Revelation 14— WIE

¹Og jeg så, og se: Lammet stod på Zions Bjerg og sammen med Det de 144.000, som havde Dets, ja, Dets Faders navn skrevet på deres pander.

²Og jeg hørte en røst fra Himmelen som mange vandes brus og som drønet fra en stærk torden. Og røsten, jeg hørte, var som harpespillernes, når de spiller på deres harper.

³Og de synger en ny sang foran tronen og foran de fire livsvæsener og præsterne; og ingen kunne lære sangen, uden de 144.000, som er løskøbte fra jorden.

⁴Det er dem, som ikke har besmittet sig med kvinder, thi de er som jomfruer. Det er dem, som følger Lammet, hvor end Det går. De blev løskøbt fra menneskene som en førstegrøde for Gud, ja, for Lammet.

⁵Og i deres mund fandtes ikke svig, thi de er ulastelige for Guds trone.

⁶Og jeg så en anden engel flyve højt oppe under himmelhvælvet, og han havde et evigt Evangelium at forkynde for dem, som bor på jorden, for alle folkeslag og stammer og tungemål og folk,

⁷idet han med vældig røst sagde: "Frygt Gud og giv Ham ære, thi timen for Hans dom er kommet! Ja, tilbed Ham, Som har skabt Himmelen og jorden og havet og vandets kilder!"

⁸Og en anden engel fulgte efter og sagde: "Faldet, faldet er Babylon, Den store Stad, hun, som har skænket alle folkeslag af sin utugts vredes vin!"

⁹Og en tredje engel fulgte efter dem, og han råbte med vældig røst: "Om nogen tilbeder dyret og dets billede og tager imod dets mærke på sin pande eller på sin hånd,

¹⁰så skal han også drikke af Guds vredes vin, som skænkes ublandet i Hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for de hellige engles åsyn og for Lammets!

¹¹Og røgen fra deres pine stiger op i evighedernes evigheder, og de har ikke hvile dag eller nat, de, som tilbeder dyret og dets billede, og de, som har taget hans navns mærke på sig.

¹²Her gælder det de helliges udholdenhed, de, som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus!"

¹³Og jeg hørte en røst fra Himmelen, som sagde til mig: "Skriv: salige er de døde, som dør i HErren fra nu af!" "Ja!", siger Ånden, "for de skal hvile efter deres møje, thi deres gerninger følger dem"!"

¹⁴Og jeg så, og se: en hvid sky, og på skyen sad Een, Som lignede En Menneskesøn; Han havde på Sit hovede en krone af guld og i Sin hånd en skarp segl.

¹⁵Og en anden engel kom ud fra Templet, og han råbte med vældig røst til Ham, Som sad på skyen: "Send Din segl ud og høst, for timen, da Du skal høste, er kommet, thi jordens afgrøde er overmoden!"

¹⁶Og Han, Som sad på skyen, svingede Sin segl over jorden, og jorden blev høstet.

¹⁷Og en anden engel kom ud fra Templet i Himmelen; også han havde en skarp segl.

¹⁸Og endnu en engel kom ud fra alteret, han, som havde magt over ilden, og han råbte med vældig røst til ham, som havde den skarpe segl, og sagde: "Send din skarpe segl ud, og indsaml drueklaserne fra jordens vintræ, thi dets druer er blevet modne!"

¹⁹Og engelen svingede sin segl over jorden og samlede jordens vintræs druer og kastede dem i Guds vredes store vinperse.

²⁰Og vinpersen blev trådt udenfor staden, og der strømmede blod ud fra vinpersen, helt op til hestenes bidsler hele 1600 stadier derfra!