Revelation 21— WIE

¹Og jeg så en ny himmel og en ny jord; thi den første himmel og den første jord var borte, og havet er ikke mere.

²Og jeg, Johannes, så Den hellige Stad, Det ny Jerusalem, komme ned fra Himmelen fra Gud, beredt som en brud, smykket for Sin Ægtemand.

³Og jeg hørte en høj røst fra Himlens Trone, som sagde: "Se, Guds Helligdom er hos menneskene, og Han skal bo hos dem, og de skal være Hans folk, og Gud Selv skal hos dem være deres Gud!

⁴Og Gud skal tørre hver tåre fra deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg eller skrig, ej heller pine skal være mere; thi det, som var før, er veget bort!

⁵Og Han, Som sad på Tronen, sagde: "Se, Jeg gør alting nyt!" Og Han siger til mig: "Skriv! Thi disse Ord er sande og troværdige!"

⁶Og Han sagde til mig: "Det er opfyldt! Jeg er Alfa og Omega, Ophavet og Endemålet! Jeg vil give den, som tørster, af Livets Vands Kilde vederlagsfrit.

⁷Den, Som sejrer, skal arve alt dette, og Jeg skal være Hans Gud, og Han skal være Min Søn!

⁸Men de feje og vantro og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnere - deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl! Det er den anden død!

⁹Og een af de syv engle, som havde de syv skåle med de syv sidste plager, kom til mig, og han talte til mig og sagde: "Kom hid! Så skal Jeg vise dig Bruden, Lammets Hustru!"

¹⁰Og han førte mig i Ånden bort, op på et stort bjerg, og viste mig Den store og hellige Stad, Jerusalem, som kommer ned fra Himmelen, fra Gud,

¹¹og som har Guds herlighed. Og dens lysglans er som en kostbar ædelstens, som en krystalklar jaspis-sten.

¹²Og den havde en stor og høj mur med tolv porte, og ved portene stod tolv engle, og [[på portene]] er der skrevet navne: de tolv stammer af Israels sønners navne.

¹³Mod øst [[var der]] tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte.

¹⁴Og Stadens mure havde tolv grundstene, og på dem stod tolv navne: Lammets apostles.

¹⁵Og han, som talte til mig, havde en målestok: et rør af guld, hvormed han skulle opmåle Staden og dens porte og dens mure.

¹⁶Og Staden danner en firkant, og dens længde er lige så stor som bredden. Og han målte Staden med røret til at være 12.000 stadier. Dens længde og bredde og højde er lige store.

¹⁷Og han målte dens mur: 144 alen efter menneskers mål, som også er engles!

¹⁸Og muren var bygget af jaspis, og Staden selv var af rent guld, ligesom klart glas.

¹⁹Og bymurens grundsten var smykket med alle slags ædle stene. Den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalcedon, den fjerde smaragd,

²⁰den femte sardonyx, den sjette karneol, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, den tolvte ametyst.

²¹Og de tolv porte var tolv perler, hver enkelt port var af een perle. Og Stadens gader var af rent guld, som gennemsigtigt glas!

²²Og noget Tempel så jeg ikke i Den, thi HErren Gud Den Almægtige, ja, Lammet er Dens Tempel!

²³Og Staden har ikke brug for solen eller månen til at lyse for sig, thi Guds herlighed oplyser Den, ja, Lammet er Dens lys!

²⁴Og folkene af de frelste skal vandre i Dens lys, og jordens konger bærer deres herlighed og ære til Den.

²⁵Og Dens porte skal aldrig lukkes efter dagen, for nat skal der jo ikke være!

²⁶Og de skal bringe folkeslagenes herlighed og ære ind i Den.

²⁷Og aldrig skal noget, som er urent eller nogen, som øver vederstyggelighed og løgn komme ind i Den, nej, kun de, som er indskrevne i Livets Bog hos Lammet!