har været utro? Mon deres utroskab vil ophæve Guds troskab?
4Nej, på ingen måde! Lad det stå fast, at Gud er sanddru, om så ethvert menneske er løgner, som det er skrevet: "... for at Du dog må blive retfærdiggjort i Dine Ord og sejre, når Du dømmer."
5Men hvis nu vor uretfærdighed åbenbarer Guds retfærdighed, hvad skal vi så sige? Er Gud så uretfærdig, når Han lader Sin vrede komme - jeg taler på menneskevis?
6Nej, på ingen måde! Hvordan skulle Gud ellers kunne dømme verden?
7Men hvis Guds sandhed ved min løgn bliver større til Hans ære, hvorfor skal jeg så alligevel dømmes som synder?
8Det er ikke sandt, dét vi spottes for, og som nogle påstår om os: at vi siger: "Lad os gøre det onde, for at der skal komme godt ud af det!" Dommen over dem, som siger dét om os, er retfærdig!
9Hvad da? Har vi noget fortrin? På ingen måde! Thi ovenfor har vi jo anklaget både jøder og grækere for alle at være under synd,
10som det er skrevet: "Der er ikke een retfærdig, end ikke een!
11Der er ikke een, som er forstandig, der er ikke een, som søger Gud!
12Alle er de bøjet af, sammen er de blevet uduelige; der er ikke een, som gør godt, ikke een eeneste!"
13"En åben grav er deres struber, med deres tunger øver de svig", "slangegift er under deres læber",
14"deres mund er fuld af forbandelser og bitterhed;
15de er snare på fødderne til at udgyde blod,
16undergang og elendighed er på deres veje,
17og Fredens Vej kender de ikke",
18"ej er der frygt for Gud i deres øjne!"
19Vi veed jo, at alt dét, Loven siger, taler Den til dem, som er under Loven, for at enhver mund skal lukkes, og al verden stå skyldig overfor Gud!
20Altså retfærdiggøres intet kød for Ham ved lovgerninger, thi ved Loven gives kun kundskab om synd!
21Men nu er - uafhængigt af Loven - Guds retfærdighed blevet åbenbaret, og den er bevidnet af Loven og Profeterne!
22Guds retfærdighed gives nemlig ved tro på Jesu Kristus til alle, som tror, og der er ingen forskel:
23alle har nemlig syndet og mangler Guds herlighed!
24Altså bliver de retfærdiggjorte ufortjent af Guds nåde ved løskøbelsen i Kristus Jesus!
25Ham har Gud som Bevis på Sin retfærdighed stillet frem som et Sonemiddel ved troen på Hans blod, idet Han i Sin langmodighed viser overbærenhed med de forud begåede synder,
26for i den nuværende tid at vise Sin retfærdighed, nemlig: at Han er retfærdig og retfærdiggør den, som tror på Jesus!
27Hvor er da vor ros? Den er udelukket! Ved hvilken lov? Gerningernes? Nej - ved troens lov!
28Vi ser altså, at et menneske retfærdiggøres ved tro uden lovgerninger!
29Eller er Gud kun jødernes? Mon ikke også hedningers? Jo, også deres,
30så sandt Gud er Een, Han, Som retfærdiggør de omskårne af tro og de uomskårne ved troen.
31Afskaffer vi da Loven ved troen? Nej, på ingen måde! Tværtimod stadfæster vi Loven!