Bible

1 Og Han sagde til dem: "Sandelig, Jeg siger jer: der er nogle af dem, som står her, som ingenlunde skal smage døden, før de ser Guds Rige, kommet i kraft!", 2 og sex dage senere tager Han Peter og Jakob og Johannes med Sig og fører dem op på et højt bjerg, afsides og alene - og Hans skikkelse forandredes for deres øjne! 3 Hans klæder blev så strålende hvide som sne, så hvide, som ingen blegemand her på jorden kan gøre dem. 4 Og Elias viste sig for dem sammen med Moses, og de samtalede med Jesus. 5 Peter tog da til orde og sagde til Jesus: "Rabbi! Det er godt for os at være her; lad os lave tre hytter: een til Dig og een til Moses og een til Elias!" 6 ..... thi han vidste ikke, hvad han skulle sige - de var jo skræmte! 7 Da kom der en sky og overskyggede dem, og der lød fra skyen en røst, som sagde: "Denne er Min Søn, Den Elskede! Hør Ham!" 8 Men med eet, da de så op, kunne de ikke længere se nogen, uden Jesus aleene hos dem. 9 Mens de nu gik ned fra bjerget, befalede Han dem, at de ikke måtte fortælle dét, de havde set, til nogen, før Menneskets Søn var opstået fra døde! 10 Og de bevarede Dette Ord hos sig selv og grundede over, hvad det er "at stå op fra døde." 11 De spurgte Ham da og sagde: "Hvorfor siger farisæerne og de skriftlærde, at Elias først må komme?" 12 Han svarede og sagde til dem: "Jo: Elias kommer først og genopretter alle ting - og hvordan er det skrevet om Menneskets Søn? [[Jo:]] at Han skal lide meget og foragtes; 13 dog, Jeg siger jer: Elias allerede er kommet - og de har gjort med ham, som de ville, sådan som det er skrevet om ham!" 14 Da de nu var kommet ned til [[de andre]] disciple, så Han en stor skare omkring dem og nogle skriftlærde, som diskuterede med dem. 15 Pludselig fik hele skaren øje på Ham, og de blev overraskede og løb hen og hilste Ham. 16 Han spurgte da de skriftlærde: "Hvad diskuterer I med hverandre om?" 17 Een fra skaren svarede Ham og sagde: "Mester! Jeg har bragt min søn, som har en stum ånd, til Dig; 18 og når som helst den griber ham, slider den i ham, og han fråder og skærer tænder og bliver svagere [[for hver gang]]. Og jeg bad Dine disciple om at drive den ud - men de kunne ikke!" 19 Da svarede Han og siger: "Åh! Du vantro slægt! Hvor længe skal Jeg være hos jer? Hvor længe skal Jeg tåle jer? - før ham til Mig!" 20 Og de førte ham til Ham. Og strax ånden fik øje på [[Jesus]], rev og sled den i [[drengen]], og han faldt til jorden og vred sig og frådede. 21 [[Jesus]] spurgte da hans fader: "Hvor længe har det været sådan med ham?" Han svarede: "Fra barndommen! 22 Ofte har den endog kastet ham i ild og i vand for at tage livet af ham. Men hvis Du formår noget, så forbarm Dig over os og hjælp os!" 23 Jesus sagde til ham: "Hvis [du] formår at tro! Alt er nemlig muligt for den, som tror!" 24 Da råbte barnets fader med tårer og sagde: "Jeg tror, HErre! Hjælp min vantro!" 25 Men da Jesus så, at skaren stimlede sammen, truede Han den urene ånd og sagde til den: "Du stumme og døve ånd! Jeg befaler dig: far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!" 26 Da skreg den og sled voldsomt i ham og fór så ud! Og han blev som død, så at mange sagde: "Han er død". 27 Men Jesus tog ham ved hånden og rejste ham op; og han stod op. 28 Da Han nu kom indenfor, spurgte Hans disciple Ham afsides i eenrum: "Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?" 29 Han svarede dem: "Den slags kan ikke drives ud ved noget, uden ved bøn og faste!" 30 Da de drog derfra, vandrede de videre gennem Galilæa, men Han ville ikke, at nogen skulle vide det, 31 thi Han lærte Sine disciple, og sagde til dem: "Menneskets Søn skal overgives i menneskers hænder, og de skal dræbe Ham; og når Han er blevet dræbt, skal Han opstå på den tredje dag!" 32 Men de forstod ikke, hvad Han sagde, og de var bange for at spørge Ham. 33 Så kom de til Kapernaum, og da Han kom hjem, spurgte Han dem: "Hvad talte I med hinanden om på vejen?" 34 Men de tav; [[thi]] de havde på vejen diskuteret med hinanden om, hvem af dem der var den største. 35 Han satte Sig da, kaldte de tolv til Sig og siger til dem: "Vil nogen være den første, skal han være den sidste af alle og alles tjener!" 36 Og Han tog et lille barn, stillede det midt iblandt dem, lagde armene om det og sagde til dem: 37 "Den, som tager imod eet af disse små børn i Mit navn, tager imod Mig! Og den, som tager imod Mig, tager ikke imod Mig, men [[imod]] Ham, Som har sendt Mig!" 38 Johannes sagde til Ham: "Mester! Vi har set een, som i Dit navn uddriver dæmoner, men som ikke følger os. Og vi forbød ham det, fordi han ikke følger os!" 39 Men Jesus sagde: "Forbyd ham det ikke! Thi der er ingen, som gør en kraftgerning i Mit navn, der strax efter vil bagtale Mig! 40 Nej, den, som ikke er imod os, er for os! 41 Ja, den, som giver jer et glas vand at drikke i Mit navn, fordi I hører Kristus til, sandelig, Jeg siger jer: han skal ingenlunde miste sin løn! 42 Og den, som fører een af disse små, som tror på Mig, vild, for ham ville det have været bedre, om der var hængt en møllesten om hans hals, og han var blevet kastet i havet! 43 Og hvis din hånd fører dig til fald, så hug den af! Thi du er bedre stedt, hvis du går vanfør ind til Livet, end hvis du med begge hænder i behold må fare til Gehenna, til den uudslukkelige ild, 44 hvor "deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes"! 45 Og hvis din fod fører dig til fald, så hug den af! Thi du er bedre stedt, hvis du går halt ind til Livet, end hvis du med begge fødder i behold bliver kastet i Gehenna, i den uudslukkelige ild, 46 hvor "deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes"! 47 Og hvis dit øje fører dig til fald, så riv det ud! Thi du er bedre stedt, hvis du går eenøjet ind i Guds Rige, end hvis du med begge øjne i behold bliver kastet i Ildens Gehenna, 48 hvor "deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes"! 49 Thi enhver skal saltes i ild, og ethvert offer skal saltes med salt! 50 Salt er godt - men hvis saltet [[mister sin kraft]], med hvad vil I da krydre det? Hav I salt I jer selv, og hold fred med hverandre!"