1(12:18) Og den stillede sig på sandet ved havet. (13:1) Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde syv hoveder og ti horn, og på dets horn var der ti kroner, og på hovederne [[stod]] dets blasfemiske navne.
2Og dyret, som jeg så, var som en leopard, og dets fødder som en bjørns, og dets mund som en løves gab; og dragen gav det sin magt og sin trone og stor myndighed.
3Og jeg så, at eet af dets hoveder var som såret til døden; men dødssåret blev lægt, og hele jorden undrede sig over det og fulgte dyret.
4Og de tilbad dragen, fordi den havde givet magten til dyret, og de tilbad dyret og sagde: "Hvem er som dyret? Og hvem kan stride imod det?"
5Og der blev givet det en mund, hvormed det kunne tale store ord og bespottelser; og der blev givet det magt til at føre krig i toogfyrre måneder.
6Og det åbnede munden for at bespotte Gud, for at spotte Hans navn og Hans bolig og dem, som bor i Himmelen.
7Og der blev givet det at føre krig mod de hellige og besejre dem. Og der blev givet det magt over enhver stamme og folk og tungemål og folkeslag.
8Og alle, som bor på jorden, skal tilbede det, alle de, hvis navn ikke har været skrevet i Livets Bog hos Lammet, Det slagtede, fra verdens grundlæggelse af.
9Om nogen har øre, han høre!
10Om nogen samler i fangenskab, han skal gå i fangenskab! Om nogen dræber med sværd, han skal falde for sværd! Her gælder det de helliges udholdenhed og tro!
11Og jeg så et andet dyr, som steg op fra jorden, og det havde to hove ligesom et lam, men talte som en drage.
12Og al det første dyrs magt udøver det for dets åsyn. Og det får jorden og dem, som bor på den, til at tilbede det første dyr, hvis dødssår blev lægt.
13Og det gør store tegn, så at endog ild falder ned fra Himmelen på jorden for menneskenes øjne.
14Og det forfører dem, som bor på jorden, ved de tegn, som det blev givet at gøre for dyrets åsyn, idet det opfordrer dem, som bor på jorden, til at lave et billede til [[ære for]] dyret, som blev såret af sværdet og blev levende igen.
15Og der blev givet det magt til at give dyrets billede livsånde, så at dyrets billede endog kunne tale, og til at gøre at alle, som ikke vil tilbede dyrets billede, skal blive dræbt.
16Og det sørger for, at alle - både små og store, rige og fattige, frie og trælle - skal gives et mærke på deres højre hånd eller på panden,
17så at ingen kan købe eller sælge, undtagen de, som har mærket, dyrets navn eller dets navns tal.
18Her gælder det visdom! Den, som har forstand, [[må]] regne dyrets tal ud! Thi det er et menneskes tal, og tallet er 666!