Mark 8
1 I de dage skete det atter, at der var en stor skare, og de havde ikke noget at spise. Da kaldte Jesus Sine disciple til Sig og siger til dem:
2 "Jeg ynkes inderligt over skaren; thi de har allerede været hos Mig i tre dage, og de har ikke noget at spise!
3 Og hvis Jeg sender dem fastende hjem, vil de bryde sammen på vejen - nogle af dem er jo kommet langvejs fra!"
4 Hans disciple svarede Ham: "Hvorfra skulle nogen kunne skaffe mad at mætte dem med her i ørkenen?"
5 Han spurgte dem: "Hvor mange brød har I?" De svarede: "Syv."
6 Han bød da mængden at sætte sig ned på bakken. Og Han tog de syv brød, bad takkebønnen, brød dem og gav dem til Sine disciple, for at de skulle give [[dem videre]], og de satte dem frem for skaren.
7 De havde også nogle få små fisk; også dem velsignede Han og sagde, at også de skulle sættes frem.
8 Og alle spiste og blev mætte. Og man samlede, hvad der blev til overs af smuler: syv kurve!
9 Der var omkring fire tusinde, som havde spist. Derefter sendte Han dem bort.
10 Strax efter gik Han ombord i båden sammen med Sine disciple og kom til landsbyerne ved Dalmanuta.
11 Og farisæerne kom ud og begyndte at diskutere med Ham, idet de søgte at friste Ham til at give et tegn fra Himmelen.
12 Da sukkede Han i Sin Ånd og sagde: "Hvorfor kræver denne slægt tegn? Sandelig siger Jeg jer: der skal ikke gives denne slægt noget tegn!"
13 Og Han forlod dem og steg atter i båden og satte over til den anden side.
14 Men [[disciplene]] havde glemt at tage mad med, så bortset fra eet brød havde de ikke noget med sig i båden.
15 Han bød dem da og sagde: "Se til, at I tager jer i agt for farisæernes og Herodes' surdej!"
16 De talte da med hinanden og sagde: "[[Det siger Han]], fordi vi ikke har taget brød med."
17 Da Jesus nu vidste det, siger Han til dem: "Hvorfor tror I, at det var, fordi I ingen brød har [[,at Jeg sagde dette]]? Forstår I da stadig ikke og skønner intet? Er jeres hjerter stadig forhærdede?
18 Har I øjne og ser dog ikke? Og har I ører og hører dog ikke? Husker I da ikke:
19 da Jeg brød de fem brød til de fem tusinde, hvor mange kurve fulde af smuler samlede I da op?" De svarer Ham: "Tolv!"
20 "Og da [[Jeg brød]] de syv brød til de fire tusinde, hvor mange kurve fulde af smuler samlede I da op?" De svarer Ham: "Syv!"
21 Og Han sagde til dem: "Hvordan kan det da være, at I stadig intet forstår?"
22 Han kommer så til Betsajda, og man fører en blind til Ham og beder Ham om at røre ved ham.
23 Og Han greb den blindes hånd, ledte ham ud af landsbyen, fugtede hans øjne med spyt, lagde hænderne på ham og spurgte ham, om han kunne se noget.
24 Han så op og sagde: "Jeg kan se mennesker - for jeg ser noget ligesom træer, der går omkring!"
25 Derefter lagde Han hænderne på hans øjne og fik ham til at se op, og nu så han klart og var helbredt: han kunne på lang afstand se alting klart!
26 Så sendte Han ham hjem og sagde: "Du skal ikke gå ind i landsbyen og sige det til nogen!"
27 Jesus og Hans disciple drog så ud til landsbyerne ved Kæsarea Filippi. På vejen spurgte Han Sine disciple og sagde til dem: "Hvem siger folk, at Jeg er?"
28 De svarede Ham og sagde: "[[Nogle siger:]] "Johannes Døberen! - andre: "Elias"! Andre igen: "een af profeterne"!"
29 Så spurgte Han dem: "Men I - Hvem siger I, at Jeg er?" Og Peter svarer og siger til Ham: "Du er Kristus!"
30 Og Han forbød dem strengt at sige dette om Ham til nogen!
31 Da begyndte Han at lære dem, at Menneskets Søn bør lide meget og forkastes af præsterne og ypperstepræsterne og de skriftlærde og dræbes - og efter tre dage stå op!"
32 Og Han talte Ordet i fuld åbenhed! Da tog Peter Ham til side og begyndte at irettesætte Ham!
33 Men Han vendte Sig og så på Sine disciple, dadlede Peter og sagde: "Vig bag Mig, Satan! for du tænker ikke Guds [[tanker]], nej, kun menneskers!"
34 Og Han kaldte folkeskaren til Sig sammen med Sine disciple og sagde til dem: "Den, som vil efterfølge Mig, skal fornægte sig selv og tage sit kors op og følge Mig!
35 Thi dén, som vil frelse sit liv, skal miste det - men den, som mister sit liv for Min og Evangeliets skyld, han skal frelse det!
36 Thi hvad gavner det et menneske, om han vinder hele verden - men mister sin sjæl?
37 Eller hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?
38 Thi den, som skammer sig over Mig og Mine Ord i denne troløse og syndige slægt, ham vil også Menneskets Søn skamme Sig over, når Han kommer i Sin Faders herlighed sammen med de hellige engle!"