Revelation 22WIE

1Og han viste mig en ren flod med Livets Vand, klar som krystal, som udgår fra Guds, ja, Lammets trone.

2Og midt mellem Dens gader og floden, på begge sider af den, stod der af Livets Træ, som bærer frugt tolv gange - hver måned giver det sin frugt - og træets løv er til pleje for folkene!

3Og der skal ikke længere være nogen forbandelse! Og Guds, Lammets trone skal være i Den. Og Hans tjenere skal tjene Ham.

4Og de skal se Hans ansigt, og Hans navn skal være på deres pander.

5Og nat skal der ikke være mere, og de har ikke brug for lamper eller lys fra solen, thi Gud HErren skal lyse for dem, og de skal herske i evighedernes evigheder!

6Og han sagde til mig: "Disse Ord er troværdige og sande! Og HErren, de hellige profetånders Gud, har sendt Sin engel for at vise Sine tjenere, hvad der snart skal ske!

7Se, Jeg kommer snart! Salig den, som bevarer De profetiske Ord i denne Bog!"

8Og jeg, Johannes, er den, som så og hørte dette. Og da jeg havde hørt og set det, faldt jeg ned for at tilbede for fødderne af den engel, som havde vist mig dette.

9Men han siger til mig: "Tag dig i agt - gør det ikke! Thi jeg er din og dine brødres medtjener, profeternes og deres, som bevarer denne Bogs Ord. Gud [[alene]] skal du tilbede!"

10Og han siger til mig: "Forsegl ikke De profetiske Ord i Denne Bog; thi tiden er nær!

11Lad den, som øver uret, fremdeles øve uret, og lad den, som er uren, fremdeles smudse sig til. Og lad den retfærdige fremdeles øve retfærd, og lad den hellige fremdeles blive helliget!

12Se, Jeg kommer snart, og Min løn er med Mig, så Jeg kan gengælde enhver efter hans gerning!

13Jeg er Alfa'et og Omega'et, Den Første og Den Sidste, Ophavet og Endemålet!

14Salige er de, som holder Hans bud og vasker deres klæder, så de kan få ret til Livets Træ og komme gennem portene ind i Staden!

15Men udenfor er hundene og troldmændene og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og alle, som elsker løgn og taler løgn!

16Jeg, Jesus, har sendt Min engel for at vidne dette for jer i Kirken! Jeg er Davids slægts Rodskud, Den klare Morgenstjerne!"

17Og Ånden og Bruden siger: "Kom!" Og den, som hører det, skal sige: "Kom!" Og den, som tørster, og som ønsker det, skal komme og få Livets Vand vederlagsfrit!

18Thi jeg vidner for enhver, som hører denne Bogs profetiske Ord: hvis nogen føjer noget til Dem, skal Gud på ham lægge de plager, som er beskrevne i denne Bog!

19Og hvis nogen tager noget bort fra denne Bogs profetiske Ord, skal Gud fratage ham hans del i Livets Træ og i Den hellige Stad, som det er beskrevet i denne Bog!

20Han, Som vidner dette, siger: "Ja, Jeg kommer snart!" - Amen! Kom, HErre Jesus!

21Vor HErres Jesu Kristi nåde være med alle de hellige! Amen! --- [Johannes' åbenbaring......]

Choose Translation

Switch translation for Revelation 22.

Reading Settings

Paragraph viewDisplay verses as flowing paragraphs instead of individual lines
Show verse numbersDisplay verse numbers inline
Red letterHighlight the words of Christ in red

Sign in to save your reading preferences across sessions.