1Paulus og Timoteus, Jesu Kristi tjenere, [[sender hilsen]] til alle de hellige i Kristus Jesus, som er i Filippi, med samt deres biskopper og diakoner:
2Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og HErre, Jesus Kristus!
3Jeg takker min Gud, hver gang jeg kommer jer i hu,
4og beder altid i alle mine bønner for jer alle med glæde,
5fordi I fra den første dag til nu i jeres fællesskab med os har virket for Evangeliet,
6og jeg er overbevist om, at Han, Som har begyndt Sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag!
7Det er jo kun retfærdigt af mig at tænke sådan om jer alle, fordi jeg har jer i mit hjerte. I er jo alle meddelagtige med mig om nåden, både når jeg sidder lænket, og når jeg forsvarer og stadfæster Evangeliet.
8Thi Gud er mit vidne om, hvordan jeg længes efter jer alle med Jesu Kristi sindelag.
9Men eet beder jeg om: at jeres kærlighed må blive stadig mere rig på kundskab og indsigt,
10så at I kan skelne, hvad der er det vigtigste, for at I kan være rene og ulastelige på Kristi Dag,
11fyldte med retfærdigheds frugt ved Jesus Kristus, Gud til ære og pris!
12Men jeg vil, at I skal vide, brødre, at det, der er sket med mig, snarest har fremmet Evangeliet,
13fordi det derved er blevet åbenlyst for hele livvagten og for alle de øvrige, at jeg er i lænker for Kristus.
14Og de fleste af brødrene er ved mine lænker blevet så overbeviste i HErren, at de våger og tør tale Guds Ord mere frygtløst.
15Nogle forkynder ganske vist Kristus af misundelse og stridslyst, andre dog af god vilje.
16Nogle gør det det af kærlighed, fordi de veed, at jeg er sat til at forsvare Evangeliet;
17andre forkynder Kristus af stridslyst og ikke af et rent sind, men tror at kunne føje yderligere trængsel til mine lænker;
18- men hvad! Kristus forkyndes dog på enhver måde: enten med bagtanker eller i oprigtighed! Og det glæder jeg mig over, ja, det vil jeg fortsat glæde mig over!
19Thi jeg veed, at dette skal blive mig til frelse ved jeres forbøn og Jesu Kristi Ånds støtte,
20som det er min længsel og mit håb: at jeg ikke skal beskæmmes i noget, men at Kristus nu som altid med al frimodighed må blive ophøjet i mit legeme, enten ved liv eller ved død!
21Thi for mig er dét at leve: Kristus, og dét at dø: en vinding!
22Men hvis dét at leve i kødet for mig betyder arbejde, som bærer frugt, så veed jeg ikke, hvad jeg skal vælge!
23Thi jeg drages til begge sider: jeg har lyst til at bryde op og være sammen med Kristus, thi det er langt det bedste!
24Men dét at forblive i kødet er mere nødvendigt for jeres skyld.
25Og da jeg er overbevist herom, veed jeg, at jeg må blive og være sammen med jer alle, til jeres fremgang og glæde i troen,
26for at I i Kristus Jesus kan rose jer end mere af mig, når jeg atter kommer til jer.
27Blot I lever Evangeliet om Kristus værdigt, så at jeg, enten jeg kommer og ser jer eller er fraværende, kan få at høre om jer, at I står fast i Een Ånd, med een sjæl, og kæmper sammen i troen på Evangeliet.
28Lad jer ikke på nogen måde skræmmes af modstanderne; for dem er det jo et bevis på, at de skal fortabes, men for jer, at I skal frelses - og det er Guds værk!
29Thi af nåde blev det jer givet for Kristi skyld ikke blot at tro på Ham, men også at lide for Ham,
30idet I kæmper den samme kamp, som I har set mig kæmpe, og nu hører, at jeg fortsat kæmper.