Matthew 21— WIE

¹Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage, til Olietræernes Bjerg, sendte Jesus to disciple afsted og sagde til dem:

²"Gå ind i landsbyen lige foran jer. Dér vil I strax finde et æsel, bundet, og hos det et føl; løs dem og før dem til Mig.

³Og hvis nogen siger noget til jer, skal I sige: "HErren har brug for dem", så vil han strax lade jer få dem.

⁴Alt dette skete, for at dét skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:

⁵"Sig til Zions datter: se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et æsel, ja, på et trækdyrs føl!"

⁶Da gik disciplene hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem,

⁷og de kom med æslet og føllet; og de lagde deres klæder på dem, og Han satte Sig på æslet.

⁸Og den store folkeskare bredte deres klæder på vejen, og nogle huggede grene af træerne og strøede dem på vejen.

⁹Og mængden, som gik foran Ham, og de, som fulgte efter, råbte og sagde: "Hosanna, Davids Søn! Velsignet være HAN, SOM KOMMER, i HErrens navn! Hosanna i Det Højeste!"

¹⁰Og da Han drog ind i Jerusalem, kom hele byen i oprør og spurgte: "Hvem er dog Han?"

¹¹Men skaren svarede: "Han er Jesus, Profeten, Ham fra Nazaret i Galilæa!"

¹²Og Jesus gik ind i Guds tempel og kastede alle dem, som solgte og købte i templet, ud, og pengevexlernes borde og duesælgernes diske væltede Han,

¹³mens Han sagde: "Det er skrevet: "Mit hus skal være et bønnens hus" - men I gør det til en røverhule!"

¹⁴Og blinde og vanføre kom til Ham i templet, og Han helbredte dem.

¹⁵Men da ypperstepræsterne og de skriftlærde så de undere, Han gjorde, og børnene, som råbte i templet og sagde: "Hosanna, Davids Søn!", harmedes de

¹⁶og sagde til Ham: "Hører Du, hvad de siger?" Jesus siger da til dem: "Ja! Har I da aldrig læst: "Af umyndiges og diendes mund har Du beredt Dig lovsang"?"

¹⁷Og Han forlod dem og gik ud af byen til Betania og overnattede der.

¹⁸Da Han tidligt næste dag var på vej tilbage til byen, blev Han sulten.

¹⁹Da så Han et figentræ på vejen og gik hen til det; men da Han intet fandt på det undtagen blade, siger Han til det: "Aldrig mere skal du bære frugt i evigheden!" - og i det samme visnede figentræet!

²⁰Da disciplene så det, undrede de sig og sagde: "Hvordan kunne figentræet visne så hurtigt?"

²¹Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, Jeg siger jer: hvis I har tro og ikke tvivler, vil I ikke blot kunne gøre dét med figentræet, nej, om så I sagde til dette bjerg: "Løft dig op og kast dig i havet", så ville det ske!

²²Og alt, hvad I beder om i jeres bøn - i tro! - skal I få!"

²³Da Han kom ind i templet, kom ypperstepræsterne og folkets ældste til Ham, mens Han lærte, og spurgte: "Med hvilken myndighed gør Du dette? Og Hvem har givet Dig denne myndighed?"

²⁴Men Jesus svarede og sagde til dem: "Jeg vil også spørge jer om en ting; hvis I svarer Mig på den, vil Jeg også sige jer, med hvilken myndighed, Jeg gør dette;

²⁵Johannes' dåb - hvorfra var den: fra Himmelen eller fra mennesker?" Men de drøftede det indbyrdes og sagde: "Hvis vi siger: "Fra Himmelen", vil Han sige til os: "Hvorfor troede I så ikke på ham?";

²⁶men hvis vi siger: "Fra mennesker", så må vi frygte folkeskaren, thi de holder alle Johannes for en profet!"

²⁷De svarede da Jesus og sagde: "Det veed vi ikke!" Da sagde Han også til dem: "Så siger Jeg heller ikke jer, med hvilken myndighed, Jeg gør dette!

²⁸Hvad mener I iøvrigt [[om dette]]: en mand havde to sønner; og han gik til den første og sagde: "Søn! Gå hen i dag og arbejd i min vingård!",

²⁹men han svarede og sagde: "Nej, jeg vil ej!" Senere angrede han dog og gik derhen.

³⁰Og han gik til den anden og sagde det samme. Han svarede og sagde: "Ja, herre!" - men gik ikke derhen!

³¹Hvem af de to gjorde nu faderens vilje?" De siger til Ham: "Den første!" Jesus siger til dem: "Sandelig, Jeg siger jer: toldere og skøger skal gå ind i Guds Rige førend I!

³²Thi Johannes kom til jer på retfærdigheds vej, og I troede ham ikke - men tolderne og skøgerne troede ham! Og skønt I så det, angrede I dog ikke bagefter og troede på ham!

³³Hør nu en anden lignelse: Der var en husbond, som plantede en vingård og satte et gærde omkring den, gravede en vinperse i den og byggede et tårn; så lejede han den ud til nogle vindyrkere og drog udenlands.

³⁴Da nu frugttiden nærmede sig, sendte han sine tjenere til forpagterne, for at de skulle hente hans [[del af]] frugterne.

³⁵Men forpagterne greb hans tjenere, een slog de, en anden dræbte de, og een stenede de!

³⁶Han sendte da atter tjenere, flere end første gang, men de gjorde det samme med dem!

³⁷Til sidst sendte han så sin søn til dem, idet han tænkte: "De vil skåne min søn!"

³⁸Men da forpagterne så sønnen, sagde de til hinanden: "Dette er arvingen; kom, lad os dræbe ham og overtage hans arv!"

³⁹Og de greb ham og slæbte ham ud af vingården og dræbte ham!

⁴⁰Når nu vingårdens herre kommer, hvad skal han da gøre med disse forpagtere?"

⁴¹De siger til Ham: "Disse onde mennesker skal han give en ond død, og vingården skal han leje ud til andre forpagtere, som vil give ham frugterne i rette tid!"

⁴²Jesus siger til dem: "Har I aldrig læst i Skrifterne: "Den Sten, bygmestrene vragede, er blevet Hovedhjørnesten! Dette skete ved HErren, og det er underfuldt i vore øjne!"

⁴³Derfor siger Jeg jer: Guds Rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer Dets frugter!

⁴⁴Den, som falder på Denne Sten, skal knuses, og den, som Den falder på, skal Den knuse!"

⁴⁵Da ypperstepræsterne og farisæerne hørte Hans lignelser, forstod de, at det var om dem, Han talte!

⁴⁶De ville da gerne gribe Ham - men de frygtede folkemængden, eftersom de holdt Ham for En Profet!