Romans 14
1 Tag jer også af den, som er svag i troen, og sæt jer ikke til dommere over hans tanker.
2 Den eene er i troen overbevist om, at han kan spise alt, mens den anden er svag [[i troen]] og kun spiser grøntsager.
3 Den, som spiser, må ikke foragte den, som ikke spiser; og den, som ikke spiser, må ikke dømme den, som spiser - thi Gud har taget imod ham!
4 Thi du - hvem er du, som dømmer En Andens tjener? Han står eller falder for sin egen HErre - men han skal nok bestå! Thi Gud har magt til at lade ham bestå!
5 Een gør forskel på dagene, mens en anden holder alle dage for at være lige; enhver må blot være fuldt forvisset i sit eget sind.
6 Den, som giver agt på bestemte dage, skal gøre det for HErren, og den, som ikke tænker på dage, skal gøre det for HErren! Den, som spiser, skal gøre det for HErren - han takker jo Gud! - og den, som ikke spiser, skal gøre det for HErren... og takke Gud!
7 Thi ingen af jer lever for sig selv, og ingen dør for sig selv;
8 nej, hvis vi lever, lever vi for HErren, og hvis vi dør, dør vi for HErren! Enten vi altså lever eller dør, hører vi HErren til!
9 Thi derfor døde Kristus og stod op og blev levende: for at Han skulle herske over både døde og levende!
10 Men du: hvorfor dømmer du din broder? Eller du: hvorfor foragter du din broder? Alle skal jo stå frem for Kristi domstol!
11 Thi det er skrevet: "Så sandt Jeg lever, siger HErren, skal hvert knæ bøje sig for Mig og hver tunge skal bekende Gud!"
12 Altså skal enhver af os aflægge regnskab for sig selv overfor Gud!
13 Derfor bør vi ikke længere dømme hverandre! Nej, fæld hellere denne dom: at ingen må lægge anstødssten for sin broder eller føre ham til fald!
14 Jeg veed og er i HErren Jesus overbevist om, at ingen [[mad]] er uren i sig selv! Kun for den, som regner noget for at være urent - for ham er det urent!
15 Thi hvis du for mads skyld volder din broder sorg, vandrer du ikke længere efter kærligheden. Lad ikke ved din mad ham, for hvem Kristus døde, fortabes!
16 Lad altså ikke det gode hos jer spottes!
17 Thi Guds Rige består ikke i mad og drikke, men i fredens og glædens retfærdighed i Helligånden!
18 Den, som i disse ting tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og står sin prøve for menneskene.
19 Så lad os da jage efter det, som hører freden til, og det, som tjener til indbyrdes opbyggelse.
20 Lad ikke for mads skyld Guds gerning ødelægges. Al [[mad]] er ganske vist rent - men det er ondt for det menneske, som spiser det, når det er til anstød.
21 Det er rigtigt ikke at spise kød eller drikke vin eller at undlade noget andet, ved hvilket din broder bringes til fald eller tager anstød eller bliver svag.
22 Den troens overbevisning, du har, skal du have for dig selv, for Guds åsyn. Salig den, som ikke må dømme sig selv for det, han vælger.
23 Men den, som tvivler, når han spiser, han er dømt, fordi han ikke handler udaf tro. Alt det, som ikke udspringer af tro, er synd!