Philippians 1
1 Paulus og Timoteus, Jesu Kristi tjenere, [[sender hilsen]] til alle de hellige i Kristus Jesus, som er i Filippi, med samt deres biskopper og diakoner:
2 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og HErre, Jesus Kristus!
3 Jeg takker min Gud, hver gang jeg kommer jer i hu,
4 og beder altid i alle mine bønner for jer alle med glæde,
5 fordi I fra den første dag til nu i jeres fællesskab med os har virket for Evangeliet,
6 og jeg er overbevist om, at Han, Som har begyndt Sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Jesu Kristi Dag!
7 Det er jo kun retfærdigt af mig at tænke sådan om jer alle, fordi jeg har jer i mit hjerte. I er jo alle meddelagtige med mig om nåden, både når jeg sidder lænket, og når jeg forsvarer og stadfæster Evangeliet.
8 Thi Gud er mit vidne om, hvordan jeg længes efter jer alle med Jesu Kristi sindelag.
9 Men eet beder jeg om: at jeres kærlighed må blive stadig mere rig på kundskab og indsigt,
10 så at I kan skelne, hvad der er det vigtigste, for at I kan være rene og ulastelige på Kristi Dag,
11 fyldte med retfærdigheds frugt ved Jesus Kristus, Gud til ære og pris!
12 Men jeg vil, at I skal vide, brødre, at det, der er sket med mig, snarest har fremmet Evangeliet,
13 fordi det derved er blevet åbenlyst for hele livvagten og for alle de øvrige, at jeg er i lænker for Kristus.
14 Og de fleste af brødrene er ved mine lænker blevet så overbeviste i HErren, at de våger og tør tale Guds Ord mere frygtløst.
15 Nogle forkynder ganske vist Kristus af misundelse og stridslyst, andre dog af god vilje.
16 Nogle gør det det af kærlighed, fordi de veed, at jeg er sat til at forsvare Evangeliet;
17 andre forkynder Kristus af stridslyst og ikke af et rent sind, men tror at kunne føje yderligere trængsel til mine lænker;
18 - men hvad! Kristus forkyndes dog på enhver måde: enten med bagtanker eller i oprigtighed! Og det glæder jeg mig over, ja, det vil jeg fortsat glæde mig over!
19 Thi jeg veed, at dette skal blive mig til frelse ved jeres forbøn og Jesu Kristi Ånds støtte,
20 som det er min længsel og mit håb: at jeg ikke skal beskæmmes i noget, men at Kristus nu som altid med al frimodighed må blive ophøjet i mit legeme, enten ved liv eller ved død!
21 Thi for mig er dét at leve: Kristus, og dét at dø: en vinding!
22 Men hvis dét at leve i kødet for mig betyder arbejde, som bærer frugt, så veed jeg ikke, hvad jeg skal vælge!
23 Thi jeg drages til begge sider: jeg har lyst til at bryde op og være sammen med Kristus, thi det er langt det bedste!
24 Men dét at forblive i kødet er mere nødvendigt for jeres skyld.
25 Og da jeg er overbevist herom, veed jeg, at jeg må blive og være sammen med jer alle, til jeres fremgang og glæde i troen,
26 for at I i Kristus Jesus kan rose jer end mere af mig, når jeg atter kommer til jer.
27 Blot I lever Evangeliet om Kristus værdigt, så at jeg, enten jeg kommer og ser jer eller er fraværende, kan få at høre om jer, at I står fast i Een Ånd, med een sjæl, og kæmper sammen i troen på Evangeliet.
28 Lad jer ikke på nogen måde skræmmes af modstanderne; for dem er det jo et bevis på, at de skal fortabes, men for jer, at I skal frelses - og det er Guds værk!
29 Thi af nåde blev det jer givet for Kristi skyld ikke blot at tro på Ham, men også at lide for Ham,
30 idet I kæmper den samme kamp, som I har set mig kæmpe, og nu hører, at jeg fortsat kæmper.