Romans 15
1 Men vi, de stærke, er skyldige at bære de svages svagheder og ikke blot behage os selv.
2 Enhver af os bør nemlig være sin næste til behag, til gavn og opbyggelse.
3 Kristus tænkte nemlig heller ikke på Sit Eget behag, som skrevet er: "Spotten fra dem, som spottede Dig, er faldet på Mig!"
4 Alt, som forud er skrevet, blev nemlig skrevet til vor oplæring, for at vi ved tålmodighed og ved Skrifternes trøst skal bevare håbet!
5 Men tålmodighedens og trøstens Gud give jer indbyrdes at tænke det samme, i overensstemmelse med Kristus Jesus,
6 for at I samdrægtigt og med een mund kan prise Gud, vor HErres Jesu Kristi Fader!
7 Tag jer derfor af hverandre, som også Kristus tog Sig af os, Gud til ære.
8 Thi jeg siger jer: Jesus Kristus blev de omskårne en Tjener for Guds sanddruheds skyld, for at stadfæste løfterne til fædrene;
9 men hedningerne [[blev Han en Tjener]] for i miskundhed at prise Gud, som det er skrevet: "Derfor vil Jeg bekende Dig blandt folkene, og Dit navn vil Jeg lovsynge!"
10 Og atter siger Han: "Glæd jer, I hedninger, med Hans folk!"
11 Og atter: "Lovsyng HErren, alle folk, pris Ham, alle folkeslag!"
12 Og videre siger Esajas: "Isajs Rod skal fremspire, ja, Han, Som træder frem for at herske over hedningerne - på Ham skal hedningerne håbe!"
13 Så skal da håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I må få overflod i håbet i Helligåndens kraft!
14 Og jeg er overbevist om, mine brødre, at I, som også jeg selv, er fulde af godhed, fyldte af al kundskab og i stand til at formane hverandre.
15 Og dog har jeg skrevet til dels ret dristigt til jer, brødre, for at påminde jer ved den nåde, som er mig givet af Gud
16 til at være Jesu Kristi præst for hedningerne, idet jeg gør præstetjeneste for Guds Evangelium, for at hedningernes offer kan være velbehageligt, helliget i Helligånden.
17 Jeg har altså min ros i Kristus Jesus for min tjeneste for Gud.
18 Jeg vil end ikke vove at tale om noget andet end det, Kristus har udført ved mig, til hedningernes lydighed, i Ord og gerning,
19 i tegns og underes kraft, i Guds Ånds kraft, så at jeg fra Jerusalem og egnen deromkring og lige til Illyrien har fuldført forkyndelsen af Kristi Evangelium.
20 Nej, jeg sætter min ære i ikke at forkynde Evangeliet dér, hvor Kristi navn allerede har lydt, for at jeg ikke skal bygge på andres grundvold,
21 men, som skrevet er: "Den, for hvem Han ikke er blevet forkyndt, skal se, og de, som ikke har hørt, skal forstå!"
22 Derfor er jeg også gang på gang blevet forhindret i at komme til jer.
23 Men nu, da jeg ikke længere har noget virkested i disse egne og i mange år har længtes efter at komme til jer,
24 nu vil jeg komme til jer, når jeg rejser til Spanien. Jeg håber nemlig at se jer på gennemrejsen og at blive hjulpet på vej dertil af jer, når først jeg en tid har nydt glæde af jer.
25 Men nu rejser jeg til Jerusalem med hjælp til de hellige,
26 for Makedonien og Akaia har gerne villet samle en fælles gave ind til de fattige blandt de hellige i Jerusalem.
27 De har villet det sådan, og de står jo også i gæld til dem; thi hvis de [[hellige i Jerusalem]] med deres åndelige goder har tjent hedningerne, skylder de også med deres kødelige goder at tjene dem.
28 Når jeg så har fuldført dette og lagt denne frugt sikkert i deres hænder, vil jeg rejse gennem jeres by til Spanien.
29 Og jeg veed, at når jeg kommer til jer, vil jeg komme med en Kristi velsignelses fylde af mit Evangelium.
30 Men jeg formaner jer, brødre, ved vor HErre Jesus Kristus og ved Åndens kærlighed, til at kæmpe sammen med mig i bønnerne til Gud for mig,
31 for at jeg kan blive befriet fra de ulydige i Judæa, for at min tjeneste - gaveanbringelsen i Jerusalem - kan blive velbehagelig for de hellige,
32 og for at jeg kan komme til jer med glæde, ved Guds, Herren Jesu vilje, og hvile ud hos jer.
33 Fredens Gud være med jer alle! Amen!